AAU logo

MÆRKKs historie – 1991-2016

MÆRKKs historie – 1991-2016

Peter Allingham (8. maj, 2017)

Forskergruppen MÆRKK ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet kunne i 2016 fejre 25-års jubilæum. Her følger en kort fremstilling af MÆRKKs historie.

Fremstillingen i det følgende er baseret på bl.a. de referater, der er blevet udarbejdet ved hvert eneste møde fra år 2000, samt på skribentens personlige viden samt egne oplevelser og erfaringer fra deltagelse i videngruppens møder og aktiviteter fra år 2000.

Fremstillingen henvender sig til fagligt interesserede læsere af MÆRKKs hjemmeside – ikke mindst studerende – samt til fagkolleger, ledere og administratorer på AAU og andre institutioner på samme niveau.

Fremstillingens karakter af oversigt medfører, at detaljeringsgraden er holdt lavt. Angivelser af eksakte datoer, angivelse af egennavne er i vidt omfang fravalgt, undtaget ved anførsel af bogudgivelser og centrale initiativer. I fokus står bevægelser og ændringer i vidensgruppens erkendelsesmæssige og faglige udvikling, der afspejler den dynamik, der er forskningsmæssigt interessant og relevant og som peger frem mod det stade, vidensgruppen aktuelt befinder sig på.

I fremstillingen opereres med en struktur baseret på ’epoker’ i vidensgruppens liv. Der opereres med følgende epoker:

1. 1991 - 2000 Reklame som kulturfaktor og Tv’s æstetik (RSK).

2. 2000 – 2003 Fra medieforskermøder til MÆKK

3. 2003 – 2009 MÆRKK formaliseres som gruppe: marked, kognition og oplevelse.

4. 2009 – 2015 MÆRKK formaliseres som vidensgruppe med ny sektions-struktur

5. 2015 - 2016 MÆRKK - fra marked til medie.

6. MÆRKK i dag

Opdelingen fungerer i det følgende som disposition for fremstillingen. Afslutningsvist gives en oversigt over, hvilke forskere, der har været tilknyttet i de seks perioder:
Oversigt over medlemmer og associerede medlemmer i MÆRKK 1991 - 2016

 

 

1. 1991 – 2000 Reklame som kulturfaktor og Tv’s æstetik (RSK)

Afsnittet er skrevet i samarbejde med Jørgen Stigel.

Vidensgruppen MÆRKK har rødder i et lokalt AAU forskningsprogram ’Reklame som kulturfaktor’ (RSK) fra starten af 1990erne. Dette program havde til hensigt at undersøge vekselvirkningen mellem reklamens æstetik og den større kulturelle kontekst. Undersøgelserne havde for det første til hensigt at sammenkæde æstetiske ændringer med kulturelle og samfundsmæssige ændringer, ud fra en implicit tese om, at førstnævnte afspejlede sidstnævnte. For det andet blev rammerne og betingelserne for reklamens udtryk undersøgt: nemlig måden hvorpå reklamen bearbejder det eksisterende potentiale af udtryk og tematikker i frembringelsen af nye budskaber, ny kultur. Reklame blev set som kulturarbejde: dvs. en prægning af forestillinger og forståelsesformer, af talemåder og perceptuelle kompetencer, samt af måden at anskue, vurdere og håndtere vareverdenen på.

Som eksempel på forskningsprogrammets arbejde kan nævnes antologien Reklame – Kultur fra 1993 publiceret som første nummer i FISK-serien (Forskningsinitiativet: Informatik, Semiotik & Kulturanalyse), redigeret af Jens F. Jensen, Tove Arendt Rasmussen og Jørgen Stigel. Antologien fik en fin modtagelse: ”Et fedt initiativ […] en informativ, teoretisk stimulerende og analytisk indsigtsfuld antologi, der bringer en række af de nyeste tegnteorier i anvendelse, afprøver deres analytiske rækkevidde på et afgrænset klassisk felt,” skrev Elo Nielsen i Information den 2.8 1993.

Reklame-Kultur blev oplagsmæssigt en af de større oplagssucces’er på AAU-forlaget med talrige genoptryk de næste 10 år. Og som et måske ikke uvæsentligt forhold vedrørende baggrunden for projektet Reklame som kulturfaktor skal det da også nævnes, at erfaringer fra 1980erne på undervisnings- og formidlingsområdet med 1) cand. merc. studerende i afsætningsøkonomi, 2) efteruddannelseskurser for såvel reklamebureauansatte som marketingfolk indenfor it-området 3) kommunikationsstuderende på den nyoprettede uddannelse under Humanistisk Informatik spillede en afgørende rolle. Det drejede sig især om, hvordan humanistiske teorier, metoder, synsvinkler kunne tages i brug på en givtig måde på inden for markedskommunikation. At gøre æstetiske og kulturelle dimensioner begribelig havde i alle disse sammenhænge vist sig som en udfordring men altså også som et behov, der gjorde sig gældende på et større marked.

