AAU logo

Aktiviteter i Wonder Labs platforme

Wonder Labs aktiviteter i Værkstedet

Værkstedet består af tre grundpraksisser:

  • Kundskabsværkstedet
  • Filosofisk vejledningspraksis
  • Sokratiske dialoggrupper

Kundskabsværkstedet: Gennem en særlig udviklet fremgangsmåde og pædagogisk model kaldet Kundskabsværkstedet (Erstad & Hansen, 2013) og den sokratiske dannelsesproces bestående af de fem momenter: det fænomenologiske Mørkekammer, det filosofiske Lønkammer, Katedralen, Hjertekamret og Gerningsstedet (Hansen, 2013, 2014) faciliterer forskere eller studerende disse processer i samarbejde med praktikerne/de professionelle (fx en gruppe sygeplejersker). Målet er her dels at professionsudøverne når at komme i kontakt og dialog med den mere eksistentielle og værensmæssige dimension (etiske, æstetiske, eksistentielle og værdimæssige forudsætning for deres faglighed og mellemmenneskelige relation og væren-i-verden-og-sammen-med-den-anden) og oplever, hvorledes mere intuitiv, tavs kundskab og praktisk indlejret visdom i deres professionspraksis kan forløses via en forundrende og undrende tilgang. Dels handler den slags værksteder også om at finde frem til fagpersonens og professionsfaglighedens blinde pletter eller områder for ’berørt ikke-viden’. Dermed fremmes der mulighed for at blive modtagelige for ’det muliges kommen’, altså kreative og grænseoverskridende og tankevækkende indfald fra og indblikke i noget, der ellers i den professionelles hverdag og hverdagsbevidsthed er overset eller overhørt. Dette som et middel til en professions kundskabsudvikling og udvikling af innovativ faglighed i professionspraksissen.

Den filosofiske vejledningspraksis: En traditionel filosofisk vejledningsproces foregår gerne på to-tre-mandshånd evt. Reflekterende team og Åben Dialog omkring processen. Her er det én eller to personer (fx to kollegaer, der ønsker at dykke ned i nogle væsentlige og værdimæssige forhold, der optager dem) som møder en filosofisk vejleder (en sokrat), der på tillidsvækkende, opmuntrende og munter-humoristisk og også gerne drillende og tankevækkende vis ’blødgør’ de besøgendes umiddelbare forestillinger og begreber og meninger omkring et emne eller nogle værdier eller spørgsmål (fx hvad er i grunden værdighed?). Via en såkaldt sokratisk destabilisering af deres forforståelse løses deres hidtidige greb om og begreber på verden og deres faglighed – og med denne ’optøning’ af en ’professionel bedrevidenhed’, vil de også opleve en større åbenhed og begyndende undren og forundring over de mysterier og det gådefulde og egentlig dybt forunderlige midt i vores hverdag og arbejdsliv. Målet er her ikke at søge svar, finde nye forklaringer eller løse et konkret problem, men at komme i et andet åben, lyttende og undrende forhold til de svar, forklaringer og problemløsninger, vi til daglig benytter os af. Dermed skabes der så at sige nogle ’ridser’ (et sår og en sårbarhed, a wound and a wonderment) i den membran af commen sense og videnskabelig faglig vide og sikkerheder, som vi elleres som professionelle ser verden igennem og handler på. Vi er her på jagt efter ”the cracks where the lights get in”(Lenard Cohen).

Den sokratiske dialoggruppe: Der sker noget særligt i en gruppe, som ikke sker på to eller tre mandshånd. Der er nogle andre dynamikker på spil, og i den sokratiske dialoggruppe har ’sokraten’ trukket sig lidt i baggrunden end i forhold til den filosofiske vejleder. Her fungerer den sokratiske facilitator af den sokratiske dialoggruppeproces mere som en linjevogter end som en (vej)leder af processen, der blot skal sikre at deltagerne bliver inden for ’den sokratiske boldbane’ og de sokratiske dyder og spørgeformer, som hører den til (Hansen, 2000, 2008). Målet er ligesom i den filosofiske vejledningspraksis – at fremme en sokratisk dannelsesproces hvor begreber opblødes og nye ’ridser’ og åbninger og undringer og ikke mindst stilheder sker. Men i den sokratiske dialoggruppe vil den enkelte gæst eller deltager ikke så meget – som i den filosofiske vejledning – sidde i ’den varme stol’. I den sokratiske dialoggruppe bliver det endnu mere præsent at det ikke er den enkelte person, eller de enkelte personer i gruppen og deres meninger (doxa) eller viden (episteme), der er interessant – men den sag, de er sammen om. Der tales således ikke – som i mange coaching sammenhænge – om fokuspersonen, men om fokus på ’sagen’. Sagen kunne fx være, hvad ’årvågenhed’ egentlig er for et fænomen eller begivenhed, der sker med os, når vi ’er’ årvågne. Vi rykker så at sige fri af ’det personlige og idiosynkratiske såvel som den generelt-abstrakte og teoretiske (og faglig-videnskabelige) tilgang til fænomenet for i stedet – i stadig større og fælles undren – at dvæle ved det universelle i det personlige. Vi er i en sokratisk dialoggruppe optaget af at dele levede erfaringer og fortællinger om livsudfoldelser, hvor det pågældende fænomen var i live eller på spil i vores liv. For så dernæst ud fra de variationer der måtte være over dette konkrete fænomens fremtrædelser at spørge undrende ind til det essentielle i fænomenologisk og hermeneutisk forstand af ordet ’essens’ (Hansen, 2000; Hansen, 2012).

