Et langvarigt, rideterapeutisk forløb for unge med multiple udfordringer, fortalt fra fire perspektiver: deltagere, mødre, rideterapeuter og lærere.

2018-2023.

v/ Tia Hansen & Chalotte Glintborg

v/ Tia Hansen

Indgår i projektet ”Optimale hundebesøg” (P.I. Karen Thodberg, Aarhus Universitet).

2015-2023.

Kortlægning af Dyreassisterede Kommunale Ydelser (DKY)

Hvor udbredt er det at inddrage dyr i kommunale ydelser til mennesker med forskellige behov for støtte? Det er der ingen, der ved, så nu prøver vi at finde ud af det.

---

Nogle danske kommuner bevilger dyreassisterede ydelser af forskellig art, men der mangler viden om hvor ofte, med hvilke dyr, til hvilke målgrupper og efter hvilke kriterier og paragraffer.

Derfor er vi på Center for Human Animal Psychology (CHAP) i gang med at undersøge, hvor udbredt dyreassisteret intervention (DAI) egentlig er som kommunalt tilbud.

I samarbejde med studerende fra årgang 2022 efter-/videreuddannelse i Dyreassisterede Interventioner udfører vi korte telefoninterviews med relevante forvaltninger i danske kommuner. 

Kommuner er organiseret forskelligt, så man skal ofte lede efter relevante forvaltninger/afdelinger. Opgaven er derfor kompleks, og vi er langt fra i mål, men allerede nu ved vi mere om, hvordan det danske kommunalt bevilgede dyreassisterede landskab ser ud.

Med undersøgelsen forsøger vi at skabe et foreløbigt overblik, der giver mulighed for at diskutere udbredelsen af dyreassisterede ydelser i dansk kontekst. Vi håber på sigt at bidrage til udvikling og kvalitetssikring på området.

Vi registrerer ingen persondata. Undersøgelsen handler kun om, hvor mange kommuner/forvaltninger, der bevilger hvilke ydelser med dyr.

 

 

Hansen, T. G. B. (2018). Dyreassisteret rehabilitering. I C. Glintborg (red.), Rehabiliteringspsykologi – en introduktion i teori og praksis (s. 166-188). Aarhus, Denmark: Aarhus University Press

• Kapitlet lancerer begrebet dyreassisteret rehabilitering. Det forankres vha. internationalt anerkendte definitioner og kvalitetskriterier for tilsvarende områder, centrale undersøgelser og konkrete eksempler. På den baggrund foreslås oplagte roller for dyr i rehabiliteringsindsatser for voksne med erhvervet funktionsnedsættelse og gives anbefalinger for kvalitetsvurdering af danske tilbud.

Hansen, T. G. B., & Glintborg, C. (in press siden 2021). Considering animals in rehabilitation psychology. The Humanistic Psychologist. https://doi.org/10.1037/hum0000263

• Artiklen introducerer skæringsfeltet mellem rehabiliteringspsykologi og menneske-dyr-interaktion og diskuterer nogle oplagte opgaver for psykologer i dette felt. Metodisk støtter den sig til en omfattende referenceliste, og vi anbefaler brug af IAHAIO's framework og øget opmærksomhed på dyrenes velfærd i teori og praksis.

Hovedpointerne kan også findes her:

Hansen, T. G. B. & Glintborg, C. (2019). Animal Assisted Rehabilitation: A conceptual framework. Konferencebidrag, Nordic Network of Disability Research Conference, København, 9. maj 2019.

Hansen, T. G. B. & Glintborg, C. (2019). Animal Assisted Rehabilitation Psychology. Poster præsenteret på 127. Annual Convention of the American Psychological Association, Chicago, 10. august 2019. Poster kan hentes her.

Se også nedenfor under Assistancehunde.

Hansen, T. G. B. & Torpe, C. F. (2017). Hundeassisteret pædagogik? Psyke & Logos, 38(2), 226-253.

Artiklen anslår hvor udbredt det er i at inddrage hunde i danske skoler, resumerer international forskning og retningslinjer vedrørende hundeassisteret pædagogik, giver konkrete eksempler på anvendelsesformer og foreslår anbefalinger for dansk brug.
Artiklen er gratis tilgængelig her: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104017 

Hovedpointerne kan også findes her:

Hansen, T. G. B. & Torpe, C. F. (2018). Animal Assisted Education - or just “hygge”-dogs - in Danish primary schools. Poster præsenteret på 27. Conference of the International Society for Anthrozoology (ISAZ), Sydney, 4. juli 2018. Kan findes her.

Hansen, T. G. B. & Nielsen, L. M. (2018). Sorg efter tab af selskabsdyr. Psyke & Logos, 39(1), 127-143.