Reklamen som kulturfaktor blev understøttet af AAU konsistoriums forskningsudvalg i form af en bevilling til et kandidatstipendiat (fra forår 1991) og samtidig med midler til grundforskning primært i form af frikøb fra undervisning (fra efterår 1991). Projektets deltagere var således fra 1991-94 lektorerne Jørgen Stigel og Gunhild Agger, adjunkt Tove Arendt Rasmussen og kandidatstipendiat Christian Jantzen (kilde: Reklamen som kulturfaktor. Projektbeskrivelse september 1991 og Status 1994. Afrapportering til AAU-konsistorium v. projektleder Jørgen Stigel, Institut f. Kommunikation, AAU).

Projektets deltagere, herunder også Jens F. Jensen, indgik herefter fra 1993-94 i et 7 millioner kr. SHF-understøttet forskningsprojekt med et lignende antal kolleger primært fra Medievidenskab, AU. Det skete i form af Tv’s æstetik (1993-98), som blev til via en ansøgning udformet af Frands Mortensen, AU og Jørgen Stigel, AAU. (jf. Tv’s Æstetik. Projektbeskrivelse. Arbejdspapir fra forskningsprojektet Tv’s æstetik nr. 1, Århus Universitet. Århus 1994). Reklame med vægt på tv-reklamens æstetik herunder også tv’s egenreklame og selve programfladeæstetikken og stationsdesignet indgik her som en vægtig del af det samlede projekt, men en række andre centrale indhold, genrer og udviklinger inden for de elektroniske medier gjorde sig selvsagt også gældende. Et fælles fokus og hovedvægten lå i overensstemmelse med projektets overskrift på udforskning af særlige æstetisk-kommunikative problemstillinger i forbindelse med tv og elektroniske medier. Mens Århus-medlemmerne gennemgående havde et mere institutionel og mediesystemisk tilgang, var Aalborg gruppen mere orienteret mod de daværende æstetiske og programmæssige nybrud inden for tv. Således ud over reklame- og markedsdimensionen også f.eks. Tove A. Rasmussens projekt om forbindelser mellem tv’s programmer/flow og modtageres hverdagsliv og Jens F. Jensens beslægtede med fokus på skærmens æstetik og simuleret interaktion samt Gunhild Aggers om udviklinger inden for tv-drama. Til projektet blev tilknyttet en række ph.d. stipendier f.eks. om sport og dokumentarisme i tv. Projektet resulterede i et omfattende antal publikationer, herunder også arbejdspapirer, som hurtigt indgik i pensa på universiteterne. En mere samlende afsluttende hovedpublikation fra projektet var: The Aesthetics of Television (ed. Gunhild Agger & Jens F. Jensen) Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag 2002.

 

 

2. 2000 - 2003 Fra medieforskermøder til MÆKK

Den videre udvikling mod MÆRKK tog udgangspunkt i en række medielærer- og medieforskermøder på Institut for Kommunikation i årene 2000 – 2003. Et fokuspunkt på medielærermøderne, der efterhånden kom til at samle de fleste af kommunikationsfagets medielærere, var revision af kommunikationsuddannelsens fagrækker og deres tilrettelæggelse på bachelor og kandidatuddannelserne. Diskussioner af fagudviklingen accentuerede bl.a. nødvendigheden af undervisningens forankring i et aktivt, tidssvarende forskningsmiljø med en selvstændig profil, som kunne understøtte udbud af kurser og aktiviteter på såvel bachelor- som kandidatniveau.

Det førte til en række målsætninger og initiativer fra medieforskernes side. For det første knyttedes tilbage til RSK-gruppens arbejde med henblik på bl.a. at genoptage tidligere perspektiver og søge at udvikle og nuancere dem, dog således at fokus ikke kun skulle være på reklamer, men på markedskommunikation generelt (Referat 8.1.2003). For det andet skulle kognitionsaspekter i forbindelse med markedskommunikation fremmes i supplement til det semiotiske udgangspunkt. For det tredje skulle der særlig vægt på det æstetiske, for herved at positionere gruppen i forhold til andre nationale forskergrupper, der arbejdede med æstetik og markedskommunikation. Forskergruppen anså på daværende tidspunkt sig selv for at være ledende center for æstetik og markedskommunikation, hvorved den adskilte sig fra forskningsmiljøerne på RUC, SDU og andre steder (Referat 30.10.2002).

Skridtet videre fra RSKs fokus på reklame (og kultur) til det bredere fokus på æstetik og markedskommunikation faldt helt i tråd med den faktiske forandring i omverdenen, og det blev udtrykt klart i forskergruppens program, hvor en formulering lød:

Markedskommunikation er […] ikke længere et ydre – og vedhæftet – aspekt i forhold til organisationens produktivitet. Den er et strategisk anliggende af afgørende betydning for organisationens øvrige virke. Den drejer sig ikke bare om varer, men også om værdier og identiteter. […] Og ikke mindst: [markedskommunikationen] appellerer ikke udelukkende til køb, men også til involvering og engagement – ikke blot i produktet men i hele organisationen og dens værdisæt.” (C. Jantzen 2003. I: Programudkast for Markedskommunikation & Æstetik: Kognition og Kulturforandring (MÆKK)).

I dette perspektiv kunne forskergruppens humanistiske fokus præciseres til at være markedskommunikationens æstetisering, hvordan den foregår, og hvordan den skaber kultur. Æstetisering indebærer, at budskabets form får øget opmærksomhed. Budskabet vurderes derfor ikke kun på, hvad der siges men også og især på, hvordan det siges.