Resultatet af en sokratisk dialoggruppe er ofte genuine undringsfællesskaber og samtaler, hvor (jf. Gadamer) det ikke er de enkelte deltagere der fører samtalen, men samtalen selv der fører deltagerne steder hen (et tredje sted), der transcenderer den forståelses- og værdihorisont, som lå som et givet og usynligt bagtæppe for deres tænkning før de startede den sokratiske dialoggruppe. Noget emergerer, noget af betydning kaldes frem via den sokratiske dialoggruppe, i kraft af disse undringsfællesskaber. Noget som måske også kunne kaldes en ’transcendens-erfaring’, i og med at vi i disse undringsøjeblikke så at sige for et kort øjeblik ser ud af ’sprækken’/ridset i vores membran af common sense og faglig og professionel selvforståelse. Noget taler i disse øjeblikke til os, og i undringen forsøger vi igen at tune os ind på denne ’det muliges kalden’. (Se også Hansen, 2014 og Fogh Kirkeby, 2013). Hvilket kan opleves som yderst inspirerende og indfaldsgivende og samtidig som en eksistentiel form for tilblivelse eller ’bliven-samtidig-med-sig-selv’ i det, man tænker og gør.

Wonder Labs aktiviteter i Forsøgsstationen:

Wonder lab henter således sin erfaring for at gøre dette fra tidligere filosofiske og fænomenologisk-orienterede forskningsprojekter som

  • Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelse (3-årigt aktionsforskningsprojekt på læreruddannelsen, VIA University College, 2008-2010)
  • Kundskabsværkstedet/Stories Enhancing Skills (EU-projekt fra 2007-2010)
  • Kundskabsværkstedet: at lære gennem undren (følgeforsknings- og udviklingsprojekt for 200 studerende og 5 VIPer på DPU, Aahus Universitet, 2010)
  • Kan man undre sig uden ord? Udvikling af en alternativ universitetspædagogik på Designskolen Kolding (aktionsforskningsprojekt fra 2009-2013 – se Hansen, 2013)

Og igangværende forskningsprojekter tilknyttet Wonder lab er:

  • Udvikling af den eksistentielle samtale på Anker Fjord Hospice (2011-2013)
  • Undringsbaseret entreprenørskabsundervisning (sygepleje- og pædagoguddannelsen på VIA University College – 2012-2014)

Salonen og Analyserummet

(fx ’Hvad er forbindelsen mellem kunst og videnskab?’ ’Hvorledes udvikles forskerens personlige ’forskningspoetik’? ’Hvad kan forskeren lærer af poeten, når det gælder undren?’).

Wonder Labs aktiviteter i Træningsrummet

Wonder lab bygger dels på tidligere kursus- og undervisningserfaringer gjort på DPUs tidligere efteruddannelseskurser i filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelser og konsulentarbejde, som Finn Thorbjørn Hansen ledte fra 2004-2012, og dels på diverse tidligere kursusforløb, hvor den filosofiske praktiker eller undringsfacilitator har været inviteret til at lede kurset.

Aktuelt vil man på Wonder lab kunne finde kurser i filosofisk vejledning arrangeret i samarbejde med Dansk Magisterforening, eller grupper, der ønsker en særlig supervision og kurser i bestemte dele af den sokratiske undringsproces. Ligeledes udbydes der i samarbejde med Center for Anvendt Filosofi på modulet i Dialog og Rådgivning på AAUs bachelor- og kandidat i Anvendt Filosofi også kurser i filosofisk vejledning.