InDiMedia – Center for Interaktive Digitale Medier & Oplevelsesdesign – beskæftiger sig med interaktive digitale medier, oplevelsesdesign og IT-baserede oplevelser. Interessen hos InDiMedias forskere er rettet mod, hvordan man kan forstå såvel som designe bedre interaktive digitale medier og bedre IT-baserede oplevelser. Tilgangsvinklen er brugercentreret, og forskningen tager udgangspunkt i brugernes perspektiv på – eller oplevelser af – nye medier samt brugernes interaktion med medierne. InDiMedias forskere har fokus på følgende 6 forskningsområder:
- Interaktivitet og interaktive medier
- Sociale medier, co-creation og brugergenereret indhold
- Usability og user experience
- Oplevelsesdesign / experience design / user experience design
- Mobile medier
- Design, innovation, organization, ledelse.