 Spørgsmålet om andre determinerende faktorer for markedskommunikationens udvikling kunne herved overlades til bl.a. sociologer, økonomer og andre faggrupper.

Forskergruppens interessepunkter blev således:

  • hvordan kommunikationen æstetiserer ikke blot produktet men virksomhedens værdigrundlag og dermed skaber identitet.
  • hvordan kommunikationen selv æstetiseres.
  • de konkrete virkemidler, der bruges i det æstetiske design af markedskommunikation, samt for det æstetiske designs virkninger.

Ud fra disse punkter skulle følgende tre forhold undersøges (tekstanalytisk):

  • Markedskommunikationens æstetiske former og dette udtrykssystems potentialer.
  • Kognitive processer i forbindelser med kommunikationens virkning: emotioner og argumentationer.
  • Markedskommunikation og kulturforandring/kulturskabelse.

Det blev besluttet i november 2002, at forskergruppen skulle hedde Markedskommunikation & Æstetik: Kognition og Kulturforandring, forkortet MÆKK. Medlemskredsen blev udvidet, der skulle afholdes månedlige møder med dagsorden, referater og diskussion i plenum af deltagernes forskningsartikler. Der blev valgt en daglig leder, Peter Allingham, og målet var at medlemmerne skulle producere forskningsartikler til publikation.

 

 

3. 2003 - 2009 MÆRKK formaliseres som gruppe: marked, kognition og oplevelse.

Som yderligere led i konsolidering af forskergruppen iværksattes en række initiativer.

I marts 2003 indledtes et profileringsarbejde med sigte på at styrke forskergruppens såvel interne som eksterne organisering. Arbejdet tog udgangspunkt i den af Torkild Thellefsen udviklede SKO-metode (Semiotic Knowledge Organization). Arbejdet resulterede efter en række intense møder med fokus på nøglebegreber (scopenotes) og epistemologisk struktur i, at forskergruppens navn ændredes til MÆRKK, hvilket stod for Markedskommunikation og Æstetik, Reception, Kognition og Kultur, og følgende vidensprofil blev vedtaget:

Formelle aspekter ved æstetik i markedskommunikation beskrevet strukturalistisk med henblik på betydningsdannelse i receptionsøjeblikket spændt ud mellem kultur (relativisme) og kognition (universalisme) hvor objektet for undersøgelse er skemaer/mønstre for emotion, kropsbegreb og fortolkning.

Sideløbende med dette arbejde ansøgtes Statens Humanistiske forskningsråd om støtte til et projekt med titlen Æstetik i markedskommunikation. Projektets formål var:

[…] at undersøge denne kommunikationsforms implikationer i følgende henseender: a) sammenbindingen af ekstern og intern kommunikation, dvs. markedsføringen overfor offentlighed og potentielle kunder på den ene side og ansatte på den anden b) æstetiseringen af vareverdenen, værdier og identiteter og denne æstetiserings samsvar i offentlighed, organisations- og privatsfære. (Jantzen, 2003)

Ansøgningen blev imødekommet og honoreret med 4,3 millioner kr., og Christian Jantzen blev projektleder. Midlerne muliggjorde et antal ph.d.-stipendier, publikationer, seminarer, opbygning af netværk, konferencedeltagelse, ansættelse af forskningsassistent, m.v. Hermed var der lagt et holdbart fundament for forskergruppens virke i en række år frem (til 2007-8).

Blandt gruppens øvrige aktiviteter i disse år kan nævnes:

  1. Konsolidering af forskergruppen gennem kontinuert mødevirksomhed, hvor forbindelsen mellem medieundervisningen på uddannelsens overbygning og markedskommunikations-forskningen stod i centrum.
  2. Udvidelse af medlemsantallet fra 7 til 17.
  3. Konferencedeltagelse: 8 medlemmer af forskergruppen deltager i 16. Nordisk medieforskningskongres i Kristiansand i Norge fra 15.-17. august 2003 og leverer 7 papers.
  4. Oprettelse af en hjemmeside med præsentation af forskergruppen, vidensprofil, scopenotes, logo, faglige relationer, m.m.
  5. Ansættelse af tre ph.d.-stipendiater, Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Tine Skovmøller Poulsen og Iben Bredahl Jessen

Desuden var ph.d.-stipendiaterne Christian Andersen og Torkild Thellefsen med bevilling fra anden side tilknyttet MÆRKK.

I 2004 etableredes MÆRKK-serien på Aalborg Universitetsforlag med følgende publikationer i årene frem:

Nr. 1: Tine Skovmøller Poulsen (2004). Risikokonflikter - kommunikation og rationaler.
Nr. 2: Torkild Thellefsen (2005): Vidensprofilering.
Nr. 3: Torkild Thellefsen og Bent Sørensen (2005). Semeiotik.
Nr. 4: Christian Jantzen og Torkild Thellefsen (ed.) (2006). Videnskabelig begrebsdannelse.
Nr. 5: Thomas Borchmann & Bendt T. Pedersen (2008). Intimideringskommunikation

Igennem 2005 fortsatte arbejdet med at integrere MÆRKKs program i kursusundervisningen i første omgang på kandidatuddannelsen. Det skete bl.a. gennem seminarer på 9. semester, hvor MÆRKK-forskerne præsenterede og diskuterede deres forskning og kursusemner med studenterne bl.a. i workshops. Endvidere etableredes eksterne kontakter til forskningsmiljøer på RUC, SDU, AU og KU.