• Artiklen forstår sorg over selskabsdyr som naturlig og forårsaget af dels tabet af funktioner, dyr har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social støtte er reduceret, fordi sorg over selskabsdyr af mange anses for lidt pinlig, ofte også de sørgende selv. Artiklen gennemgår forskningen og kommer med forslag til danske løsninger.

Artiklen er gratis tilgængelig her: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112168 

Glintborg, C. (2014). En hunds betydning for mennesker med en erhvervet hjerneskade. To cases. Psyke & Logos, 35(2), 102-122.

• Artiklen beskriver, baseret på interviews og diskursanalyse, hvordan to hundejere, der har fået en hjerneskade, ser deres hunde som aktører i processen med at genfinde livskvalitet og en positiv selvforståelse.

Gratis tilgængelig her: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/22364 

Glintborg, C., & Hansen, T. G. B. (2017). How are service dogs for adults with Post Traumatic Stress Disorder integrated with rehabilitation in Denmark? A case study. Animals, 7, 33. https://doi.org/10.3390/ani7050033 

• Artiklen diskuterer psykiatriske servicehunde baseret på et interviewstudie. Den fokuserer på en konkret case, hvor "Maria" med PTSD har en lille hund, som bliver godkendt som servicehund. Linket giver gratis adgang til artiklen i fuldtekst.

Glintborg, C., & Hansen, T. G. B. (2017). Servicehunde til mennesker med psykisk sygdom - potentialer og mulige risici. Social Kritik, 29(152), 30-34.

• Artiklen fremlægger resultater fra samme interviewstudie, men diskuterer mere indgående og overordnet om danske forhold og dilemmaer, bl.a. behovet for at tænke personen som en helhed og undgå, at forskellige tilbud modarbejder hinanden.

Hansen, T. G. B., & Thodberg, K. (2014). Aktuelle perspektiver på menneskers forhold til dyr – en dansk introduktion. Psyke & Logos, 35(2), 17-34.

• Et kombineret etologisk og psykologisk perspektiv på feltet og dets status i Danmark anno 2014.

Gratis tilgængelig her: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/22359 

Hansen, T. G. B., Andreasen, M., Jansson, Å. H., & Gjellan, R. E. (2014). Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? Vores svar hænger sammen med vores formodninger om dyrs psyke. Psyke & Logos, 35(2), 150-165.

• Artiklen oversætter et australsk spørgeskema om holdninger til dyrs velfærd og viser med en mindre empirisk undersøgelse, at det også kan fungere på dansk, og at vores formodninger om dyrs psykiske kapacitet formodentlig spiller en væsentlig rolle, når vi vurderer, om der skal tages hensyn til deres velfærd.

Gratis tilgængelig her: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/22369 

Hovedpointerne kan også findes her:

Hansen, T. G. B., Andreasen, M., Jansson, Å. H., & Gjellan, R. E. (2015). Belief in animal mind predicts attitude to welfare for profit animals. Poster præsenteret på 2. Living With Animals Conference, Kentucky, USA, 19-21. marts 2015.

Kvalitetssikring

Mange af de organisationer, forskningsgrupper, uddannelsestiltag osv. verden over, som arbejder målrettet med menneske-dyr-interaktion med henblik på fremme af menneskers sundhed eller trivsel, er tilknyttet paraplysammenslutningen IAHAIO (International Association of Human Animal Interaction Organisations). IAHAIO afholder konferencer og symposier, søger politisk indflydelse og udarbejder såkaldte hvidbøger om fx begrebsapparat og ”best practice”.

Hvidbogen om definitioner søger at etablere fælles begrebsapparat og kvalitetskriterier. Definitionerne bygger videre på distinktioner, der oprindelig blev foreslået af Delta Society (nu Pet Partners); justeringer og kriterier er baseret på diskussioner igennem flere år af arbejdsgrupper med repræsentanter for flere lande og interesseorganisationer. Den blev godkendt af IAHAIO’s bestyrelse i 2014 og opdateret i 2018. Nyeste version er tilgængelig på 19 sprog, inkl. dansk.

