Text: Susanne Togeby, kommunikationsmedarbejder, Institut for Kommunikation og Psykologi. Billeder: Gulu Universitet.

I Uganda er brænde og trækul de mest almindelige kilder, når man laver mad. Ifølge Lone Dirckinck-Holmfeld, der er professor på Aalborg Universitet og leder af det nye forskningsprojekt, UPCHAIN, er brugen af trækul til madlavning stigende. Hun siger:

- Vores projekt tager fat i den store klimaudfordring – et problem som er anerkendt af både FN's Udviklingsprogram og WHO - at der i Afrika er et meget stort antal mennesker, der laver mad over træ og trækul. I Uganda og omkringliggende lande er der opstået en hel industri for trækul. Det betyder at skoven forsvinder, der sker begyndende ørkendannelse og temperaturen stiger. Projektet ønsker at udforske, hvordan man kan ændre madlavningstraditionerne og udvikle nye innovationsmodeller, så madlavning ikke belaster klimaet.

Løsningen er grønt kul

UPCHAIN går ud på at udvikle en innovationsmodel, som understøtter grønt kul som erstatning for trækul i Uganda. Grønt kul laves af restprodukter fra markerne som fx majsstængler eller risskaller og er derfor et bæredygtigt alternativ, som tilmed har langt mindre sundhedsmæssige konsekvenser ved afbrænding.

Grønt kul bruges allerede i Uganda i mindre omfang og i pionerprojekter, men et samarbejde mellem danske og ugandiske forskere og andre aktører i Uganda, skal sikre forskning og mere udbredt brug af grønt kul til madlavning. Projektet har sit udspring i Uganda, men potentialet er globalt.

UPCHAIN har fokus på at ændre sædvaner ud fra både et socialt, kulturelt og teknisk perspektiv. Eksempelvis vil UPCHAIN kortlægge mængden af landbrugsaffald i de enkelte husstande og undersøge brændværdien af det grønne trækul, der produceres af de forskellige restprodukter. I samarbejde med lokale tekniske skoler og iværksættere skal Gulu Universitet i Uganda udvikle små maskiner, der kan producere grønt kul. Der skal opbygges et produktionsapparat og udvikles forretningsmodeller, som gør det muligt for familierne at tilbagekøbe de grønne kul, efter at de har afleveret deres grønne restprodukter til produktionen af de bæredygtige kul.

Ressourcerne findes lokalt

Formålet med projektet er at bygge en industri op i lokalområderne og udvikle forretningsmodeller, så husstande og institutioner får råd til at ændre deres madlavningstraditioner. Gulu Universitet står fx for at udvikle maskinerne i et samspil med tekniske skoler, så de kan overtage produktionen på et tidspunkt. Det handler om at bruge den lokale ekspertise og ressourcer og at udvikle sammen med lokalsamfundet.

UPCHAIN har også en designorienteret og etnografisk vinkel, hvor forskerne skal afdække kulturelle barrierer og undersøge, hvilke typer af grønt kul forbrugerne ønsker, så de fx kan definere den ideelle størrelse på kullene, så de passer til lokale ovne og ildsteder. Forudsætningen for, at grønt kul bliver taget i brug, er at kvalitet og form opfylder husholdningernes og køkkenernes behov. Forskerne er derfor interesserede i at afdække behovene hos dem, der står for madlavning, typisk kvinder, og vil undersøge kønsdynamikker og sociokulturelle spørgsmål relateret til madlavning og indførelse af de nye energiformer.

Upchain bidrager til DANIDAS mål om bekæmpelse af fattigdom gennem inkluderende og bæredygtig økonomisk udvikling

Ifølge Lone står bekæmpelse af fattigdom uhyre centralt i projektet. Således er UPCHAIN et direkte bud på at bidrage til at nå de strategiske mål, som er formuleret i ’the Danish Country Program’, som DANIDA under det danske Udenrigsministerium står bag, især det første mål, som handler om fattigdomsbekæmpelse gennem inkluderende og bæredygtig økonomisk udvikling. Eksplicit er Upchains tilgang rettet mod entreprenører og virksomheder og handler om at udvikle businessmodeller for produktion og salg af grønt kul. Men ifølge Lone følger projektet også en mere uformel tilgang:

- Det er vigtigt også at tænke i den uformelle økonomi, når man taler om fattigdomsbekæmpelse. Det er blevet mere og mere tydeligt for mig. F.eks. kan grønt kul produceres nærmest håndholdt, og store maskiner er ikke nødvendige. Så vi arbejder med at kvalificere metoderne på forskellige niveauer, og på hvordan vi kan øge brændværdien i kullene også i lille skala. Vi arbejder altså med den økonomiske udvikling på både makroniveau og mikroniveau. Det handler om at ændre opfattelsen af, hvad der er ’affald’ i husholdningerne. At blive opmærksom på landbrugsresterne som en ressource f.eks. til produktion af grønt trækul, og også om at udvikle tekniske modeller og forretningsmodeller for at forbedre den uformelle økonomi.

Inkluderende bæredygtig innovation

For at undersøge alle disse sammenhængende faktorer er et tværfagligt team nødvendigt. Gruppen samler ekspertise inden for ingeniørvidenskab, klima, uddannelse, kulturelle forhold, handel, livsvilkår og indsigt i - og adgang til den lokale kontekst. Lone Dirckinck-Holmfeld siger:

- Det nye er, at vi forsøger at bringe alle elementer i spil og få dem integreret med hinanden. Der findes masser af viden på de enkelte områder, men denne viden er ikke forbundet. Ved at samle enkeltdelene, kan vi overskride grænserne og udvikle helt nye metoder og dermed ændre den sædvanlige praksis for brugen af kul og brænde.

Samlet set bidrager projektet til udforskning af konceptet “inkluderende bæredygtig innovation”, der adresserer den tredobbelte udfordring, der ligger i ulighed, fattigdom og arbejdsløshed. Inkluderende innovation sigter mod, at alle dele af samfundet - især de marginaliserede fattige, uformelle aktører og lokale ressourcepersoner – aktivt skal kunne deltage i skabelsen og realiseringen af udviklingspotentialet såvel som mod en ligelige fordeling af gevinsterne ved udviklingen.

Læs mere 

Gulu University Launches shs6bn Project to Mitigate Climate Change in Northern Uganda

Gulu University launches multi-billion project to mitigate climate change in Northern Uganda

Gulu University Gets UGX6B Grant For Green Charcoal Research

Green Charcoal. Can research at Gulu University ignite an energy revolution?

Nyheder fra projektet

First UPCHAIN workshop ends with call for community-focused research