Et Cochrane review fra 2022 viser, at musikterapi kan have følgende effekt (Geretsegger et al., 2022):

• En overordnet forbedring, fx målt med The Clinical Global Impression Scale
• Øget livskvalitet (small-medium effect size)
• Reduktion af de samlede autismesymptomers sværhedsgrad (large effect size) - en reduktion, der stadig kan måles 5 måneder efter musikterapiens afslutning
• Generel forbedring af adaptive færdigheder
• Ingen negative reaktioner efter musikterapien

Ift. social interaktion og nonverbal kommunikation viser forskning, at:

• Musikterapi kan have en stor effekt ift. social interaktion og nonverbal kommunikation observeret i musikterapien. Det er dog ikke entydigt, om fremskridtene kan overføres til hverdagen, bl.a. fordi der hersker usikkerhed om de anvendte testredskaber (Geretsegger et al., 2022; Marquez-Garcia et al.,2022; Mayer-Benarous et al., 2021)
• Omvendt viser fMRI-scanninger før og efter 8-12 ugers musikterapi forbedret funktionel hjernekonnektivitet (medium effect size) sammenholdt med en struktureret legeintervention. Samtidig kan der påvises en korrelation mellem den forbedrede konnektivitet og forbedringer i børnenes sociale kommunikation (Sharda, et al., 2018). Igangværende forskning gentager/udvider protokollen mhp. at validere resultaterne yderligere (Ruiz et al., 2023).
• Forskningen understøttes af andre fMRI-scanninger der viser, at børn med autisme reagerer signifikant mere på sang end på tale sammenholdt med kontrolgruppen, hvilket tyder på, at musik er særlig egnet til at træne udvikling af sprog og kommunikation hos børn med ASF (Lai, et al., 2012)
• Sammenholdt med andre interventioner har musikterapi en signifikant effekt ift. børn med autisme og svær funktionsnedsættelse
  (Mayer-Benarous et al., 2021)
• Hos teenagere og unge voksne kan musikterapi mindske stress, påvist vha. kortisol-spytmålinger (Poquérusse et al., 2018), samt reducere angst og øge følelsen af selvtillid (Hillier et al., 2012)

Ift. resiliens (mental modstandskraft) viser videoanalyser af musikterapi med 4-6årige børn med autisme med signifikant effekt en styrket resiliens ift. beskyttende faktorer, som: 

• ‘Evnen til at udtrykke følelser’, ‘bevidsthed om andre’ og ‘målrettet adfærd’.
• Hos børn med basale verbale evner ved musikterapiens start sås desuden øget ‘udtryksfuldhed’, ‘initiering’, ‘blik/visuel opmærksomhed’, ‘kontrol af impulser og følelsesregulering ift. svære ting’ (Blauth & Oldfield, 2022).

Assessment og udredning

Musikterapi kan i visse situationer anvendes som supplerende redskab til diagnostisk udredning pga. muligheden for at skabe musikalske samspil uafhængig af sproglige eller kognitive kompetencer (Wigram, 2000).

• For at sikre valide og præcise målinger ift. ADOS arbejdes der på at udvikle standardiserede musikterapeutiske testredskaber. Senest har Carpente et al. (2022) vist pålidelige test af børn vha. 'Musical Emotion Assessment Rating Scale' sammenholdt med 'Social Affect Scale' i ADOS.
• Tilsvarende arbejder Bergmann et al. (2015) med et testredskab, der vha. musikterapi kan påpege evt. autisme hos voksne med betydelige funktionsnedsættelser, og herunder svære sprogvanskeligheder.

I de seneste år er der kommet et øget fokus på at inddrage hele eller dele af familien i musikterapien med henblik på at styrke familiesamspillet og dermed medlemmernes livskvalitet i hverdagen (Jacobsen & Thompson, 2017; Teggelove et al., 2019; Tuomi et al., 2021).

Et randomiseret kontrolleret studie, hvor forældre til 3-5årige børn med autisme blev inddraget i musikterapien, viste med signifikans, at barnet blev bedre til at indgå i sociale samspil i hjemmet såvel som i andre sammenhænge uden for musikterapien (Thompson et al, 2014). Forældrene tog musikaktiviterne til sig og brugte dem i det daglige samspil med deres barn (Thompson, 2014). Her oplevede de, at de musikbaserede lege-aktiviteter kunne give dem en følelse af nærhed og forbundethed – også på tidspunkter, hvor de var følte sig usikre ift. at opnå kontakt med deres barn (Thompson et al., 2014).

Mødrene i ovenstående studier beskriver især tre områder, der ændrede sig: Kvaliteten af deres relation, deres opfattelse af barnet og respons ift. barnet (Thompson & McFerran, 2015). Fire år senere oplevede mødrene stadig effekten af den familie-baserede musikterapi ift. at opleve gensidig glæde i samspillet med barnet, ligesom musikterapien havde givet mødrene en forståelse for barnets interesser og styrker, og øget mulighed for at kunne støtte barnets musikglæde (Thompson, 2017). Sammenholdt med lege, hvor der hvor der indgår brikker (”block-play”), oplevede mødrene, at musikaktiviteterne skaber øget engagement hos barnet og gensidig glæde mellem dem (Thompson et al., 2019).