Desuden leverede deltagere i forskergruppen igennem 2005-06 mangfoldige artikler til diverse publikationer og bl.a. i en periode månedlige klummer til magasinet Business Class.

Et vendepunkt opstod, da Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen publicerede artiklen “Every Business is a stage without actors” i Magasinet Humaniora, udgivet af Statens Humanistiske Forskningsråd (ligeledes publiceret på Kommunikationsforum, dec. 2004). Hermed præsenteredes emnet oplevelsesøkonomi, der skulle komme til at præge mange MÆRKK-forskeres arbejde i de følgende år. Grundsynspunktet var, at oplevelse er et oplagt undersøgelsesobjekt for humanistisk forskning med udgangspunkt i æstetik og æstetisering, og at den humanistiske forskning i modsætning til de bidrag, der kom fra økonomer og sociologer, kunne levere kommunikationsteoretisk funderet systematisk indsigt i emnet.

På undervisningssiden iværksattes siden 2004 et samarbejde med Kulturkontoret i Nordjyllands Amt og Museer i Nordjylland om Oplevelsesøkonomi og Kulturarv, hvor skiftende hold af studerende på 7. og 9. semester som ad hoc task-force løste oplevelsesøkonomiske opgaver for organisationer og institutioner i Nordjylland.

I august 2005 var Kommunikation og Dansk ved AAU værter for 17. Nordiske Medieforskerkonference i Aalborg med temaet Medieforskningen og dens grænseflader. MÆRKK deltog i tilrettelæggelse af konferencen og stod bl.a. for arbejdsgruppen Markedskommunikation og æstetik, hvortil forskere fra MÆRKK og andre nordiske universiteter leverede papers.

Samme år blev forskergruppen MÆRKK relateret til det nydannede Center for oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign, som blev fælles forum mellem MÆRKK og forskergruppen InDiMedia. Forskere fra de to grupper deltog bl.a. i Skandinavisk Oplevelseskonference afholdt på Nordjyllands Kunstmuseum 3.-4. oktober 2005. Konferencen blev arrangeret af 5 regionale nordjyske organisationer med det formål at fremme bevidstheden om erhvervsmæssige potentialer og vækstmuligheder inden for oplevelsesøkonomien og at skabe netværk.

Konferencen blev afrapporteret og oplevelsesøkonomiske emner præsenteret i udgivelsen i 2005: Oplevelser: Koblinger og transformationer redigeret af Christian Jantzen og Jens F. Jensen. Bogen blev første udgivelse i en række om oplevelsesøkonomiske emner i ExCITe-skriftserien på Aalborg Universitetsforlag fra det nydannede Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies, et tværfakultært forskersamarbejde på AAU dannet maj/juni 2005.

Publikationen blev fulgt op med yderligere to udgivelser, nr. 2 og 3 også i ExCITe-serien (se nedenfor).

De tre ExCITe-publikationer konsoliderede for alvor MÆRKK som et ledende forskningsmiljø inden for markedskommunikation og oplevelsesøkonomi. Det fastholdte fokus på æstetik, markedskommunikation og oplevelser gjorde gruppen attraktiv for samarbejdspartnere både i det universitære miljø, men også blandt eksterne operatører.

Således deltog MÆRKK-forskere i bl.a. seminaret for skandinaviske forskere Produktion, forbrug og kultur i oplevelsesøkonomien 3-4. februar 2006, arrangeret af Center for oplevelsesforskning, RUC og CEUS (Jon Sundbo). MÆRKK-forskerne deltog også i arrangementer og seminarer bl.a. ved Erhvervsnetværket om shopping og oplevelser i detailhandelen, Shoplev, med deltagelse af 50 erhvervspartnere. MÆRKK-gruppen arrangerede desuden et internt seminar med Christian Have den 21. april 2006. Endelig bidrog MÆRKK-forskere i en årrække til og med workshops under AAU initiativet Livslang læring.

Perioden 2007 – 2008 var præget af en vis stilstand, hvad mødeaktivitet angår. For det første var SHF-projektet fuldført, og en ny vidensgruppebaseret forskningsstrategi var under udvikling på Institut for Kommunikation.

I juni 2007 arrangerede og deltog MÆRKK-medlemmer i working session’en ”Understanding Cities: Aesthetic Representation and Experience” ved The 9th World Congress of the International Association for Semiotic Studies - Helsinki/Imatra. Session’en forløb over 2 dage og havde deltagelse af mange eksterne forskere og tiltrak mange tilhørere. Indlæg fra session’en blev publiceret i form af artikler i temanummeret Constructing Significant Spaces i tidsskriftet Knowledge, Technology & Policy vol. 21-3 og 21-4. Springer Verlag, 2008. Temanummeret blev redigeret af Peter Allingham og Kirsten Marie Raahauge.

Yderligere to udgivelser om oplevelsesøkonomi, nr. 2 og 3 også i ExCITe-serien udkom i 2007: Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug redigeret af Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen. Samme redigerede også opfølgeren Forbrugssituationer. Perspektiver på oplevelsesøkonomi. Begge udgivelser rummede artikler skrevet af MÆRKK-medlemmer.

