Tvivl som trigger for læring. Et pædagogisk perspektiv på læring I omsorgsarbejdet.

af Britta Møller

Formål

Denne afhandling retter et pædagogisk perspektiv på læring i omsorgsarbejde. Studiet fandt sted i ældreplejen og undersøgte komplekse problemer, hvortil der kræves en refleksiv samarbejdsform. Læringsperspektivet er inspireret af Deweys pragmatiske filosofi, hvorfra to hypoteser opstilles: At tvivl kan virke som trigger for læring, og at samskabende udforskning kan være et bud på en refleksiv samarbejdsform, som kvalificeret kan håndtere situationer præget af tvivl. Gennem teoretisk, empirisk og eksperimentel undersøgelse søges disse hypoteser afprøvet og kvalificeret.

Metode

Deweys pragmatiske filosofisk udgør tillige studiets metodologiske ramme med interaktioner mellem felt- og designarbejde. Metaforer om ’my-stories’ og ’mysteries’ anvendes til at beskrive forskerens deltagelse som ’levet database’ og ’levende resonanskasse’. Abduktion, sammenbrud og konstruktion af mysterier beskrives som strategi til udvælgelse og analyse af data. Forskningsprojektets data er skabt via metoderne shadowing og kollaborative eksperimenter. Shadowing blev anvendt til at følge forskningsdeltagernes arbejdsdage som afsæt til at dele iagttagelser og indledende analyser. Inspireret af designbaseret forskning gav eksperimenter i DesignVærkstedet anledning til videnskabelse om og udvikling af samskabende udforskning som refleksiv samarbejdsform.

Resultater

Det pædagogiske blik, særligt inspireret af Noddings omsorgsetik, muliggør analyser af, hvorledes pædagogikkens formålsstyring, relationalitet og kontingens træder frem i enhver omsorgssituation. Analyserne viser, at refleksivitet over nuets pædagogik, magt og myndighed er afgørende for omsorgsmedarbejdernes indstilling til det, som er, og det, som er på vej. Indstillingen kræver æstetisk værdsættelse, som er en indadrettet og udadrettet bevægelse, hvor indtrykket af en situation registreres og omsættes til udtryk, der kan skabe resonans hos andre. Denne ideelle bevægelse udfordres af aspekter af tidslighed, indstilling og relationalitet,

1. at registrere et sanseligt indtryk i en interaktion i bevægelse tager tid,
2. at tage erfaringer seriøst kræver en tillidsfuld og åben indstilling,
3. udforskning kan hæmmes af påpasselighed og passivitet, idet aktørerne kan blive usynlige som deltagere.

Bidrag

Med fokus på omsorgens etiske og relationelle dimensioner og på pædagogikken som refleksiv praksis giver afhandlingen indsigt i forhold, der kan tages i betragtning i en pædagogisk tilrettelæggelse, der undersøger tvivl som trigger for læring gennem samskabende udforskning. Det betyder, at afhandlingen udvikler sprog og praksis, der kan hjælpe til at forstå og håndtere omsorgsarbejdets problematiske situationer og anerkende tvivl som generativ for læring.

Implikationer for praksis

At etablere en kropslig, æstetisk opmærksomhed på usikre situationer i arbejdet og at fællesgøre disse som materiale til fælles udforskning kræver tilgængelige og adækvate rum og redskaber. Tvivlen, som usikre situationer skaber, eksisterer ofte i skyggen af den organisatoriske praksis, både i hverdagens opgaveløsning og i samtaler. Når tvivlen bringes ud af skyggen, er der potentiale til at afprivatisere og professionalisere aspekter af arbejdet, som er upåagtede og regnes som private. Dermed er der mulighed for at kvalificere opgaveløsningen tæt på de problemstillinger og det behov for viden, der opstår, når opgaver, teorier og mennesker interagerer. Disse samtaler i skyggen har potentiale til at samle op på problemstillinger, der vedrører væsentlige aspekter af arbejdet. Disse kan tematiseres i formelle organisatoriske rum, hvori en praksis for samskabende udforskning af problemstillingerne kan opøves.

Implikationer for forskning

Til nuancering af de dominerende læringsforståelser i litteraturen om pædagogik og læring i organisationer bidrager afhandlingen med et perspektiv på tvivl som trigger for læring gennem samskabende udforskning. Dette fokus retter opmærksomheden på spændinger og brud som generative kræfter, samt på hvordan magt og positioneringer kan håndteres, så magten anvendes produktivt rettet mod håndtering af en fælles erfaret problemstilling. Denne forståelse implicerer en inkluderende lærings- og erfaringsforståelse, idet alle aktører anses som lærende, samt en bredspektret faglighedsforståelse med fokus på fagspecifikke teorier, samskabelse og problemløsning. Metodologisk bidrager afhandlingen med afprøvninger af en tilgang til videnskabelse og praksisudvikling med samskabende udforskning og dermed med et perspektiv på forskning som en pædagogisk praksis for gensidig læring.