Kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats, 2020.

Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats (DMCG-PAL), har til formål at beskrive og optimere den danske palliative indsats. Følgende dokument er godkendt af DMCG-PAL, og beskriver de kompetencer, som vurderes nødvendige for, at musikterapeuter kan yde borgere, patienter og deres pårørende palliativ musikterapi af højeste, faglige kvalitet og bidrage til optimering af den tværfaglige, palliative indsats i Danmark. 

Læs: Anbefalinger til kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats

Nationale anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier, 2018

I 2018 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang særskilte nationale kliniske anbefalinger for palliative indsatser for børn, unge og deres familier.

Anbefalingerne har til formål at skabe lighed i adgangen til de palliative indsatser for målgruppen uanset diagnosen, skabe en fælles faglig ramme og indhold for området, at understøtte synergien og sammenhængen mellem tilbuddene samt at understøtte den fremadrettede kvalitet og udvikling. Musikterapi er nævnt i anbefalingerne som en del af indsatser til i forhold til psykiske symptomer og Øvrige tilbud.

Læs retningslinjerne her
(Musikterapi er omtalt på side 27, 38 og 70)

Udtalelser om palliativ musikterapi

”Musikterapi har en mærkbar og vigtig indvirkning på den totale smerte og er et enestående nonfarmakologisk supplement. Musikterapien skaber resonans til det levede liv og er meget værdsat hos vores patienter og pårørende. Musikterapien bidrager ligeledes ind i reguleringen af nervesystemet for andre kollegaer / faggrupper, som arbejder med døende og uhelbredelig syge”. (Betinna Rønnest, hospicechef på Hospice Vangen, Nørresundby)

”Igennem mine nu 13 år som hospicesygeplejerske har jeg mange gange oplevet den store betydning musikterapi har. Hospice er et hus med mange faggrupper, der hver især gør en forskel for den enkelte patient og familie. Og i den sammenhæng er musikterapeutens arbejde enestående, da musikken skaber en anden og nogle gange en meget vigtig vej ind og på den måde supplerer sygeplejerskens/lægens arbejde mod lindring på fineste vis. Musikken kan også skabe en samhørighed og en ro i relationen mellem en døende patient og dens pårørende, som kan være afgørende for at få afsluttet et forløb og få sagt ordentligt farvel”. (Maria L. Andersen, hospicesygeplejerske på Hospice Vangen, Nørresundby)

”Musikterapi kan for nogle patienter og pårørende mærkes som, dér hvor ord ikke kan nå ind. Musikken kan vække følelsen af indre helhed og værdi, som kan mærkes styrkende i tiden efter mødet i musikken. Nogle oplever, at musikken lindrer opgivenhed, sorg eller angst ved at bringe tidligere gode minder ind, eller glæden over det som musikken berører i den enkelte.

Patienten var døende, og om formiddagen havde han fortalt familien om de koncerter der havde været betydningsfulde for ham i hans liv. Sidst på eftermiddagen døde han. Familien som sad på stuen, havde svært ved finde de næste skridt og nå hinanden, da de ikke ellers havde nære bånd. Musikterapeuten blev inviteret ind og spillede numre fra koncerterne, og imens familien lyttede opstod der noget ro og forbindelse imellem dem, så det blev mere tydeligt, hvordan de skulle komme videre sammen.

Det kan være svære situationer hvor der skal udføres sygepleje som kan være ubehagelig eller gør ondt. Her kan musikken være med til lindre og afspænde, så situationen bliver mindre krævende for patienten og sygeplejersken”. (Randi Duus, hospicesygeplejerske på Hospice Vangen, Nørresundby)

Selvom det i sagens natur er vanskeligt at gennemføre kontrollerede forskningsstudier med denne skrøbelige patientgruppe, findes der en ganske omfattende forskningslitteratur. Bonde (2012) har lavet en oversigt over den vigtigste forskning indtil 2012.

Nyere forskning dokumenterer, at musikterapi kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge/døende og deres pårørende på en lang række parametre.

“Total-smerte” er et begreb der anvendes indenfor den palliative indsats til at beskrive summen af den lidelse den syge eller døende oplever, som netop har ikke kun fysiske, men også psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle elementer (Mehta et al 2008). Oplevelsen af total-smerte har en negativ effekt på oplevelsen af livskvalitet. Musikterapeuter kan med forskellige terapeutiske interventioner være med til at lindre enkelte eller samtlige af de følgende elementer af ’total smerten’;

Fysisk smerte

Som lindring af fysiske symptomer som smerte (McConell et al., 2016; Schmid et al., 2018), rastløshed, kvalme. stress/ uro, hjælpe til lavere puls og blodtryk (Bradt et al., 2021; Tsai et al., 2014).

Psykisk smerte

Som støtte til mentalt velvære gennem bearbejdning af følelser. Lindring af angst og depression (Bradt et al, 2016) Hjælp til at udtrykke både positive og udfordrende følelser som kærlighed, tab, styrke, transformation, afsked, taknemmelighed og minder (Schmid et al., 2018). Forbedret kontakt med pårørende og personale.

