Fagpersoner, der møder børn, unge og voksne i udsatte positioner, mangler ofte vurderingsmetoder til at undersøge deres psykiske udfordringer og potentialer, og hvad der vil være den rette indsats for dem. Derfor skal forskere fra Aalborg Universitet og en stor gruppe fagpersoner fra hele Danmark nu hjælpe hinanden med at afprøve og forbedre en række nyudviklede vurderingsredskaber. Landsforeningen LIVSVÆRK støtter projektet med 3,8 millioner kr.

Samfundet bruger i dag mange ressourcer på at støtte mennesker med forskellige emotionelle og sociale udfordringer uden forskningsbaseret viden om, hvilken konkret indsats, der vil være mest hensigtsmæssig for at skabe den ønskede effekt, og om indsatsen lever op til hensigten. Således har pædagoger fx på døgninstitutioner ingen præcise redskaber til at vurdere, hvilken indsats på det følelses- personlighedsmæssige og sociale område der vil være den rette, og om indsatsen virker. Det skal et nyt forskningssamarbejde nu forsøge at rette op på. I projektet deltager ca. 150 deltagere (265 kursuspladser) og fire forskere fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Ifølge Stine Lindahl Jacobsen, der er lektor i musikterapi på Aalborg Universitet og leder af projektet, findes der i Danmark ikke mange observationsbaserede redskaber, der kan bruges til at vurdere følelsesmæssige og sociale kompetencer. Hun siger:

Fagpersoner får et kompetenceløft

Som en del af projektet uddannes ca. 150 fagpersoner i at bruge fire nye metoder til at vurdere emotionelle og sociale færdigheder hos børn, unge og voksne i udsatte positioner med bl.a. psykosociale problemstillinger som fx psykisk sårbare, omsorgssvigtede børn, utilpassede unge, dysfunktionelle familier, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, voksne med skizofreni, stress, angst og depression, eller mennesker, der har oplevet misbrug eller traumer.

Mens fagpersonerne afprøver redskaberne gennem en periode på et år, indsamler forskerne data med henblik på yderligere at validere og styrke troværdigheden af redskaberne. Efter dette år undersøger forskerne også fagpersonernes oplevelse af at bruge disse vurderingsredskaber i praksis. Dette sætter forskerne i stand til at udvikle og derved styrke redskaberne yderligere. Susan Hart, der er postdoc i projektet, siger:

- Det handler om at kvalitetssikre hele processen ved at vurdere den enkeltes følelses-, personlighedsmæssige og sociale kompetencer og sårbarheder for derved at kunne ’skræddersy’ den efterfølgende indsats. Vurderingsmetoderne skal gerne tilbyde en mulighed for at foretage en mere objektiv og dybdegående vurdering og derved give et kompetenceløft til fagpersonerne. Samtidig styrker en bedre vurdering også indsatsen.

Ifølge Stine Lindahl Jacobsen har der været så stor interesse for projektet, at antallet af kursuspladser siden den oprindelige bevilling er øget fra 100 til 265, og hun mener, det vidner om det store behov, der er, for bedre og mere pålidelige og troværdige redskaber.

Fagpersonerne er alle ansat i institutioner under Landsforeningen LIVSVÆRK, og det glæder generalsekretær Ebbe W. Lorenzen med den store tilslutning.

- Vi arbejder kontinuerligt for at understøtte og udvikle den pædagogiske praksis i LIVSVÆRKs institutioner ud fra et formål om at sikre høj kvalitet i indsatsen overfor vores målgrupper. Vi glæder os derfor meget over at indgå i dette stærke samarbejdsfælleskab, hvor afprøvning og forbedring af nyudviklede vurderingsmetoder er i fokus.

Fire nye metoder indgår i projektet

De fire metoder, der indgår i projektet, er:

• Den Neuroaffektive Analyse, der analyserer emotionelle kompetencer hos børn, unge og voksne.
• Emotional Mentalizing Scale, der analyserer unge, voksne og forældres mentaliseringskompetencer.
• Marschak Interaction Method of Psychometrics, som er en struktureret samspilsobservationsmetode, der analyserer forældre og barn/unge samspil.
• Assessment of Parent-Child Interaction, som ligeledes er en struktureret samspilsobservationsmetode, der vurderer non-verbale samspilskvaliteter mellem forælder og barn.