Social Neuropsychological Organisational Work

Social Neuropsychological Organisational Work

Beskrivelse af SNOW – Social, Neuro, Organizational and Work Psychology

Forskningen indenfor SNOW fokuserer på spørgsmål der er relevante indenfor såvel det psykiatriske område, det brede sundhedsfaglige og socialfaglige område, arbejdsmarkedsområdet og bredere sundhedsfaglig praksis.

 

SNOW bygger på de faglige søjler:

·        Socialpsykologi

·        Evolutionær psykologi

·        Arbejds- og organisationspsykologi

·        Normalpsykologisk diagnostik og behandling

·        Social neuropsykologi

·        Stresspsykologi

.        Sundhedspsykologi

.       Smerte ud fra såvel et socialpsykologisk som biopsykologisk standpunkt

.       Experimentel og klinisk psykologi

 

Vidensgrupen beskæftiger sig bredt med hverdagslivets psykologi. Det omfatter på den ene side et forebyggelsesorienteret fokus på arbejde, organisation og andre forhold i hverdagslivet. På den anden side omfatter forskningsprogrammet et fokus på en lang række forandringer i normalpsykologiske tilstande, der medfører problemer for den berørte og øger risikoen for sværere lidelser.

  • +

    snow og modernitet

    En af grundantagelserne er at arbejdslivet har sat sig ud over tidligere tiders grænser. Det betyder at arbejdslivets metoder og mål optræder som relevante bud på hvordan det øvrige liv skal leves. Det betyder at de øvrige liv ofte optræder som ressource for arbejdslivet. Sidst men ikke mindst betyder det at det moderne arbejde forudsætter og forbruger ressourcer der alene kan etableres og vedligeholdes uden for arbejdet.

    I et moderne arbejde opfattes arbejdsmiljø som et fokus på bæredygtighed. I den forbindelse diskuteres forhold, der indvirker på bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. I sin enkelthed – et fokus på hvilke ressourcer der forbruges og hvordan de fornyes og vedligeholdes. Dette indebærer også et fokus på bæredygtighed uden for arbejdet.

    Det bærende og samlende perspektiv er baseret på en social og intergrativ biopsykologisk model.

    Det indebærer fokus på hvordan de faglige indsigter kan spille en rolle i klinisk praksis, herunder betydningen af at identificere risikofaktorer og værneressourcer i udviklingen og behandlingen af belastningstilstande og psykiske dysfunktioner og som den del af forståelse af hvordan mere kroniske tilstande udvikler sig. Nye indsigter fra socialpsykologisk, klinisk og neuropsykologisk forskning vil blive inddraget med fokus på hvordan de kan bidrage til udviklingen nye og eller forbedre behandlingstiltag.

    Den kliniske akse indebærer fokus på de dysfunktioner, der udspringer af et moderne liv, sociale medier, arbejde og organisationsformer. Den omfatter mobning, hvor der anlægges et dobbeltfokus.  Den ene del handler om de sociale rammer og strukturer hvor mobning foregår. Den anden handler om de psykologiske processer og følger som mobning indebærer. Den kliniske akse omfatter også fokus på smerte og stress. Stress er en omverdens syndrom og derfor er der fokus på de forhold i miljøet der medvirker til stress, karakteren af stressprocessen og dens følger i form af belastninger, dysfunktion og psykiske lidelser. Smerte er en central del af den menneskelige organismes selvregulering, og evolutionen har modificeres smertesystemet til sociale formål. Smerte og smertereaktioner kan både afspejle forhold i hverdagslivet og optræde som særskilte belastningstilstande i hverdagslivet.  Desuden optræder smerte som den del af flere psykiske lidelser og belastningstilstande. Der er fokus på hvordan kronisk smerte påvirker forskellige områder af menneskers liv, primært i forhold til hvordan psykologiske, følelsesmæssige og sociale forhold påvirker oplevelsen og opfattelsen af symptomer, funktionsbegrænsninger og vantrivsel.

  • +

    snow forskningsområder

    SNOW forskningsprogrammet omfatter blandt andet:

     

    1. Fokus på eksperimenter rolle i anvendt psykologi. Hvordan skal anvendt psykologi lade sig informere af akademisk forskning.  Kan anvendt psykologi sætte sin egen dagsorden.  Kan eksperimenter anvendes som middel til at udvikle redskaber og forståelser i anvendt psykologi.
    2. Nye krav og belastninger. Udredningen er et centralt redskab til identifikation af de forhold i patientens liv der både er medvirkende til de identificerede problemer, spiller en rolle i diagnostikken og er samtidig en vigtig del af både forståelsen af det nye arbejdsliv, og et skridt i retning af forebyggelse. Fokus på krav og belastninger er således et centralt anliggende i hverdagspsykologien. Det klassiske belastningsbegreb er bygget op omkring fokus på specifikke og afgrænsede fysiske forhold (støj, træk), beskrivelse af disse, vurdering af disse og analyse af hvilke problemer de medfører og hvordan. Det moderne psykiske belastningsbegreb bevarer denne grundlæggende metodik, hvilket betyder at betydning af belastninger til en vis grad kan aflæses af de unikke problemer de medfører. Ligesom tidligere er belastningsbegrebet dermed et redskab der kan anvendes til udpegning af mulige forebyggelsesmål. Udredningens fokus på mening indebærer til gengæld både teknologi der muliggør at ”man kan forstå” betydningen og implikationerne af den mening der præger patientens selv- og omverdensforståelse.
    3. Diagnostik, Sygdomsbegrebet og behandling: hvorfor det er normalt at være syg og hvordan kan man være abnormal og helt rask. Diagnostik – diagnostik hvad er det.  Kan psykologisk diagnostik handle om noget andet end sygdomstilstande.  Kan diagnostik omfatte tilstande der kan indebære både sygdom og raske tilstande. Behandling – hvilken sammenhæng er der mellem diagnostik og behandling. Kan man forestille sig diagnostik uden behandling, eller behandling der anvendes uden diagnostik eller sygdomsvurdering.
    4. Udredning: Patienten som vindue mod verden.  Udredningsmetoden indebærer fokus på både hvordan forhold i omverden så at sige sætter deres fingeraftryk på patienten. Et fokus på dette indebærer at udredning af den enkelte også kan være et bud på en forståelse af verden.
    5. Psykens værnesystemer. Forståelsen af hvordan det somatiske immunsystemer anvender negative metoder (f.eks. feber) til bekæmpelse af sygdom.  Feber er derfor som udgangspunkt et middel til opnåelse af sundhed.  Men feber kan også være livsfarlig. Denne dag er der fokus på tilsvarende psykiske systemer, der både bidrager til vedligeholdelse af psykisk sundhed, optræder som negative tilstande og kan være farlig.
    6. Fysisk og følelsesmæssig smerte. Uspecifik smerte spiller en stor rolle i forbindelse med psykiske belastninger, mere specifikt i forbindelse med funktionelle lidelser og angst. Men den afspejler også hvordan evolutionen har ”pillet” ved det primære somatiske smertesystem, til det formål at understøtte det sociale liv. Denne forståelse søges anvendt til både at identificere de forhold i omverden der medfører øget forekomst af kroniske smertetilstande og den behandling der er relevant i den forbindelse.

Social Neuropsychological Organisational Work - hverdagspsykologi@hum.aau.dk