Med enkle musik-baserede teknikker kan forældre således rådgives og trænes i at anvende dem i hjemlige rutiner sammen med deres barn (Gottfried, 2016). Redskabet Music in Everyday Life hjælper forældre og musikterapeuten til sammen til at finde frem til, hvad der fungerer naturligt for familien ud fra familiens eksisterende musikalske ressourcer og interesser (Gottfried et al., 2018).

• MEL-redskabet er oversat til dansk og både skema og instruktioner kan downloades gratis.

Videooptagelser af musikterapien som del af forældrerådgivningen kan hjælpe forældrene til at opdage barnets styrker og få nye ideer til måder at være sammen med barnet (Blauth, 2017). Hos forældre til 3-6årige børn med autisme viste deltagelse i familiebaserede musikterapi således, at mødrene blev langt mere opmærksomme deres barns præverbale kommunikative ever og kunne interagere med deres barn via musikken - målt med Pragmatics Profile of Everyday Communication Skills (PPECS) (Vaiouli & Andreou, 2022).

Et studie, hvor musik blev inkorporeret i forældre-delen af Early Start Denver Model (P-ESDM) for førskolebørn med autisme, viste, at forældrenes nonverbale respons var markant højere, når forældrene spillede musik sammen med deres barn, ift. når de talte med barnet (Hernandez-Ruiz, 2020). I musikdelen af sessionerne reagerede barnet tilsvarende mere på fælles opmærksomhed og tog selv flere initiativer til fælles opmærksomhed. Undersøgelsen strakte sig over seks sessioner, og vurderingen er, at forældrene har brug for tid for at føle sig sikre på at bruge musik i hjemmet uden en musikterapeuts hjælp. Tilsvarende viste et andet studie, at forældre, der fik mest intensiv hjælp, anvendte mest musik i hjemmet, og oplevede samtidig øget livskvalitet og mindre stress (Gottfried et al., 2023).

Meget tyder på, at forældres glæde over deres barns engagement i musikken skaber en umiddelbar motivation til selv at bruge musik i hjemmet. Her er det ikke så meget at synge eller evt. spille, forældrene skal have hjælp til, men viden om at give deres barn nok svartid og at lære at lave en musikalsk matching af barnets udtryk (Oldfield, 2011).

Ph.d. afhandlinger på engelsk eller nordiske sprog med fri adgang til hele afhandlingen:

• Geretsegger, M. (2015). Promoting social communication through music therapy in children with autism spectrum disorder: Multidimensional investigation: Systematic review, RCT study protocol, treatment guide, feasibility study. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Gold, C. (2003). An analysis of long-term Music Therapy intervention with mentally ill Children and Adolescents in Austria. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Gottfried, T. (2016). Creating bridges: Music-Oriented Counseling for Parents of children with Autism Spectrum Disorder. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Johansson, K. (2017).Gjentakelse i musikkterapi - en kvalitativ instrumentell multippel casestudie. NMH-publikationer 2017:9. Oslo: Norges Musikkhøgskole.
• Holck, U. (2002). Kommunikalsk sammenspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Kim, J. (2006). Joint attention and attunement in improvisational music therapy with autistic children. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Mattos, A. B. (2015). The psychodynamics of music-centered group music therapy with people on the autistic spectrum. PhD dissertation. Doctoral Programme in Music Therapy. Boyer College of Music and Dance. Temple University, USA.
• Thompson, G. (2012). Making a connection: randomised controlled trial of family centred music therapy for young children with autism spectrum disorder. PhD thesis, Melbourne Conservatorium of Music, The University of Melbourne.

