Redaktør: Niels Hannibal, ph.d. & lektor v. Aalborg Universitet, og Musikterapeutisk Forskningsenhed i Psykiatri (MUFiP) Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Musikterapi i hospitalspsykiatrien i Danmark anvendes i dag inden for forskellige behandlingsområder spændende over bl.a. Børne og Ungdomspsykiatri/Esbjerg, Almen Psykiatri/Aabenraa, Behandling af unge med spiseforstyrrelser/Roskilde/Bispebjerg, behandling af voksne med affektive lidelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser/Aalborg. Andre målgrupper har i perioder kunnet modtage musikterapi: Personer med skizofreni/psykoselidelser, fødselsdepression, social angst.

Afhængigt af hvordan den enkelte musikterapeut er tilknyttet hospitalet, kan musikterapi ydes i alle led af et indlæggelsesforløb. I akutfase til regulering og stabilisering. Under indlæggelse til arousal regulering, kontaktetablering, støttende og undersøgende behandling, individuelt og/eller gruppe. Efter udskrivelse som ambulant behandling til længerevarende psykoterapeutiske forløb. Her er fokus udvikling af evnen til kontakt og relationsdannelse, styrke mentalisering mm foruden egenomsorg og bedret evnen til at leve med sin psykiske sårbarhed.

Musikterapi anvendes ud fra de udfordringer og kompetencer den enkelte patient har. Der anvendes aktive og/eller receptive musikterapimetoder ofte i kombination med samtale. Musikterapi er for alle uanset musikalske evner og forkundskaber. I musikterapi er fokus den enkelte persons psykiske velbefindende, hvor musikken tilføjer muligheder for at udtrykke, undersøge, udvikle det at mærke indre tilstande, dele det man tænker og føler med andre, opbygge relation til andre gennem musik. Musik kan gøre ord overflødige og kan være en genvej til kontakt og kommunikation.

Musikterapi forgår her og nu. Det er konkret lyd og udtryk. Når man laver lyd på et instrument, bruger sin stemme eller vælger en sang, bliver musikken, det man viser eller det man evner at vise.

Musik kan give mening uden, at man behøver forstå hvad den mening er i sprog. Det føles rigtig. På den måde kan musik hjælpe med at opdage, oversætte det vi ikke har sprog for til noget deleligt. ”Det er sådan jeg har det”! Det kan være en måde at bryde den isolation og stigmatisering som en psykiatrisk tilstand kan medføre. Det kan være en måde at blive en del af et fællesskab, fordi vi følges ad i en rytme, i en melodi mm. Musikterapi giver også mulighed for at skabe. I musikalsk fællesskab kan der opstå spontan æstetisk skønhed og menings fylde. Det tilbyder nye måde at være i verden på, og bryder med den psykiske lidelses ubehag og begrænsninger.

Denne side redigeres af cand. mag. i Musikterapi Trine Hestbæk ansat på Marielund – Døgncenter for Socialpsykiatri i Kolding Kommune.

I socialpsykiatrien gives der professionel støtte til, at mennesker med en sindslidelse får mulighed for at komme sig og få en mere selvstændig tilværelse. Fokus er at understøtte den enkeltes recoveryproces og psykosociale rehabilitering, så denne bedst muligt kan få en hverdag til at fungere.

Socialpsykiatrien hører under Børne- og Socialministeriet og udføres af regioner og kommuner primært i henhold til serviceloven. De socialpsykiatriske tilbud omfatter forskellige former for bosteder (Serviceloven §107, §108), aktivitets- og væresteder (Serviceloven §85 §102 §103 §104) samt støtte- og kontaktpersonsordninger og opsøgende gadeplansmedarbejdere (Serviceloven, § 99).

• Socialstyrelsen - Recovery og psykosocial rehabilitering
• Social-styrelsen - Lovgivning (Serviceloven)

Musikterapi
I socialpsykiatrien er musikterapeuter primært ansat på bosteder og væresteder.

