Hvad er Hverdagspsykologi?

Hverdagspsykologi trækker på viden fra forskellige videnskabelige områder integreres med hverdagspsykologien som omdrejningspunkt. Hverdagspsykologi bygger videre på forskning indenfor bl.a. arbejds- og organisationspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi, evolutionspsykologi og socialpsykologi. Hverdagspsykologi er relevant indenfor det sundhedsfaglige og socialfaglige område, arbejdsmarkedsområdet (f.eks. jobcentre) og bredere sundhedsfaglig praksis.

En hjørnesten i Hverdagspsykologi er 6 faglige søjler:

• Socialpsykologi
• Evolutionær psykologi
• Arbejds- og organisationspsykologi
• Normalpsykologisk diagnostik og behandling
• Social neuropsykologi
• Stresspsykologi

Hverdagspsykologi beskæftiger sig med en lang række forandringer i normalpsykologiske tilstande, der medfører problemer for den berørte og øger risikoen for sværere lidelser. Der er tale om et arbejdsfelt, hvor brugerne typisk er moderat belastede (sammenholdt med psykiatriske patienter), hvorfor de har forudsætningerne for at deltage aktivt i en evt. intervention.

Den kliniske tilgangsmåde udgør et udgangspunkt for udviklingen af en moderne hverdags psykologi med fokus på de dysfunktioner, der udspringer af et moderne liv, sociale medier, arbejde og organisationsformer. Der tages således afsæt i en konkret forståelse af det moderne livs domæner, hvor arbejdsliv og de øvrige livsdomæner opfattes som filtreret ind i hinanden.

En af grundantagelserne er at arbejdslivet har sat sig ud over tidligere tiders grænser. Det betyder at arbejdslivets metoder og mål optræder som relevante bud på hvordan det øvrige liv skal leves. Det betyder at de øvrige liv ofte optræder som ressource for arbejdslivet. Sidst men ikke mindst betyder det at det moderne arbejde forudsætter og forbruger ressourcer der alene kan etableres og vedligeholdes uden for arbejdet.

I et moderne arbejde opfattes arbejdsmiljø som et fokus på bæredygtighed. I den forbindelse diskuteres forhold, der indvirker på bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. I sin enkelthed – et fokus på hvilke ressourcer der forbruges og hvordan de fornyes og vedligeholdes. Dette indebærer også et fokus på bæredygtighed uden for arbejdet.

Kurset vil således indkredse flere psykologiske problemstillinger – dels på det generelle plan og dels på et mere konkret, praksisnært plan.

Indenfor denne bredere ramme er der fokus på blandt andet:

1. Hvordan skal anvendt psykologi lade sig informere af akademisk forskning.  Kan anvendt psykologi sætte sin egen dagsorden.  Kan eksperimenter anvendes som middel til at udvikle redskaber og forståelser i anvendt psykologi.
2. Sygdomsbegrebet – hvorfor er det normalt at være syge og hvordan kan man være abnormal og helt rask.
3. Sygdom og Diagnostik – diagnostik hvad er det.  Kan psykologisk diagnostik handle om noget andet end sygdomstilstande.  Kan diagnostik omfatte tilstande der kan indebærer både sygdom og raske tilstande.
4. Diagnostik og behandling – hvilken sammenhæng er der mellem diagnostik og behandling. Kan man forestille sig diagnostik uden behandling, eller behandling der anvendes uden diagnostik eller sygdomsvurdering.
5. Udredning (1) Patienten som vindue mod verden.  Udredningsmetoden indebærer fokus på både hvordan forhold i omverden så at sige sætter deres fingeraftryk på patienten. Et fokus på dette indebærer at udredning af den enkelte også kan være et bud på en forståelse af verden.
6. Udredning (2) Belastning og mening. Det klassiske belastningsbegreb er bygget op omkring fokus på specifikke og afgrænsede fysiske forhold (støj, træk), beskrivelse af disse, vurdering af disse og analyse af hvilke problemer de medfører og hvordan. Det moderne psykiske belastningsbegreb bevarer denne grundlæggende metodik, hvilket betyder at betydning af belastninger til en vis grad kan aflæses af de unikke problemer de medfører. Ligesom tidligere er belastningsbegrebet dermed et redskab der kan anvendes til udpegning af mulige forebyggelsesmål. Udredningens fokus på mening indebærer til gengæld både teknologi der muliggør at ”man kan forstå” betydningen og implikationerne af den mening der præger patientens selv- og omverdensforståelse.
7. Psykens værnesystemer (1). Forståelsen af hvordan det somatiske immunsystemer anvender negative metoder (f.eks. feber) til bekæmpelse af sygdom.  Feber er derfor som udgangspunkt et middel til opnåelse af sundhed.  Men feber kan også være livsfarlig. Denne dag er der fokus på tilsvarende psykiske systemer, der både bidrager til vedligeholdelse af psykisk sundhed, optræder som negative tilstande og kan være farlig.
8. Psykens værnesystemer (2.) Mening og meningsdannelse er et vigtigt redskab iblandt psykens værnesystemer. Derfor skal patientens selvforståelse både vurderes ud fra dens rolle i patientens liv, og i relation til en vurdering af hvorvidt, hvordan og med hvilke konsekvenser den kan styrke eller svække patientens sundhed.
9. Nye krav og belastninger. Udredningen er et centralt redskab til identifikation af de forhold i patientens liv der både er medvirkende til de identificerede problemer, spiller en rolle i diagnostikken og er samtidig en vigtig del af både forståelsen af det nye arbejdsliv, og et skridt i retning af forebyggelse. Fokus på krav og belastninger er således et centralt anliggende i hverdagspsykologien.
10. Dissonans. Meget tyder på at indre splid, ambivalens og konflikt spiller en vigtig rolle for udviklingen af stress. Hvorfor og hvordan. Hvilken rolle spiller denne forståelse for diagnostik og behandling.
11. Fysisk og følelsesmæssig smerte. Uspecifik smerte spiller en stor rolle i forbindelse med psykiske belastninger, mere specifikt i forbindelse med funktionelle lidelser og angst. Men den afspejler også hvordan evolutionen har ”pillet” ved det primære somatiske smertesystem, til det formål at understøtte det sociale liv. Denne forståelse søges anvendt til både at identificere de forhold i omverden der medfører øget forekomst af kroniske smertetilstande og den behandling der er relevant i den forbindelse.