• Andersen, A. C. H. (2015). Who's the boss?: A case study that explores the course of the music therapeutic relationship, between client and music therapist, in improvisational music therapy. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Christensen, R.L.H. (2023). Musikkens rolle i sociale interaktioner. Et casestudie med en pige med 2q37 deletionssyndrom, infantil autisme og intellektuel udviklingsforstyrrelse baseret på etfænomenologisk mixed methods studie. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
• Grarup, M. (2025). Musik som et alternativt sprog i nonverbal interaktion og relation. Et casestudie med en elev med komplekse fysiske og psykologiske udfordringer, herunder infantil autisme, baseret på et fænomenologisk mixed methods studie. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Kristensen, D. S. (2021). Musikterapeutisk brug af Goddagsangen: Et casestudie med en ‘etnografisk deskriptiv mikroanalyse’ af to videoklip. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Larsen, A. R. (2011). Musikterapeutisk vejledning: Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med betydelig funktionsnedsættelse får musikterapi. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Mølgaard, I. S. K. (2020). "Hvad betyder det?...Vis det lige igen" - Et interpretivistisk eksplorativt casestudie, der undersøger forekomsten af social kommunikation, i et musikterapeutisk forløb med et barn med en autisme spektrum forstyrrelse. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Nielsen, J. B. (2016). Synkronicitetsfænomener i improvisatorisk musikterapi. En eksplorativ undersøgelse af, hvordan synkronicitet i musikterapeutisk samspil med en dreng med svær ASF kan karakteriseres og forstås i et udviklingspsykologisk perspektiv. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Petersen, T. L. (2020). Bearbejdning af skam i musikterapi - Et kvalitativt singlecasestudie af et musikterapiforløb med en suicidaltruet ung mand med Aspergers syndrom. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Popescu, M. (2021). Let me play a song for you - A qualitative single case study: Can improvisational music therapy with a boy with autism spectrum conditions make a difference in opening new windows of opportunities? Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Porto, J. M. (2014). Interaction with an ASD (Autistic Spectrum Disorder) child through turn-taking. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Tracey, K. A. (2017). Collaborations between music therapist and parents to transfer music therapy activities into the home context for children with Autism Spectrum Disorder. Master thesis. Faculty of Humanities. University of Pretoria, South Africa.
• Viljoen, H. (2017). Song learning within group music therapy in combination with Picture Communication Symbols (PCS) for children diagnosed with Autism Spectrum Disorder (ASD). Master thesis. Faculty of Humanities. University of Pretoria, South Africa.
• Østergaard, A.R. & Gollin, R.J. (2025). At arbejde med Ekkoet. Et multi-case studie med udgangspunkt i en fænomenologisk undersøgelse og mikroanalyse af videoklip fra musikterapi-sessioner med to klienter med intellektuel funktionsnedsættelse og en ekkolali-profil. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Svaret afhænger af udviklingsalder, mål og musikalske præferencer, men ift. børn med autisme har en international forskergruppe har beskrevet tre unikke og essentielle træk ved musikterapi (Geretsegger et al., 2015):

• Vha. musikalsk og følelsesmæssig afstemning kan musikterapeuten løbende imitere, matche, forstærke og validere barnets udtryk (Holck, 2017). Det skaber en umiddelbar nysgerrighed, glæde og mulighed for fælles opmærksomhed (fx Kim et al., 2008).
• Musikterapeuten kan anvende musikken til at stilladsere interaktionen, fx gennem en vedvarende rytme, der gør det nemmere for barnet at indgå i synkroniserede samspil (Nielsen et al., 2020) og styrke den sociale timing (Daniel et al., 2022)
• Over tid skabes der en fælles musikalsk interaktionshistorie mellem barn og musikterapeut som hjælper begge til at opbygge og videreudvikle et legende og gensidigt samspil (Holck, 2015)

Ift. musikterapi med lidt ældre børn samt unge eller voksne med sprog kan der anvendes sange, sangskrivning, rollespil og musikalske fortællinger med selvopfundne karakterer. Her er målet typisk at styrke identitetsfølelse, fantasi, følelsesmæssig indlevelse eller imødekomme en umiddelbar glæde ved musik (Epstein et al., 2020; Holck, 2008, side 55-56; Thompson et al., 2019) 

Følgende bøger gives et internationalt overblik i forskellige indfaldsvinkler og målsætninger: Dunn et al., 2019 og Gattino, 2022.

I følgende artikler findes der vignetter og praksisnære beskrivelser af musikterapi med mennesker inden for autismespektret.

• Buchhave, S. & Storm, S. (2016). ‘Musik og samvær’ – et nyt fag i gymnasiet for unge med autisme/aspergers syndrom. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 13(1), 22-28
• Gattino, G. (2018). Musical performance within the music therapy process with people having autism spectrum disorder. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 15(1), 18-25.
• Irgens-Møller, I. (2018). Musikterapi i tværfaglig udredning og rådgivning. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 15(2), 28-31
• Irgens-Møller, I. & Balslev, M.K. (2017). Musik & Leg– glæde og dynamik i et inkluderende fællesskab. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 14(1), 3-9
• Kristiansen, L.K. (2022). Øjebliksbilleder fra musikterapien - Sidse. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 19(1), 39
• Messell, C. & Frederiksen, B. (2009). Musikterapi med kontakt- og kommunikationssvage børn. Musikterapi kan være med til at støtte en målrettet udviklingsproces hos børn med diagnoser som Aspergers syndrom, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD. Socialpædagogen, 3, februar 2009.
• Olsson, A.-M.M. (2021). Intensive Interaction som tilgang i musikterapeutisk arbejde. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 18(2), 48-54
• Pedersen, I. N. (2003). Opbygning af alliance. Musikterapi med en teenagepige fra børnepsykiatrien med diagnosen infantil autisme. Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 3(1), 7-22. Musikterapiklinikken. APS/AAU.
• Skrudland, H. (2012). Når forskning bliver klinisk anvendelig. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 12(1), 24-26.
• Holck, U. (2017). Musikterapi med børn og unge voksne med en svær autismeforstyrrelse. I: C. Lindvang & B. D. Beck (red), Musik, krop og følelser - neuroaffektive processer i musikterapi. Frydenlund Academic.
• Holck, U. & Geretsegger, M. (2022)  Case-vignetter i Daniel et al, 2022 (download pdf og find casevignetterne om musikterapi)