IAHAIO’s definitioner af dyreassisteret intervention kan resumeres som følger:

• Dyreassisteret intervention (på engelsk: Animal Assisted Intervention, AAI) er samlebegreb for målrettet inddragelse af menneske-dyr-interaktion i fremme af menneskers sundhed, trivsel eller læring. AAI udøves af mennesker med viden om de involverede mennesker og dyr (IAHAIO, 2014, p. 3).
• Dyreassisteret terapi (på engelsk: Animal Assisted Therapy, AAT) søger at fremme modtagerens fysiske, kognitive, adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle funktion. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og fremskridt dokumenteres professionelt (beskrives og måles). Interventionen udøves eller ledes af en person med formel uddannelse i det sundhedsfag, som interventionen knytter sig til (ibid.) I Danmark kan det typisk være ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. 
• Dyreassisteret pædagogik (på engelsk: Animal Assisted Education/Pedagogy, AAE) søger at fremme akademiske færdigheder, kognitiv udvikling og/eller prosocial adfærd. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og elevens fremskridt vurderes og dokumenteres. Interventionen udøves eller ledes af en person med pædagogisk faguddannelse. I Danmark kan det typisk være skolelærere, speciallærere eller pædagoger. Læsehunde regnes til dette område (se Hansen & Torpe, 2017).
• Dyreassisterede aktiviteter (på engelsk: Animal Assisted Activities, AAA) har til formål at adsprede/underholde, motivere, bringe trøst eller lignende. Det er planlagte, men uformelle aktiviteter målrettet dette. Der kræves ikke en faglig uddannelse, men menneske-dyr-teamet skal være vurderet, forberedt med introduktion og lidt træning til opgaven, og godkendt. Besøgshunde på plejehjem regnes til dette område (ibid.), og i Danmark følger Trygfondens besøgshunde IAHAIO’s retningslinjer.
• Dyreassisteret coaching (på engelsk: Animal Assisted Coaching/Counselling) blev i 2018 defineret som en fjerde type. Det er en målrettet, planlagt og struktureret indsats, hvor formålet at understøtte nogens forbedring af trivsel eller funktionsniveau på et relativt afgrænset område. Det er professionel virksomhed udøvet af en certificeret coach eller terapeut og fremskridt evalueres, ofte sammen med bruger som en del af indsatsen.  

Kvalitetskriterierne indeholder således målrettethed og professionalisme. Desuden indeholder de udførlige retningslinjer (”best practice” anvisninger) for varetagelse af velfærd hos servicedyr, dyr der indgår i dyreassisterede interventioner, og de mennesker, der kommer i kontakt med dem.

Vedrørende sikring af menneskenes velfærd nævnes bl.a.:

• Der skal tages foranstaltninger til at minimere risici for modtageren, fx mikro-organismer, der kan smitte mellem hund og menneske.
• Dyrets fører skal have viden om modtagerens særlige behov og modtage træning i at agere i netop denne kontekst.
• Menneskers forskellighed skal respekteres. Der kan være kulturelle, personlige og andre grunde til ikke at ønske interaktion med dyr.

Vedrørende sikring af dyrets velfærd nævnes bl.a.:

• Dyret skal tilhøre en domesticeret dyreart (hest, hund, kat osv.), føle sig tilpas med de krævede opgaver samt være velsocialiseret og trænet med humane metoder (belønningsbaseret). Ikke-domesticerede dyrearter (fx delfiner) må ikke anvendes som interventions- eller servicedyr, da man hverken kan garantere tilstrækkelig velfærd for dyret eller sikkerhed for klienten.
• Dyrets helbred, temperament og adfærd skal være godkendt af relevante eksperter, og disse evalueringer skal følges op regelmæssigt.
• Den, der håndterer dyret (såvel som fagpersonen, hvis det ikke er samme person), skal have lært at vurdere dyrets velfærd og kunne opdage tegn på mistrivsel og pres. Professionelle skal have taget kurser i både dyreadfærd generelt, artsspecifik dyreadfærd og dyr-menneske-interaktion.
• De professionelle skal kende dyrets grænser og sikre, at de respekteres.

Ovenstående er alle interventioner, hvor en ekvipage – dvs. et dyr og et menneske, typisk dets ejer – tilbyder interventioner til forskellige mennesker med behov. I modsætning til dette er assistancehunde (servicehunde) hunde, som først trænes, og derefter overlades til at leve med en enkelt bruger – døgnet rundt. Her skal hensynet til dyrs og menneskers velfærd tænkes ind flere steder i processen (kvalificeret udvælgelse af modtagere og hunde, den oprindelige træning, opfølgningstræning med hund og slutbruger, hvem er backup-person, hvis brugeren ikke kan tage sig af hunden osv.). Den internationale paraplyorganisation på dette område er ”Assistance Dogs Europe/International”, som certificerer organisationer, der opfylder principper for god praksis. Grundsynet i ADE/I flugter nogenlunde med de kriterier, der ses hos IAHAIO.

