AAU logo

Institut for Kommunikation og Psykologi

Ph.d.-afhandling ved Lotte Junker Harbo

I afhandlingen undersøger Lotte Junker Harbo, hvorfor socialpædagoger, der arbejder med programmet aggression replacement training, i nogle situationer vælger at gøre noget andet end at følge den manual, der hører til programmet.

Ph.d.-afhadling: Socialpædagogik i forskellige former i lyset af Luhmanns teori om sociale systemer en empirisk undersøgelse af, hvad der sker i situationer, hvor den evidensbaserede manual ikke følges

Af Lotte Junker Harbo

Denne afhandling tematiserer socialpædagogisk praksis omkring en evidensbaseret manual. Nærmere bestemt adresseres situationer, hvor socialpædagoger vælger at gøre noget andet end at følge manualens handleanvisende strukturer. Den aktuelle manual, som hører til programmet aggression replacement training (ART), beskriver tre forskellige komponenter som hver skal gennemføres ti gange, så programmet indeholder i alt 30 arttræninger over ti uger.

Det er et interessant genstandsfelt fordi socialpædagoger der arbejder med ART oftest - som de seks der deltager i afhandlingens interviews - har til intention at følge manualen, der hævder effekt udi at ændre aggression til prosocial adfærd hos unge, hvis der er tilstrækkelig programfidelitet. Derfor er det relevant at undersøge, hvorfor socialpædagogerne i nogle situationer handler anderledes, en problemstilling der ikke er tematiseret i forskning før. Læs hele resuméet

Download afhandlingen

Se samlet liste over ph.d.-afhandlinger