Musikterapeuterne varetager musikterapeutiske tiltag og forløb, individuelt og i grupper.

Med musikterapi tilbydes en evidensbaseret behandlingsform, som gør brug af musikkens evne til at udtrykke, vække og formidle følelser og oplevelser, vække minder, udforske handlemønstre, aktivere fysisk respons og reaktioner, udvikle sociale kompetencer, fælles mestring og engagement samt vække kreativitet. Alt sammen elementer, som kan undersøges gennem musikken og i det relationelle felt med terapeuten og eventuelle gruppedeltagere.

Det musikterapeutiske arbejde kan både tage udgangspunkt i psykodynamisk orienteret musikterapi og samfundsorienteret musikterapi (eng. Community Music Therapy).

I den psykodynamisk orienterede tilgang arbejder musikterapeuten med at forebygge tilbagefald, udvikle ressourcer og fremme borgerens muligheder for at klare sig selv, gennem relationelt baseret terapi. Med udgangspunkt i borgerens handleplan kan borger og musikterapeut i fællesskab opstille specifikke mål for musikterapien, der løbende evalueres. Målene kan omhandle følelsesmæssige, mentale, kognitive, fysiske og sociale udfordringer. Musikterapien kan foregå både individuelt og i grupper, og metoderne kan f.eks. være klinisk improvisation, sangskrivning, modificeret GIM, musikalsk livshistorie og lyttegrupper.

I den samfundsmusikterapeutiske tilgang er der fokus på social inklusion og identitets- og ressourceorientering gennem fælles mestring. Musikterapeutens primære rolle her er at være facilitator. Musikken anvendes som et middel til at inkludere, aktivere og motivere borgerne til at være sociale, interagerende og kreative. Samfundsmusikterapi udføres som udgangspunkt i grupper. Metoderne er f.eks. kor, brugerbands, fællessang, indspilningsprojekter og koncerter. Der kan være tale om enkeltstående projekter, som afslutningsvis ender i et produkt, der kan præsenteres for omverdenen og dermed også kan bidrage til afstigmatisering, øget selvværd og empowerment.

I socialpsykiatrien skal musikterapeuten ofte kunne veksle mellem de to parallelle tilgange; den traditionelle psykodynamiske og den samfundsmusikterapeutiske. Dette kræver rollebevidsthed og meget aktivt fokus på relationerne i de forskellige kontekster.

I socialpsykiatrien er alle former for psykiske lidelser repræsenteret. For nærmere beskrivelse af musikterapi og forskning indenfor de enkelte diagnoser, se siderne om skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser.

Læs om musikterapi i socialpsykiatrien

• Ballowitz, Zachariassen & Egelund (2018). Musikterapi på OK-Centrene Enghaven og Jelling Have. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 15(1), 26-35.
• Bay, M & Hestbæk, T (2013). Musik & Krop – Et musikterapeutisk tilbud til psykisk sårbare borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 10(2), 14-22
• Hannibal, N., Pedersen, I.N., Egelund, T., Hestbæk, T. & Munk-Jørgensen, P. (2012). Schizophrenia and personality disorder patients’ adherence to music therapy. Nordic Journal of Psychiatry 66(6): 376-9.
• Hannibal, N., Pedersen, I. N. & Hestbæk, T. (2014). Musikterapi i socialpsykiatrien, kapitel 4.2.2.. I: Bonde, L. O. (red.). Musikterapi: Teori - Uddannelse - Praksis - Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.
• Hestbæk, T & Jacobsen, A. F. (2015). Skitser fra et fælles-skab – Sangskrivning i socialpsykiatrien. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 12(1), s. 3-9
• Holt, M. (2020). "Min sang” – et kvalitativt casestudie om en terapeutisk sangskrivningsproces kan styrke mentaliseringsevnen hos en pige med anoreksi. Kandidatspeciale, Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU
• Jensen, B (2008). Musikterapi i socialpsykiatrien i Århus – musikterapeuten som socialarbejder. Musikterapi i psykiatrien: årsskrift 5(1), 134-146.
• Jensen, B (2011). Brugerundersøgelse om musikterapi i Socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Musikterapi i psykiatrien: årsskrift 6(1), 116-129.
• Rydahl, H (2011). Det sociale i musik hjælper – samfundsmusikterapi og interkommunikation. Et essay. Musikterapi i psykiatrien: årsskrift 6(1), 130-149.