I forhold til at sikre både mennesker i sårbare positioner velfærd samt dyrs er det således nødvendigt med en kvalitetssikring af området. Som tilbud må man certificeres for at leve op til kvalitetskrav på området og derpå må der løbende føres tilsyn med disse tilbud. En sådan certificering må inkludere kompetenceudvikling indenfor menneske-dyr interaktion – herunder også viden om både mennesker og dyr.  De, der statsligt forestår kvalitetssikringen (og certificering) bør have viden om dyr – dvs. dyrlæger med viden om dyrs helbred, men denne viden må kombineres med viden fra certificerede adfærdsrådgivere, der har viden om dyrs adfærd og sprog for at sikre dyrevelfærd. Viden om mennesker må således ej heller alene indhentes fra et lægevidenskabeligt perspektiv, men suppleres af et psykologisk og pædagogisk perspektiv, der ser bredere på mennesket i dets kontekst – herunder også viden om dyr-menneske interaktioner.

Referencer:

Hansen, T. (2018). Dyreassisteret rehabilitering. I C. Glintborg (Red.), Rehabiliteringspsykologi – en introduktion i teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag.

IAHAIO's hvidbog kan hentes fra dette link. 

International Association of Human Animal Interaction Organizations (IAHAIO) definerer dyreassisteret intervention (på engelsk: Animal Assisted Intervention) således:

Dyreassisteret intervention er samlebegreb for målrettet inddragelse af menneske-dyr-interaktion i fremme af menneskers sundhed, trivsel eller læring. Dyreassisteret intervention udøves af mennesker med viden om de involverede mennesker og dyr.

IAHAIO definerer fire forskellige typer dyreassisteret intervention (se også modellen ovenfor).

• Dyreassisteret terapi (på engelsk: Animal Assisted Therapy) søger at fremme modtagerens fysiske, kognitive, adfærdsmæssige og/eller socio-emotionelle funktion. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og fremskridt dokumenteres professionelt (beskrives og måles). Interventionen udøves eller ledes af en person med formel uddannelse i det sundhedsfag, som interventionen knytter sig til. I Danmark kan det typisk være ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog.
• Dyreassisteret pædagogik (på engelsk: Animal Assisted Education/Pedagogy) søger at fremme akademiske færdigheder, kognitiv udvikling og/eller prosocial adfærd. Interventionen er målrettet, planlagt og struktureret, og elevens fremskridt vurderes og dokumenteres. Interventionen udøves eller ledes af en person med pædagogisk faguddannelse. I Danmark kan det typisk være skolelærere, speciallærere eller pædagoger. Læsehunde regnes til dette område. 
• Dyreassisterede aktiviteter (på engelsk: Animal Assisted Activities) har til formål at adsprede/underholde, motivere, bringe trøst eller lignende. Det er planlagte, men uformelle aktiviteter målrettet dette. Der kræves ikke en faglig uddannelse, men menneske-dyr-teamet skal være vurderet, forberedt med introduktion og lidt træning til opgaven, og godkendt. Besøgshunde på plejehjem regnes til dette område, og i Danmark følger Trygfondens besøgshunde IAHAIO’s retningslinjer.
• Dyreassisteret coaching blev i 2018 tilføjet som en fjerde variant. Her er tale om målrettede, dokumenterede og evaluerede interventioner knyttet til en persons ønske om øget realisering af sine potentialer eller en gruppes ønske om at forstå og forbedre sine processer. DAC udføres af professionelt uddannede coaches med certificering og relevante kompetencer ift. de adresserede problemstillinger og involverede dyr.

Hvorfor hedder det ”dyreassisteret intervention”?

Alle former for dyreassisteret intervention er fagprofessionelt arbejde eller organiseret frivilligarbejde, hvor hvert menneske-dyr-team tilbyder sessioner (møder) til flere forskellige modtagere på skift. Derfor intervention.

Mennesket i teamet har det faglige og etiske ansvar under sessionerne, herunder for velfærd og sikkerhed hos alle involverede mennesker og dyr. Dyret kan involveres som støtte, motivator, katalysator og meget andet. Dyret betragtes ikke som blot et ”redskab”, der ”bruges”, men tillægges heller ikke ansvaret for det pædagogiske eller terapeutiske. Derfor dyreassisteret.

Dyr kan være involveret i menneskers trivsel på andre måder end intervention

• Egne dyr beriger livet for mange mennesker. I litteraturen tales om companion animal benefits.
• Assistancehunde (førerhunde, hørehunde, servicehunde mm) lever hos en person med en funktionsnedsættelse, efter de er blevet trænet til at hjælpe personen med konkrete opgaver.  
• Dyr og natur opsøges af mange mennesker som underholdning, adspredelse, trivselsfremme osv. 

På alle områderne er der nu stor vækst i forskningen, og erfarne praktikere søger i fællesskab at etablere principper for god praksis, etik og dyrevelfærd.