I efteråret 2008 var status følgende:

  • MÆRKK-projektet skulle fortsættes indtil sommer 2009 trods uafklaret økonomi.
  • De forgangne tre år havde MÆRKK-forskere publiceret ca. 80 bidrag årligt (VBN). Der var indtil videre udgivet 7 bøger i MÆRKK-regi og 2 nye var planlagt at udkomme i efteråret 08, og en tidligt i 09.
  • Af 6 tilknyttede Ph.d.-projekter var et forsvaret, et afleveret og fire var i gang.
  • MÆRKK havde som forskningsmiljø opnået at blive dagsordensættende for forståelsen af oplevelser & oplevelsesøkonomi.
  • MÆRKK havde etableret sig som strukturerende element på kandidatuddannelsen.
  • Pr. 1. december 2008 havde forskningsgruppen MÆRKK 27 faste medlemmer.

I foråret 2008 blev der efter drøftelser på en række møder i Instituttets samarbejdsudvalg og institutudvalget udformet en ny ramme for instituttets strategi og organisation. Der var enighed om at udviklingen af instituttets strategi og organisation som nævnt skulle baseres på vidensgrupper som organisatorisk fundament.

 

 

4. 2009 - 2015 MÆRKK formaliseres som vidensgruppe med ny sektions-struktur.

I efteråret 2008 blev MÆRKK en af flere vidensgrupper på Institut for kommunikation og arbejdet blev indledt med revision af gruppens profil og efterfølgende – i kraft af det store antal deltagere – dannelsen af en række undersektioner omkring konkrete selvdefinerede forskningsområder.

Hvad profil angår, havde interessefeltet – i kraft af det tilkomne fokus på oplevelser – især centreret sig om, hvad æstetik gør ved betydning(sevne); æstetikkens evne til at skabe kontakt og overraske.

Udgangspunktet blev med brug af SKO-metoden formuleret på følgende måde:

  • æstetik
  • æstetisk praksis (kommunikation)
  • hvad æstetik bevirker hos brugere (effekt)
  • hvordan æstetisk praksis påvirker/rammesætter betydningsevne
  • hvad markedsmæssige vilkår betyder for æstetik, effekt og betydningsevne (markedskommunikation)

Vidensprofilens interessefelt blev formuleret således:

Formelle aspekter ved æstetik i markedskommunikation beskrevet pragmatisk med henblik på hvordan betydningsevnen er spændt ud mellem kultur og kognition. Objektet for undersøgelse er de markedsrelaterede skemaer/mønstre for emotion, kropsbegreb, vaner, værdi- og identitetsskabelse og meningsdannelse (diskursivitet).

Selv om fokus stadig var på markedskommunikation, adresseredes også tilkomsten af nye medier, idet de nye mediers interaktionsformer og sociale samværsformer skulle forstås som æstetisk praksis (betydningevne). Desuden blev i forlængelse af dette perspektiv – ved tilkomsten af sociale medier som Facebook og reality-formater – spørgsmålet om markedskommunikationens grænser rejst: er ikke alt markedskommunikation, eller kan ikke alt kaldes markedskommunikation?

Gennem efteråret 2008 og foråret 2009 fortsattes mødeaktiviteten omkring justeringen af vidensgruppens profil, organisering, sektionsdannelse og hjemmeside. Efterhånden samlede de fleste MÆRKK-medlemmer sig omkring en række forskningsemner, mens andre fandt nye forskningsmiljøer. Processen resulterede i en organisering, der opererede med et fælles forum – kaldet ’store MÆRKK’ – hvor alle MÆRKK-medlemmer mødtes kvartalsvist og et ’lille MÆRKK’ bestående af en række sektioner, hvor deltagerne mødtes et antal gange halvårligt.

En ny vidensgruppeleder trådte til, der i forhold til den forrige daglige leder fik udvidede ledelsesmæssige beføjelser bl.a. i forhold til budget og økonomi.  Desuden blev det vidensgruppelederens opgave at afholde MUS- og GRUS-samtaler samt stå for den løbende redigering og opdatering af MÆRKK-håndbogen, hvori alle centrale regelsæt, funktioner, oplysninger og aftaler var og er samlet. MÆRKK-håndbogen er således fast punkt på dagsordenen ved alle møder i store-MÆRKK.

I slutningen af foråret 2009 dannedes en række sektioner. Hver sektion udformede en præsentationsmanchet samt en række forskningstemaer, der blev publiceret på hjemmesiden. Målet for sektionernes arbejde var at udvikle og udbrede deres forskning, dvs. offentliggøre forskning gennem konferencer, seminarer, artikelskrivning og publikationer; desuden gennem udformning af projekter, dannelse af netværk og udvikling af uddannelsestilbud i form af kurser, m.v. Det skal også nævnes, at en kandidatuddannelse i Oplevelsesdesign var oprettet i 2006.

Sektionerne og deres præsentationer var ved opstart i kort format følgende:

  • Værdibaseret forbrug: Thessa Jensen, Mikael Vetner, Christian Andersen, Anders Horsbøl, Tove Arendt Rasmussen.
    ”[…] Vi forstår det værdibaserede forbrug som den enkelte aktørs intentionelle og motiverede meningsfyldte forbrugs-handlinger, som tager hensyn til andre eller andet end forbrugeren selv – det være sig naturen, andre mennesker eller dyr. Der antages at være en spænding, men ikke en modsætning mellem værdibaseret og moderne oplevelsesorienteret forbrug […], idet individet kan have både oplevelse og opnå identitetsfylde og social betydning gennem det værdibaserede forbrug.

