Gruppen interesserer sig for konflikter, paradokser og dilemmaer i den grønne omstilling, der er affødt af omstillingens kompleksitet, og som kan udspille sig i organisatoriske, offentlige og hverdagslige praksisser. Gruppens perspektiver inkluderer æstetiske, diskursive og designmæssige sider af konflikterne, ligesom den dels afdækker og belyser konflikterne/paradokserne, dels afsøger mulighederne for ’håndtering’ af dem.    

Repræsentationer af mad i forskellige medier rejser en række spørgsmål med relevans for bæredygtighed, herunder hvordan konflikter om mad udfoldes i forskellige offentlige sfærer. Der ses i stigende grad en politisering af mad fx ift fremkomsten af en klimaaktivisme, som især benytter sociale og alternative medier til at udfordre hegemoniske forståelser af mad og etableret madkultur samt foreslå nye måder mennesker kan forholde sig til mad og miljø. Vi er derfor interesseret i at undersøge, hvordan mad tænkes og kommunikeres på nye måder og trækker på forskellige forståelser af menneskers forhold til naturen, til klimaet og nye (og gamle) italesættelser af bæredygtighed.

1. I denne forskningsgruppe under Environmental Humanities er vi optaget af, hvordan bæredygtighed og miljøhumaniora også kan begribes ud fra filosofiske, kunstneriske og eksistentielle tilgange til forholdet mellem sundhed, natur og ’et bæredygtigt liv’. 
2. Klimakrisen bunder også i et behov for nytænkning med hensyn til, hvordan det senmoderne menneske lærer og motiveres til et grundlæggende livsstilskifte med større respekt, ærbødighed og nærvær over for naturen og naturgrundlaget.
3. Løsningen på klimakrisen er ikke kun ny grøn teknologi og ny humanistisk forskning, der kan hjælpe til at ’adfærdsregulere’ mennesker til at følge de grønne teknologers råd.
4. En måske endda større del af løsningen kan være et skifte fra et i grunden tekno- og antropo-centrisk verdensbillede og menneskesyn og til et øko- eller onto-centrisk verdensbillede og menneskesyn.
5. Hvad vi søger ny viden og visdom om er, hvorvidt en ’indre grøn omstilling’ eller et nyt mentalt og eksistentielt bæredygtigheds- og sundhedsbegreb måske vil kunne danne et nyt paradigme (en ’2.bølge-tænkning) i miljøhumaniora-forskningen. 
6. Særlig to begreber vil stå centralt i vores tænkning og det er ’væredygtighed’ og ’naturforbundethed’ og deres indbyrdes sammenhæng.
7. Vores forskning vil hente inspiration fra kunstens verden og musikterapi, naturterapi og eksistentielfænomenologisk forskning i værens- og resonanserfaringer og naturforbundethed, samt med en åbenhed over for at lade os inspirere af oprindelige visdomstraditioner og fjerdeverdenskulturer, hvor mennesket har levet og stadig lever i en større harmoni med naturen, end vi gør i den aktuelle vestlige civilisation.
8. Målet vil dels være at udvikle nye forståelsesrammer for en eksistentiel tilgang til miljøhumaniora og dels nye forskningstilgange og pædagogiske, terapeutiske og indsigtsgivende praksisser, hvor væredygtighed og naturforbundethed sættes i centrum.
9. Vi vil særlig fremhæve vores 1) eksperimenterende (værkstedsprægede), eksistentielle og fænomenologiske undersøgelsestilgange, og 2) vores fælles ønske om bedre at forstå den antropocentriske tankegang, der gennemsyrer os selv og vores samfund.
10. Hvordan kan vi åbne os for andre måder at forstå verden, både eksistentielt og praktisk som en mulig modstrøm til den forbrugermentalitet, materialisme og egoisme, der synes indbygget i nutidens versioner af et kapitalistisk vækst- og præstationssamfund?