CEDOMUS
Musikterapi og funktionsnedsættelser
CEDOMUS
Musikterapi og funktionsnedsættelser
Der er en lang tradition for musikterapi med børn og voksne med forskellige grader af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser som følge af medfødte eller tidligt opståede neurologiske og/eller genetiske skader og afvigelser.
Det overordnede mål med musikterapien er, at barnet eller den voksne på trods af sine vanskeligheder kan udvikle sociale kompetencer og kommunikere med andre, samt styrke den kognitive, motoriske og emotionelle udvikling. Ud fra paradigmet om neurodiversitet er der fokus på at fremme klientens egne ønsker og behov, så klienten så vidt muligt deltager i planlægningen af målene for musikterapien.
Centrale publikationer om musikterapi og funktionsnedsættelser
Nationale anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier, 2018
I 2018 udgav Sundhedsstyrelsen for første gang særskilte nationale kliniske anbefalinger for palliative indsatser for børn, unge og deres familier.
Anbefalingerne har til formål at skabe lighed i adgangen til de palliative indsatser for målgruppen uanset diagnosen, skabe en fælles faglig ramme og indhold for området, at understøtte synergien og sammenhængen mellem tilbuddene samt at understøtte den fremadrettede kvalitet og udvikling. Musikterapi er nævnt i anbefalingerne som en del afIndsatser til i forhold til psykiske symptomer og Øvrige tilbud.
Læs retningslinjerne her, hvor musikterapi er omtalt på side 27, 38 og 70.
Kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats, 2020.
Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats (DMCG-PAL), har til formål at beskrive og optimere den danske palliative indsats. Følgende dokument er godkendt af DMCG-PAL, og beskriver de kompetencer, som vurderes nødvendige for, at musikterapeuter kan yde borgere, patienter og deres pårørende palliativ musikterapi af højeste, faglige kvalitet og bidrage til optimering af den tværfaglige, palliative indsats i Danmark.
Læs Anbefalinger til kompetencer for musikterapeuter i den palliative indsats
Forskning viser, at musikterapi har en positiv effekt på verbal og nonverbal kommunikation, og at der sker adfærds- og udviklingsmæssige forbedringer bl.a. i form af bedre sociale egenskaber og større selvforståelse.
- Cameron, H. J. (2017). Long term music therapy for people with intellectual disabilities and the National Disability Insurance Scheme (NDIS). Australian Journal of Music Therapy, 28(1).
- Dada, O. A., Adeleke, O. P., Aderibigbe, S. A., Adeife, M. A., & Apie, M. A. (2021). Music Therapy in Enhancing Learning Attention of Children with Intellectual Disability. Journal of Intellectual Disability: Diagnosis and Treatment, 9(4), 363-367.
- De Witte, M., Lindelauf, E., Moonen, X., Stams, G. J., & van Hooren, S. (2020). Music therapy interventions for stress reduction in adults with mild intellectual disabilities: Perspectives from clinical practice. Frontiers in psychology, 11, 572549
- Dvorak, A. L., & Boresow, E. (2019). Using the Adaptive Use Musical Instrument (AUMI) in Music Therapy Clinical Practice. Music Therapy Perspectives 37(1), 1-13
- Gold, Wigram & Voracek (2007). Predictors of Change in Music Therapy with children and Adolescents: The role of therapeutic Techniques. Psychology & Psychotherapy. Theory, Research and Practice. 80(4), p577-589.
- Jacob, U. S., & Pillay, J. (2021). Effectiveness of music therapy on reading skills of pupils with intellectual disability. Cypriot Journal of Educational Sciences, 16(1), 251-265.
- Kang, Y., & Bamakhramah, K. A. (2021). Parents' Perceptions of the Music Therapy Children With Disabilities Received in the United Arab Emirates. Journal of Music and Human Behavior, 18(1), 63-77.
- Kang, K., Orlandi, S., Lorenzen, N., Chau, T., & Thaut, M. H. (2022). Does music induce interbrain synchronization between a non-speaking youth with cerebral palsy (CP), a parent, and a neurologic music therapist? A brief report. Developmental Neurorehabilitation, 1-7.