 

  • Mediepsykologi: Christian Andersen. Peter Allingham, Nicolai J. Graakjær, Ole Ertløv Hansen.
    Mediepsykologi er en videnskab under udvikling. I mediepsykologi anvendes psykologisk viden og teorier i relation til intelligens, læring, kommunikation og kognition med henblik på at forstå udvikling i brugen af såvel ældre som nye medier. Mediepsykologien rummer designmæssige, teknisk-æstetiske og receptionsmæssige aspekter. I fokus står samspillet mellem mediernes teknisk-æstetiske former og de effekter som disse former kan afstedkomme eller afstedkommer i mediebrug.

 

  • Oplevelsesdesign: Affektivt design: Christian Jantzen, Mikael Vetner, Nicolai J. Graakjær, Julie Bouchet, Rasmus Grøn.
    Oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande, planlægge situationer og hændelsesforløb, der kan bidrage til, at brugere, borgere eller konsumenter får interessante og relevante oplevelser. Forskningsgruppen analyserer designprodukter, designprocesser og -praksisser samt brugen af designede settings med henblik på at kunne bidrage med konkrete forslag til, hvordan personligt og socialt berigende oplevelsestilbud kan konstrueres.

 

  • Reklame(gruppe): Jørgen Stigel, Nicolai J. Graakjær, Christian Andersen, Anders Bonde, Peter Vistisen, Ole Ertløv Hansen, Jørgen Riber Christensen og Iben Bredahl Jessen.
    Det fælles omdrejningspunkt for gruppens arbejde er reklamen set som æstetisk, tekstligt og audiovisuelt fænomen og som persuasiv kommunikation, dvs. en kommunikationstype, hvor spørgsmål om information og effekt, samt indikatorer på effekt spiller en afgørende rolle.

Fra efterår 2009 trådte den ny vidensgruppestruktur i kraft, således at der afholdtes separate møder i hhv. sektioner og i ’Store MÆRKK’. Sektionerne gik derefter i gang med at udarbejde indspil til MÆRKKs samlede målsætning, prioritering af initiativer, fastlæggelse af faglig aktivitetsplan for det næste år.

Fra den 20.08.10 tiltrådte Nicolai Jørgensgaard Graakjær officielt som ny leder af MÆRKK.

Med den ny struktur gik MÆRKK ind i en konsolideringsfase, hvor fast budget, håndbog/manual, under løbende revision og et uddannelsesudvalg, der sikrede at den præsterede forskning blev udbudt i kursustilbud på relevante semestre, hvilket skabte klare rammer for forskergruppens virke. Herved var håbet, at den akademiske produktivitet kunne øges bl.a. i kraft af diversificeringen, når sektionerne hver især realiserede deres projekter. Den ny struktur skulle vise sig at blive en afgørende fordel for opretholdelsen af stabile rammer i en ganske turbulent tid med bl.a. institutflytning, ny studieordning, akkreditering, m.v.

De fire forskergrupper planlagde publikationer, hvilket førte til en række udgivelser, bl.a. i en ny bogserie: MÆRKK - Æstetik og kommunikation, hvortil mange sektionsmedlemmer løbende skrev artikler, der indgik i såvel egne som i andre sektioners publikationer og også i publikationer uden for MÆRKKs regi.

Fra Oplevelsesdesign-sektionen:

2008: Falk Heinrich: Interaktiv digital installationskunst: teori og analyse. København: Multivers.

2009: Nicolai Jørgensgaard Graakjær & Christian Jantzen (red.): Music in Advertising. Commercial Sounds in Media Communication and Other Settings. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. (Antologi)

2011: Christian Jantzen, Mikael Vetner og Julie Bouchet: Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikke oplevelseskoncepter. København: Samfundslitteratur. (Monografi)

2014: Christian Jantzen (red.): Oplevelsesstedet. Tekstanalytiske tilgange til oplevelsesdesigns. Aarhus: Systime. Antologi. Nr. 3 i MÆRKK-serien.

2014: Falk Heinrich: Performing Beauty in Participatory Art and Culture. New York, N.Y.: Routledge.

Fra Reklame og medieæstetik-sektionen:

2011: Nicolai Jørgensgaard Graakjær: Musik i tv-reklamer - teori og analyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

2012.  Jørgen Stigel (red.): Reklame – eller hvordan sætter man sving i bevidstheden? Aarhus: Systime. Antologi med bidrag fra forskere knyttet til sektionen og fra inviterede eksterne forskere. Nr. 1 i MÆRKK-serien.

2013. Ole Ertløv Hansen og Lennard Højbjerg (red.): Online videoer - på sociale medieplatforme. Aarhus: Systime. Antologi med bidrag fra forskere knyttet til sektionen og fra inviterede eksterne forskere. Nr. 2 i MÆRKK-serien.

2015. Iben Bredahl Jessen, Nicolai Jørgensgaard Graakjær (red.): Selektion – om udvælgelse af medietekster til analyse. Aarhus: Systime. Antologi med bidrag fra forskere knyttet til sektionen og fra inviterede eksterne forskere. Nr. 4 i MÆRKK-serien.