Social smerte

Som stimulering af nærvær og forbedring af kommunikation, også i familierelationer. Bearbejdning af livshistoriske temaer. Pårørende til palliative patienter oplever ofte positiv effekt af deres deltagelse i MT; empowerment, spirituel mening og emotionel støtte både før og efter tabet (Clement-Cortes & Wright, 2020; *Magill, 2009).

Eksistentiel og åndelig smerte

Følelse af helhed, personlig integritet, indre fred, øget accept af sygdommen, ændret forhold til liv/død og ændret forhold til Gud/det guddommelige (*Bonde, 2014). Musik-understøttet afspænding kan øge spirituelle oplevelser og følelse af transcendens hos patienter med fremskreden kræft (Moss, 2019; Renz et al., 2013).

Musikterapi har siden 1999 etableret sig som et væsentligt bidrag til den danske palliative indsats. Der er i dag ansat musikterapeuter på halvdelen af de 20 danske hospicer.

Når et menneske kommer i palliativ behandling, flyttes fokus fra kurativ/helbredende behandling til palliativ omsorg. Patienten oplever, at fokus flyttes fra sygdommen til hende/ham som menneske, hvor lindring, livskvalitet og værdighed bliver det primære. Familie og pårørende bliver ligeledes inddraget i forløbet.

Den specialiserede musikterapeut har en bred vifte af metoder og teknikker til at imødekomme den syges behov. De musikterapeutiske interventioner kan tilpasses den syges energi-niveau og tilstand; som gør det muligt både at have aktive ’fælles musikalske’ interventioner og at lindre med sange, afspændings- og stemningsmusik når den patienten bliver træt eller ’ukontaktbar’ i dødsprocessen.

Musikterapeutens metoder kan inddeles henholdsvis receptive og aktive metoder . Nedenfor er en liste over de hyppigst anvendte metoder som (Lindstrøm 2020 s.13):

Receptive Metoder

●      Musik lytning. Hvor klientens yndlingsnumre bliver spillet som levende eller indspillet musik.

●      Guidet afspænding og åndedræt med eller uden musik

●      Guidet musiklytning, herunder modificeret GIM. Hvor improviseret eller indspillet musik anvendes til at facilitere guidede fantasirejser. Disse rejser kan man efterfølgende bruge til at bearbejde vigtige temaer.

●      Improviseret levende musik

●      Miljøterapi. Hvor musikterapeuten fremfører levende musik i de offentlige rum med henblik på at afstresse og at skabe et æstetisk miljø for både syge/pårørende og personale.

●      Musikmedicin

Aktive Metoder

●      Fællessang

●      Sangskrivning og produktion

●      Improvisation

●      Musik til stimulering af fysisk og motorisk aktivitet

Yderligere

●      Samtale, ofte med afsæt i den ’musikalske oplevelse’, hvor den syge/pårørende fortæller livshistorier, reflekterer over fortid/nutid/omstændigheder/følelser etc.

Pårørende til alvorligt syge er en målgruppe i sig selv i den specialiserede palliation, der har til hensigt at støtte de pårørende før, under og efter tabet af en nærtstående.

De pårørende har ofte en svær, men vigtig rolle som bl.a. plejepersoner, vidner og bisiddere. Hvad enten der er tale om et menneske, der skal sige farvel til sin livsledsager, familie, venner, eller et lille barn, der skal tage afsked med sin mor, så kan det være en stor belastning eller krise at skulle bevidne et nært menneskes lidelse, sygdom og død. Ofte starter sorgprocessen for både patienten og pårørende allerede med beskeden om, at sygdommen er uhelbredelig. Dette betegnes som ventesorg.

Langt størstedelen af musikterapisessioner på hospice inkluderer en til flere pårørende der kan have stor gavn af musikterapi, både som vidner og som deltagere, men også for sig selv, hvis den syge ikke magter lyd på stuen. Målet med pårørende-indsatsen er ofte coping strategier, øget modstandsdygtighed, forbedret kommunikation og afspænding af nervesystem (Lindstrøm, 2017).

• Bode, M. (2001). Music is your only friend untill the end. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Ilskov, B. H. (2010). Musikterapeutiske rammer på hospice: - En kvalitativ interviewundersøgelse. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Krøyer, J.K. (2010). Hospicepatientens selvoplevelse: en kvalitativ undersøgelse af et tværfagligt fænomen erfaret i musikterapi. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Oribe, J. (2016). Enhancing Life at the End of Life: Spiritual experiences in music therapy at the end of life, from the perspective of two music therapists. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Ryltoft, L. (2017). Håbet og Sorgen - Musikterapi i døendes følelsesmæssige processer. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.
• Zalcman, C (2022). Kortlægning af Smerte i Palliativ Musikterapi. En undersøgelse af den udvidede total smertemodel som assessmentredskab til at beskrive smerteområder hos en kræftramt kvinde i musikterapi. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.