- Knapik-Szweda, S. M. (2019). The Significance of the Process of Music Therapy for Children with Multiple Social and Communication Disabilities: Case Studies. Voices: A World Forum for Music Therapy, 19(1).
- Lee, J. & McFerran, K. (2012). The Improvement of Non-Verbal Communication Skills of Five Females with Profound and Multiple Disabilities Using Song-Choices in Music Therapy. Voices: A World Forum for Music Therapy, 12(3).
- Marrades-Caballero, E., Santonja-Medina, C. S., Sanz-Mengibar, J. M., & Santonja-Medina, F. (2018). Neurologic music therapy in upper-limb rehabilitation in children with severe bilateral cerebral palsy: a randomized controlled trial. European journal of physical and rehabilitation medicine, 54(6), 866-872.
- McFerran, K., Lee, J. Y., Steele, M., & Bialocerkowski, A. (2009). A descriptive review of the literature (1990-2006) addressing music therapy with people who have disabilities. Musica Humana, 1(1), 45-80.
- Marrades-Caballero, E., Santonja-Medina, C. S., Sanz-Mengibar, J. M., & Santonja-Medina, F. (2018). Neurologic music therapy in upper-limb rehabilitation in children with severe bilateral cerebral palsy: a randomized controlled trial. European Journal of Physical and Rehabilitation Medicine, 54(6)
- O’ Donoghue, J. (2017). The Observed Experiences of Music Therapy on Parent-Child Interaction for Families with Children with Down Syndrome. Voices: A World Forum for Music Therapy, 17(2).
- Robb, S. L. (2003). Music Interventions and Group Participation Skills of Preschoolers with Visual Impairments: Raising Questions about Music, Arousal, and Attention. Journal of Music Therapy, Vol 40(4), 266-282.
- Samadani, A., Kim, S., Moon, J., Kang, K., & Chau, T. (2021). Neurophysiological synchrony between children with severe physical disabilities and their parents during music therapy. Frontiers in Neuroscience, 380.
- Shimizu, N., Umemura, T., Matsunaga, M., & Hirai, T. (2017). Effects of movement music therapy with a percussion instrument on physical and frontal lobe function in older adults with mild cognitive impairment: a randomized controlled trial. Aging & mental health, DOI: 10.1080/13607863.2017.1379048
- Staab, K.W. & Dvorak, A. L. (2018). Perception of Music Therapy by Direct Care Staff of Older Adults with Intellectual Disabilities. Music Therapy Perspectives
- Tuomi, K., Ala-Ruona, E. & Oldfield, A. (2017). Literature Review of Early Childhood Music Therapy Between 1990-2012. Voices, 17(2).
Musikinterventioner, der inddrager familiemedlemmer giver en større effekt end andre interventionstyer for unge med mental udviklingsforstyrrelse (Mayer-Benarous et al., 2021).
- Gold, C. (2003). An analysis of long-term Music Therapy intervention with mentally ill Children and Adolescents in Austria. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. (I metaanalysen indgår børn med udviklingsforstyrrelser, se side 99)
- Gross, R. D. (2020). Able-diverse Music Therapy: Toward a New Model of Disability and Music Therapy Doctoral dissertation, Texas Woman's University, USA.
- Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk' sammenspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Hooper, J. (2010). The development of criteria for defining sedative music, and its impact on adults with mild, moderate and severe intellectual disability and challenging behavior. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Jonsdottir, V. (2011). Music-caring within the framework of early intervention. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Kerem, D. (2009). The effect of music therapy on spontaneous communicative interactions of young children with cochlear implants. Ph.d.-afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Margetts, L. (2018). Psychodynamic music therapy and the work of classroom practitioners working with children with complex needs in Belarus Doctoral dissertation, University of Roehampton, London.