2015: Nicolai Jørgensgaard Graakjær: Analyzing music in advertising: television commercials and consumer choice. New York, N.Y.: Routledge

2016. Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen: Filmanalyse. Aarhus: Systime. Antologi med bidrag fra forskere knyttet til sektionen og fra inviterede eksterne forskere. Nr. 5 i MÆRKK-serien.

Fra Mediepsykologi sektionen:

2008. Peter Allingham: Mediepsykologi. København: Frydenlund. Monografi.

Mediepsykologi-sektionen leverede desuden løbende kurser i Mediepsykologi til kandidatuddannelserne i Kommunikation og Psykologi i Aalborg og i København. Desuden stod sektionen bag kursusaktiviteten Oplevelseskommunikation i praksis, hvor studerende i samarbejde med eksterne rekvirenter i Nordjylland løste opgaver af oplevelsesmæssig karakter. Et markant resultat af en denne aktivitet var en studentergruppes udarbejdelse af et koncept, der blev bærende i udviklingen af den landsdækkende TV2-julekalender i 2011 Ludvig og Julemanden.

Værdibaseret forbrug-sektionen og Mediepsykologisektionen opløstes imidlertid i hhv. 2013 og i 2015. Mediepsykologi bl.a. pga. afvandring, hvor et medlem ikke blev genansat og et andet medlem skiftede vidensgruppe. De to tilbageblevne medlemmer besluttede følgelig at nedlægge sektionen og bære deres arbejde ind i de andre sektioner.

Igennem etableringen af vidensgruppens ny struktur stod ikke mindst arbejdet med gruppens profil højt på dagsordenen. På de årlige internatkurser diskuteredes løbende forskergruppens værdier, mål, målgrupper, organisering og fokus. Der var således enighed om, at gruppens diversitet rummede såvel fordele som ulemper. Diversitet gav frihed til forskellighed og god energi, men det kunne gå ud over profileringens skarphed. Imidlertid kompenserede organiseringen i fællesforum og sektioner for dette. Der var endvidere enighed om, at styrkerne i MÆRKKs faglige profil var Oplevelsesforskning og Æstetik og reklame, og at oplevelsesforskning var kerneområde.

 

 

5. 2015 - 2016 MÆRKK - fra marked til medie.

Det blev også diskuteret, hvor vidt markedsforskning skulle være det centrale. Et synspunkt var, at markedsforskning ikke skulle være det centrale, bl.a. eftersom det tiltrak og fortsat ville tiltrække ’forkerte’ studenter, der også ville efterspørge forretningsforståelse og økonomiske fag, som ikke indgår i vores fagrækker og uddannelser. Derfor blev kompromiset i første omgang, dvs. i februar 2013, at Markedskommunikation og akronymet og dermed brand’et MÆRKK blev bevaret og oplevelsesforskning blev sat som det centrale. Herved blev markedsfokusset nedtonet, dog uden at forsvinde ud af den forskningsmæssige horisont. Dette skete i erkendelse af ovenstående problematik, men også i erkendelse af, at digitale medier i stigende grad spillede og fortsat ville spille en rolle i såvel markedsmæssig kommunikation som i social medieformidlet interaktion.

Den endelige profilændring fra marked til medie blev vedtaget i april 2015 efter diskussion på adskillige møder siden 2013. Akronymet MÆRKK kom herefter til at stå for: ”Medieæstetik & Oplevelsesdesign: Kommunikation, Kultur og Kognition” og på engelsk: ”Media Aesthetics & Experience Design: Communication, Culture & Cognition”. Akronymerne MÆRKK (på dansk) og MAERKK (på engelsk) blev fastholdt.

I årene 2014-15 blev det forskningsmæssige arbejde i MÆRKK-sektionerne opretholdt stabilt, hvilket fremgår af bl.a. den fortsatte publikation af forskning, ofte i samarbejde med forskere fra andre forskningsmiljøer, medlemmernes deltagelse i eksterne symposier og seminarer, medieoptræden, m.m.

I slutningen af 2015 videreførtes den revision af forskergruppen MÆRKKs grundlag, der var indledt med diskussioner om forskergruppens navn og kerneområde. Fra begyndelsen har det stået centralt, at kerneområdet var æstetik og effekt, i nærmere forstand relationen mellem de to størrelser. Her havde udgangspunktet været, at humanister pr. tradition har ment sig kloge på æstetik og markedsforskere har været kloge på effekt, hvorfor MÆRKK så det som sin opgave at sætte fokus på relationen mellem de to størrelser, hvilket der indtil da ikke havde været gjort meget ud af. Dette udgangspunkt havde fra begyndelsen motiveret den række af forskere, der igennem årene havde og har set dette som en relevant og meningsfuld udfordring.