Medier
Selvværd og Sammenhæng. Trine Hestbæk fortæller om musikterapi på Marielund, Kolding Kommune. Med video- og audioklip.

Indslag om musikterapi på Bostedet Jagtvej i Hammel med musikterapeut Heidi Lerche. Produceret af studerende fra journalisthøjskolen i Aarhus.

Indslag om musikterapi i socialpsykiatrien fra TvSyd om OK Centret Enghaven. Fra 10:30 ses eksempler på, hvordan  musikterapeuterne Torben Egelund Sørensen og Charlotte Bro Zachariassen arbejder i socialpsykiatrien.

CD: Skitser fra et fælles-skab
Cd’en ”Skitser fra et fælles-skab” består af sange skrevet og komponeret af fire mænd med diagnosen skizofreni i musikterapiforløb på Marielund – Center for socialpsykiatri, Kolding kommune.

"Titlen ’Skitser fra et fælles-skab’ henviser til, hvordan vi sammen prøver at få noget ud af skabet, som man ellers ikke taler om. Derfor skabet med de fire stole – de stole vi har siddet på i musikhuset. Et sted, hvor vi har haft et fællesskab, fordi vi på hver vores måde, forstår hinanden”.

Læs mere om CD'ens tilblivelse samt lyrikken til sangene i:

• Hestbæk, T. & Jacobsen, A. F. (2015). Skitser fra et fælles-skab – Sangskrivning i socialpsykiatrien. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 12(1).

Lyt til sangene af Vilhelmsen, Petersen, Mogensen og Nissen, 2014.

1. Et relativt heltekvad
2. Monolog
3. De 4 sind

CD: I livets fællesskab
’I livets fællesskab’ er titlen på en ny CD, skabt af 3 borgere i et musikterapiforløb på Marielund – Døgncenter for Socialpsykiatri, Kolding Kommune.

”Vi er tre mænd, der alle har levet med en sindslidelse gennem mange år. Med udgangspunkt i vores personlige oplevelser og erfaringer gør vi i sangene vores livsverden tydelig – både for os selv og andre. Vores ønske med denne CD er, at vise noget af alt det vi som personer rummer og dermed bidrage til, at vi som mennesker kan møde hinanden med forståelse, accept og ligeværd”

’I livets fællesskab’ kan erhverves ved henvendelse til musikterapeut Trine Hestbæk, mail: trhe@kolding.dk 

Denne side redigeres af ph.d. i musikterapi Britta Frederiksen, ansat i retspsykiatrien i Slagelse gennem 15 år, nu ansat på De Særlige Pladser, Region Hovedstadens Psykiatri, Frederikssund (se videoen For Fagfolk).

Intro

Retspsykiatrien befinder sig i krydsfeltet mellem jura og psykiatri. Ifølge dansk lovgivning kan personer, der i gerningsøjeblikket var utilregnelige pga. sindssygdom, eller i en sammenlignelig tilstand, fritages fra straf og i stedet dømmes til behandling eller anbringelse på et retspsykiatrisk hospital. En stor del af de retspsykiatriske patienter har en skizofrenidiagnose (Brandt-Christensen, Balling og Nitschke, 2018), og i mange tilfælde også en antisocial adfærd eller personlighedsforstyrrelser med manglende impulskontrol, aggressiv og fjendtlig adfærd (Simonsen & Howes 2018) samt misbrug af stoffer. Den antisociale adfærd hos retspsykiatriske patienter kan i mange tilfælde forståes som reaktionen på en opvækst præget af fysisk/og eller seksuel misbrug og afvisning (Affifi et al 2011), og som følge heraf har de svært ved at udtrykke sig, udvise empati og indgå i sociale sammenhænge.

