Afhandlingens titel er: Kaj Munks rolle i dansk og norsk presse – Studier i Kaj Munks journalistik og reaktionerne på den 1925 – ca. 1945

Kaj Munks rolle i dansk og norsk presse. Studier i Kaj Munks journalistik og reaktionerne på den 1925 – ca. 1945.

En artikelbaseret afhandling, der undersøger Kaj Munks dagsbladsartikler og reaktionerne på dem i Danmark og Norge. Som et resultat heraf bliver det interessant at se nærmere på, hvordan Kaj Munks journalistik og reaktionerne på den havde det i Sverige, der jo i modsætning til de to andre lande ikke var besat.

Efter en omtale af journalistik som genre og forskning i Kaj Munks journalistik følger en undersøgelse og præsentation af den virak, der var om Munk, og som for flere blev for meget.

13 artikler, der ikke direkte indgår i afhandlingen, men danner baggrund for den, præsenteres. De 13 artikler tegner et billede, der danner baggrund for afhandlingens forskningsspørgsmål og de 6 artikler, der direkte indgår i afhandlingen.

I de 13 artikler går to temaer igen og igen:

• Det kristent, nationale
• Det nordiske perspektiv

Disse temaer lægger op til en yderligere uddybning. Hvordan kan man sikre den kristent-nationale opfattelse på sigt? Her kommer man naturligvis ikke uden om skolen og skolelovgivningen og selvfølgelig heller ikke kirken. Ud over disse perspektiver meldte der sig for Munk og spørgsmålene om det kristne og nationale set i forhold til den tyske overmagt – især under besættelsen. Hvordan burde man kristeligt og nationalt forholde sig til besættelsesmagten og nazistisk ideologi – herunder især nazisternes antisemitisme.

Når det gælder det andet af de nævnte hovedtemaer i Munks univers, det nordiske perspektiv, er det også oplagt at spørge ind til Munks aktiviteter i det offentlige rum. Hvordan søgte han at styrke Danmarks bånd til Norden?

Såvel 1. som 2. tema bliver andersøgt knyttet til 2 x 3 forskningsspørgsmål.

6 forskningsartikler præsenteres og giver grundlag for en kategorisering og en række konklusioner, som godtgør, at Kaj Munk var den kristne og nordisk orienterede ”flab” for hvem det nationale og begrebet sandhed var afgørende elementer i hans livsforståelse.

Endelig bliver der sidst i afhandlingen tegnet et billede af Kaj Munk i pressen i en sammenligning mellem Norge og Sverige. I 1930érne er der en tid en ganske kras kritik af Munk i Sverige, hvad der ikke var i Norge, af Munks holdninger til nationalsocialismen. Det står klart, at billedet af nationalhelten Kaj Munk i Norge har rod i krigens forløb.

Knud Erik Andersen, Lønstrup den 21.03.2024.