 

 

6. MÆRKK i dag.

I 2016 stod forskergruppen over for endnu en justering af brændpunkt. Fra æstetik-effekt over oplevelse og med skift i vægtning fra marked til medie undervejs, så det ud til, at en stærk udvikling i omverdenen, hvor forskønnelse/æstetisering af liv og levevis var stadig mere fremtrædende ikke mindst i kraft af de digitale mediers tilkomst, ville inspirere forskergruppen til at vende sig mod netop dette perspektiv. At perspektivet skulle være relevant fandt støtte i bl.a. en række arbejder, hvor samtidige sociologer og økonomer identificerede opkomsten af fænomener som ’æstetisk økonomi’ og diskuterede ’kreativitetens vilkår’ i det sen-moderne liv.[Andreas Reckwitz (2013): Die Erfindung der Kreativität. Zum Prozess gesellschaftlicher Ästhetisierung. Berlin: Suhrkamp. Christoph Menke und Juliane Rebentisch (Hrsg.) (2012): Kreation und Depression: Berlin: Kulturverlag Kadmos.] På disse og andre beslægtede felter indstillede MÆRKK nu sit sigte på at være leveringsdygtig i forskning på et humanistisk grundlag, der ville kunne sætte fingeren på de (ømme) punkter, der ofte falder igennem sociologer og økonomers net, kommunikationens æstetiske og æstetiserende islæt.

 

 

Oversigt over medlemmer og associerede medlemmer i MÆRKK 1991 - 2016:

Medlemmer 1991 – 2000:

Christian Jantzen

Gunhild Agger

Henrik Sand

Jørgen Stigel

Jens F. Jensen

Lars Bonde

Ole Prehn

Preben Raunsbjerg

Tove Arendt Rasmussen

 

Medlemmer 2000-2003:

Opstart:

Christian Jantzen

Gunhild Agger

Jørgen Stigel

Peter Allingham

Tove Arendt Rasmussen

Tilkomne:

Anders Horsbøl

Christian Andersen

Henrik Sand

Lars H. Christensen

Mikael Vetner

Nicolai J. Graakjær

Ole Ertløv Hansen

Søren Frimann

Thomas Bjørner

Thomas Borchmann

Torkild Thellefsen

 

Medlemmer 2003 – 2009

Allan Grutt Hansen

Anders Bonde

Anders Horsbøl

Bent Sørensen

Christian Andersen

Christian Jantzen

Henrik Sand

Iben Bredahl Jessen

Jeanne Sørensen

Jørgen Stigel

Lars H. Christensen

Lars Konzak

Martin Knakkergaard

Mikael Vetner

Nicolai J. Graakjær

Ole Ertløv Hansen

Peter Allingham

Peter Kofoed

Søren Frimann

Tove Arendt Rasmussen

Thomas Bjørner

Thomas Borchmann

Torkild Thellefsen

Tine Skovmøller Poulsen

 

Medlemmer 2009 – 2015

Allan Grutt Hansen

Anders Bonde

Anders Horsbøl

Bent Sørensen

Betty Meldgaard

Bolette Rye Mønsted

Christian Andersen

Christian Jantzen

Henrik Sand

Iben Bredahl Jessen

Janne Bang

Jeanne Sørensen

Jørgen Riber Christensen

Jørgen Stigel

Julie Bouchet

Lars H. Christensen

Martin Knakkergaard

Mikael Vetner

Nicolai J. Graakjær

Ole Ertløv Hansen

Peter Allingham

Peter Kofoed

Peter Vistisen

Rasmus Grøn

Sanne Dollerup Sørensen

Sarai Løkkegaard

Søren Frimann

Sune Gudiksen

Thessa Jensen

Tove Arendt Rasmussen

Thessa Jensen

Thomas Borchmann

Torkild Thellefsen

Thomas Mosebo Simonsen

Tine Skovmøller Poulsen

 

Fordelt på sektioner:

Reklame – Sektionsleder: Nicolai J. Graakjær

Allan Grutt Hansen

Anders Bonde

Iben Bredahl Jessen

Jørgen Stigel

Ole Ertløv Hansen

Thomas M. Simonsen

 

Oplevelsesdesign – Sektionsleder: Christian Jantzen

Ellen Raunsmed

Julie Bouchet

Lars H. Christensen

Martin Knakkergaard

Mikael Vetner

Nicolai J. Graakjær

Peter Vistisen

Rasmus Grøn

Sanne Dollerup Sørensen

Sune Gudiksen

Tove Arendt Rasmussen

 

Mediepsykologi – Kontaktperson: Peter Allingham

Anders Bonde

Betty Meldvang

Christian Andersen

Nicolai J. Graakjær

Ole E. Hansen

Rune Nørager

 

Værdibaseret  forbrug – Sektionsleder: Thessa Jensen

Anders Horsbøl

Janne Bang

Peter Kofoed

Tine Skovmøller Poulsen

Tove A. Rasmussen

 

Medlemmer 2015 – 2016

Oplevelsesdesign:

Christian Jantzen (formand)

Ellen Raunsmed

Falk Heinrich

Janne Bang

Line Bruun Jespersen

Mikael Vetner

Nicolai J. Graakjær (delt)

Peter Allingham

Rasmus Grøn

Sanne Dollerup Sørensen

Sarai Løkkegaard

Sune Gudiksen

Tove Arendt Rasmussen

Janne Bang

Ulla Bøwadt

 

Reklame og medieæstetik

Anders Bonde. (formand)

Iben Bredahl Jessen

Jørgen Riber Christensen

Jørgen Stigel

Kate Kartveit

Nicolai J. Graakjær (delt)

Stinne Krogager

Thomas Mosebo Simonsen