Afhandlingens titel er: Den pædagogiske dobbeltbevægelse – en empirisk undersøgelse af, hvordan spændingsfeltet mellem elevernes frigørelse og tilpasning viser sig i grundskolelæreres pædagogiske praksis

Afhandlingens udgangspunkt bestemmes som det forhold, at pædagogisk praksis både skal tilpasse og frigøre eleven. Afhandlingens fokus og sigte er at undersøge, hvorledes denne dobbelthed manifesterer sig i pædagogisk praksis. Derfor udformes studiet som en empirisk undersøgelse af, hvordan lærere oplever denne dobbelthed i deres praksis. Undersøgelsen sensibiliseres af forskerens forforståelse af, hvordan denne dobbelte struktur i det pædagogiske kan forstås begrebsligt. Den endelige hensigt med undersøgelsen er gennem det empiriske studie at kunne bidrage med forståelser af pædagogisk praksis.

Den dobbelte struktur bestemmes indledningsvis som det forhold, at læreren grundlæggende set har to opgaver, når hun står over for eleven. Den ene er at tilpasse eleven til samfundet både socialt, kulturelt og kompetencemæssigt, hvilket i afhandlingen bestemmes som dygtig- og nyttiggørelse. Den anden er at understøtte elevens udvikling af frihed og selvbestemmelse i eksistentiel forstand, hvilket betegnes som myndigblivelse. Og det understreges, at disse to sider af formålet som henholdsvis tilpassende og frigørende står i et modsætningsforhold til hinanden.

Det understreges, at det ikke er denne dobbelthed, der er afhandlingens fokus, men i stedet, hvordan den viser sig i praksis. En undersøgelse af dette beskrives som relevant, fordi:

• Uddannelsessektoren generelt på verdensplan og specifikt den danske folkeskole har været ramt af en ensidig uddannelseslogik, men nu begyndende oplever en efterspørgsel af et dobbelt fokus
• En ensidig tilgang til skolen, der udelukker frigørelsen, undergraver udviklingen af myndige mennesker og et demokratisk samfund
• Der tilsyneladende ikke aktuelt foreligger studier, der eksplicit har undersøgt, hvordan denne dobbelthed viser sig i pædagogisk praksis
• Forfatteren selv har erfaringer fra sit eget professionelle liv i den danske folkeskole, der peger på, at denne dobbelte struktur i praksis mangler studier, der kan legitimere, at pædagogisk praksis både skal frigøre og tilpasse

Dermed argumenteres der for, at der er et behov for forskningsmæssigt at bidrage med empirisk funderet viden om, hvordan denne dobbelte struktur viser sig i praksis, for at kunne tilvejebringe bedre forståelser af pædagogisk praksis som både tilpassende og frigørende.

På den baggrund udformes afhandlingens overordnede problemformulering på følgende måde:

Hvordan kan kvalitative undersøgelser af læreres oplevelse af pædagogisk praksis, sensibiliseret af begrebet om pædagogikkens dobbelte formål, bidrage til forståelsen af pædagogisk praksis?

Konklusionen bliver, at forståelserne er indfanget i fællesbetegnelsen den pædagogiske dobbeltbevægelse. I kapitlet udfoldes dette således.

Pædagogisk praksis har et objektiverende moment. Dvs., at den er styrende, magtudøvende og foreskrivende mhp. at sikre, at eleven tilpasses samfundet socialt, kulturelt og kompetencemæssigt. Læreren må og skal styre eleven i en bestemt retning.

Pædagogisk praksis har et subjektiverende moment. Dvs., at den er frigørende. Den skal lade eleven være mhp. at understøtte, at han bliver og forbliver et myndigt, selvbestemmende og etisk menneske. Læreren må og skal overlade det til eleven at vælge, hvilken vej han vil gå. Denne trækken sig er karakteriseret ved at være en medmenneskelig handling, læreren retter mod sig selv, fordi læreren vil elevens subjektivitet.

Forholdet mellem disse to momenter udgør et problem, en modsætning eller et paradoks. Dette kan ikke opløses, ophæves eller og det kan heller ikke reduceres til ensidighed. Paradokset skal altså ikke løses, men må forvaltes af læreren. Denne forvaltning kalder på den ene side på lærerens engagement i subjektet bag eleven og på den anden side på faglig og didaktisk viden og kunnen, således at læreren i hvert enkelt pædagogisk øjeblik kan veksle dømmekraftigt mellem styring og sætten fri.

Læs mere og hent afhandlingen her