Musikterapi

Retspsykiatriske patienter anvender musik til afledning, afslapning, skabe energi, sanseoplevelser og er en essentiel udtrykskanal for følelser og oplevelser, også de der ikke altid er socialt acceptable og svære at tale som aggression, vrede, misbrug og kriminalitet. 

Musikterapeuter, der arbejder i retspsykiatrien i Danmark, indgår i den tværfaglige behandling og tilbyder såvel gruppe- som individuel musikterapi.

Retspsykiatriske patienter har ofte ingen eller dårlig sygdomsindsigt og meget svært ved at opbygge tryghed og tillid til andre, hvorfor opbygning af relation og samarbejde er en langvarig proces, der kræver en målrette og intensivt fokus i behandlingen (Frederiksen, 2019, Frederiksen & Ridder, 2022). Med udgangspunkt i patienternes interesse og erfaring med musik kan musikterapi være det første skridt ifht. at engagere og skabe kontakt til retspsykiatriske patienter (Dickinson, Odell-Miller, & Adlam, 2015). Gennem et meningsfuldt og kreativt samspil på et non-verbalt og oplevelsesorienteret niveau er det muligt at regulere sansemæssige og følelsesmæssige reaktioner (Bogaerts, 2014), beskrevet såvel i aktiv musikudøvelse gennem improvisation (Kaser & Foxx, 2022) som musiklytning til patienternes foretrukne musik (Nijmann et. al. 2023). Herved medvirker musikterapi til at bløde op for negativ tankegang og fjentlighed hos patienten (Thaut, 1990).

At opleve, udøve og udtrykke sig gennem musik kræver timing, tune sig ind på og lytte til sine omgivelser (Thaut, 2005), og denne kvalitet anvendes målrettet i musikterapi med retspsykiatriske patienter til at lære nye og andre måder at begå sig i sociale sammenhæng (Kaser & Foxx 2022), og på et dybere plan støtte patientens evne til kontakt og tilknytning. Gennem en direkte deltagelse i patientens musikalske udtryk kan musikterapeuten støtte den retspsykiatriske patients mulighed for at udtrykke og involvere sig følelsesmæssig uden oplevelsen af kontroltab (Metzner, 2010; Frederiksen, 2019) fx at udtrykke følelser som vrede og aggression uden nogen forulempes (Bogaerts, 2014). Ligeledes kan brug af musik være en indgangsvinkel for den retspsykiatriske patient til at få kontakt til følelser og oplevelser, der er forbundet med indtagelse af stoffer eller alkohol, uden at være påvirket (Baker et al. 2007).  Musikterapeuten er til stadighed opmærksom på og med den rette timing at sætte ord på de musikalske oplevelser og kæde dem sammen med mere specifikke hændelser, følelser og tanker (Dickinson et al., 2015; Bogaerts, 2014) og patientens problematikker og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Der anvendes såvel aktive som receptive metoder dvs. skrive sang-/raptekster, producere beats, performe/indspille sange-/raptekster, lytte til musik, spille komponerede sange eller improvisere på instrumenter. Her skal vigtigheden af at have fokus på den performative og reproduktionen af komponerede sange for at støtte patientens engagement og motivation. Med det som udgangspunkt kan der tages forsigtige skridt mod mere improvisatoriske elementer i den aktive musikudøvelse og herigennem støtte en oplevelse af kommunikation og det at udtrykke sig non-verbalt og følelsesmæssig (Frederiksen & Ridder, 2022)

Kilder:

• Afifi, T. O., Mather, A., Boman, J., Fleisher, W., Enns, M. W., MacMillan, H., & Sareen, J. (2011). Childhood adversity and personality disorders: Results from a nationally representative population-based study. Journal of Psychiatric Research, 45(6), 814–822.
• Baker, F. Libby M, G., Genevieve A., D. (2007) Music therapy and emotional exploration: Exposing Substance abuse clients to the experiences of non-drug-induced emotions. The Arts in Psychotherapy, 34(ess. 4), 321-330.
• Bogaerts, S. (2014). Theoretical foundations and workable assumptions for cognitive bahavioral music therapy in forensic psychiatry. The Arts in Psychotherapy, 40,(2), s.192-200.
• Brandt-Christensen, A.M., Balling, P. & Nitschke, K. (2018). Skizofreni & Kriminalitet (statusartikel). Ugeskrift for læger, 180(3), 257-260.
• Dickinson, S. C., Odell-Miller, H., & Adlam, J. (2012). Forensic music therapy: A treatment for men and women in secure hospital settings. Jessica Kingsley.
• Frederiksen, B. (2019). The development of therapeutic alliance in music therapy with forensic psychiatric patients with schizophrenia – an explorative case study research design. Doctoral dissertation, Department of Communication & Psychology, Aalborg University.
• Frederiksen, B. & Ridder, H.M. (2022). Terapeutisk alliance opbygning med retspsykiatriske patienter med skizofreni. I: Dansk Musikterapi, 19(2), 4-17.
• Jacobsen, C. B., Johansen, K. S., & DSI, D. S. (2011). Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri. Dansk Sundhedsinstitut.
• Kaser, V.A. & Foxx, L. (2022). Music therapy free improvisation in Forensic mental healthcare. Music and medicine, 14(1), 47-53.
• Nijman, H., Jakobs, A., Waters, M., Osborne, N., Moerbeek, M., Herstel, A. & de Looff, P. (2023). A randomized Crossover study on the physiological arousal reducing effects of music in forensic psychiatry. Psychology of music, 51(3), 764-78.
• Metzner, S. (2010) About being meant: Music Therapy with an in-patient suffering from psychosis. Nordic Journal of Music therapy, 19(2), 133-150.
• Simonsen, E., & Newton-Howes, G. (2018). Personality Pathology and Schizophrenia. Schizophrenia Bulletin 44(6), 1180-1184.
• Thaut, M. H. (1990). Neuropsychological processes in music perception and their relevance in music therapy. I R.F. Unkefer, & M.H. Thaut (Eds.), Music therapy in the treatment of adults with mental disorders. Theoretical bases and clinical interventions (pp. 2-32). Barcelona Publishers.

Læs også:

• Hakvoort, L. & Dickinson, S. C. (2017). The clinician`s guide to Forensic music therapy – treatment manuals for Group Cognitive Analytic Music Therapy (G-CAMT) and Music Therapy Anger Management (MTAM). Jessica Kingsley.
• Mejsner, T. (2009). Musikterapi med svært psykotiske og stærkt udadreagerende patienter. Dansk Musikterapi 6(1), 13-17.
• Smeijsters, H., & Cleven, G. (2006). The treatment of aggression using arts therapies in forensic psychiatry: Results of a qualitative inquiry. Arts in Psychotherapy, 33(1), 37-58.

Medier

• "Musik betyder alt – giver en glæde og kan give sorg….Det er bare meget meget vigtig for mig”. Udtalelse fra èn af de to retspsykiatriske patienter, der optræder i filmen, Musikterapi i Psykiatrien - interview med musikterapeut Torben Moe samt to musikterapisessioner med retspsykiatriske patienter.
• "Udvikling af terapeutisk alliance i musikterapi med retspsykiatriske patienter med skizofreni - et eksplorativt casestudie forskningsdesign". Musikterapeut, ph.d., Britta V. Frederiksen's præsentation af sin ph.d. forskning til kolleger på Slagelse Psykiatriske Hospital den 3.6.2019. 

Beklager, siden er under opbygning!