- Brink-Jensen, L. (2010). Farvel & goddag : en teoretisk og empirisk baseret undersøgelse af nonspecifikke faktorer i en musikterapeutisk proces. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Caggiani, T. M. (2013). Relevance of the items of assessment scale for Cerebral Palsy assessment scale (ASCP) for the observation of a group of people not homogeneously affected by severe Cerebral Palsy in a music therapy treatment. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Dagnæs-Hansen, A. S. (2020). Gruppemusikterapi som ramme for udvikling af empati hos børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Et kvalitativt casestudie med en hermeneutisk tilgang. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Hjortland, H. B. (2022). "Lad mig fortælle dig en historie": Et fænomenologisk studie med tilhørende etnografisk deskriptiv mikroanalyse af en mand med psykisk udviklingshæmning, som udviser tegn på ekkolali i musikterapien. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Kolar-Borsky, A. (2013). Singing about you and me: Situation songs and their use in pediatric Music Therapy. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Kuhrt, I. (2009). At Spille Musik i Luften: Om MIDI-teknologi i aktiv musikterapi med børn med varig og betydeligt nedsat funktionsevne. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Larsen, A. R. (2011). Musikterapeutisk vejledning: Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med betydelig funktionsnedsættelse får musikterapi. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Lewis, J. (2019). The Experience of Songwriting in Music Therapy for Adults with Intellectual Disability (2019). Theses & Dissertations, 80, Molloy University, USA.
- Lundin, E. V. (2022). En undersøgelse af rammeopbygning i musikterapi og dens indvirken på nærvær i et forløb med en med elev med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - Et kvalitativt casestudie. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Matthé, N. & Fleggaard, D. C. B. (2022). Anvendelsen af regulerende teknikker på tværs af to musikterapiforløb. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Olsson, A.-M. (2008). Når ord ikke slår til, gør musik så? Om musikterapi anvendt i behandlingen af Selektiv Mutisme. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Pecourt, M. (2012). The role of a favorite instrument to enhance communication in music therapy: A case study with a child with Fragile X syndrome. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Pelle, S. (2010). Engagement i samspil: En kvalitativ empirisk mikroanalyse af tre cases, hvor terapeuten oplever, at klienten er engageret i samspillet - i musikterapi med børn med multiple funktionsnedsættelser. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Rasmussen, A. M. & Skou-Nielsen, K. (2002). Udvikling af musikterapiassessment - i teori og praksis. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Thoby, K. M. (2013). Signifikante øjeblikke i musikterapi: Signifikante øjeblikke i musikterapi med børn med ADHD og ADD. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Villadsen, S. (2017). "Det er så svært at fatte, hvis man ikke bare er med" - Forældres oplevelse af musikterapi med deres barn med funktionsnedsættelser. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Wagner, A. N. (2013). The Experience of four European music therapists with local disadvantaged children in Guli's socio-cultural post-war context: A community music therapy point of view. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
- Xiong, Z. (2020). Music Interventions for a Child with Developmental Disabilities. Expressive Therapies Capstone Theses, 371, Lesley University, Cambridge.
- Urpi, E. (2016). The role of music therapy in the treatment of people with intellectual disabilities suffering from mental health issues. Master’s Thesis Music Therapy 57 Department of Music, University of Jyväskylä, Finland.
- Holck, U. (2007). Musikterapi i lyset af musikalske træk i tidlige dialoger. Psyke & Logos 28(1), 407-426.
- Holck, U. (2014). Musikterapi med børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kap. 4.3.1. I Bonde (red): Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.
- Holck, U. (2014). Musikterapi med unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kap. 4.3.2. I Bonde (red): Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.
- Irgens-Møller, I. & Bjerg, M. (2004). Positiv relationserfaring for børn i musikterapi. Relationsorienteret musikterapi med børn med udviklingsforstyrrelser i sammenhæng med tilknytningsforstyrrelser. Dansk Musikterapi. 1(2)
- Mina, F., Darweesh, M. E. S., Khattab, A. N., & Serag, S. M. (2021). Role and efficacy of music therapy in learning disability: a systematic review. The Egyptian Journal of Otolaryngology, 37(1), 1-12
- Nami, A. (2017). The Effects of Music Therapy on Movement and Vocalization in Adult Male with Intellectual Disability and Cerebral Palsy: A Case Study and Treatment Plan. Arsi Nami.
- Rickson, D. J. (2014). The relevance of disability perspectives in music therapy practice with children and young people who have intellectual disability. Voices: A World Forum for Music Therapy, 14 (3).
- Permaida, P., & Allenidekania, A. (2021). The effectiveness of music therapy on stress in children with cerebral palsy: Integrated literature review. STRADA Jurnal Ilmiah Kesehatan, 10(1), 505-516.
- Stensæth, K. & Næss, T. (2013). “Together!” RagnaRock, the Band and Their Musical Life Story. I: Bonde, Ruud, Skånland & Trondalen (Eds.). Musical Life Stories. Narratives on Health Musicking. Series from Centre for Music and Health, vol. 6. NMH-publikasjoner 2013:5, 263-287.
- Trevarthen, C. & Panksepp, J. (2015). I samklang med følelser: Musikalsk leg, der inspirerer til neuroaffektiv udvikling og selvtillid i fællesskaber, kap. 1. I Hart (red): Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. Hans Reitzels forlag.
I følgende artikler findes der vignetter og praksisnære beskrivelser af musikterapi med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
- Adler, R.S & Samsonova-Jellison, O. V. (2017). Music Therapy for Multisensory and Body Awareness in Children and Adults With Severe to Profound Multiple Disabilities: The MuSense Manual. Jessica Kingsley Publishers.
- Holck, U. & Jacobsen, S. L. (2015). Inklusion, børnegrupper, musikterapi: Musik og kommunikativ musikalitet, kap. 9. I Hart (red): Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. Hans Reitzels forlag.
- Kristiansen, L. (2007). Forældreinddragelse og Goal Atrainment Scale. Udviklingsprojekt om intensivering af optræningsindsats for børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade. Dansk Musikterapi, 4(2), 3-10.
- Madsen, M. B. (2006) Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage børn. Dansk Musikterapi 3(1) 24-28
https://www.youtube.com/watch?v=dLYresvT3ag&t=255s
https://www.youtube.com/watch?v=OG24cVY1TeQ
https://www.mtabc.com/what-is-music-therapy/how-does-music-therapy-work/physical-disabilities/
Musikterapi med børn med funktionsnedsættelser
I følgende fotofilm af Helle Anshold (2018) kan du få et indblik i musikterapi med børn med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Musikterapi med børn med funktionsnedsættelser
I følgende fotofilm af Helle Anshold (2018) kan du få et indblik i musikterapi med børn med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
Pop og Kompagni - Sommeren er den bedste tid
POP & KOMPAGNI er et dansk brugerband fra Aalborg, der har eksisteret siden 1994. Bandet har udgivet flere CD’er, vundet Grand Prix for Handicapbands fem gange og har udover Danmark optrådt i Japan, Tyskland, Portugal, Island, Norge og Færøerne. At spille sammen i POP & KOMPAGNI giver medlemmerne en stærk glæde og gruppeidentitet. Ifølge Per Muff, musikterapeut, initiativtager og forhenv. leder af bandet, giver den musikterapeutiske tilgang til arbejdet et relativt højt musikalsk niveau. Her ses Pop og Kompagni med deres eget nummer ”Sommeren er den bedste tid”:
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Pop og Kompagni - Sommeren er den bedste tid
POP & KOMPAGNI er et dansk brugerband fra Aalborg, der har eksisteret siden 1994. Bandet har udgivet flere CD’er, vundet Grand Prix for Handicapbands fem gange og har udover Danmark optrådt i Japan, Tyskland, Portugal, Island, Norge og Færøerne. At spille sammen i POP & KOMPAGNI giver medlemmerne en stærk glæde og gruppeidentitet. Ifølge Per Muff, musikterapeut, initiativtager og forhenv. leder af bandet, giver den musikterapeutiske tilgang til arbejdet et relativt højt musikalsk niveau. Her ses Pop og Kompagni med deres eget nummer ”Sommeren er den bedste tid”:
Meet Jack...
Denne video viser et indblik i musikterapi med Jack, en ung mand med betydelige funktionsnedsættelser og autisme. Eksemplet stammer fra Nordoff-Robbins centre i England, og viser hvordan musikterapien hjælper Jack til at kommunikere og udtrykke sig selv.
Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing
Meet Jack...
Denne video viser et indblik i musikterapi med Jack, en ung mand med betydelige funktionsnedsættelser og autisme. Eksemplet stammer fra Nordoff-Robbins centre i England, og viser hvordan musikterapien hjælper Jack til at kommunikere og udtrykke sig selv.
Musikterapi med børn med funktionsnedsættelser
Pop og Kompagni - Sommeren er den bedste tid
Meet Jack...