Institut for Kommunikation og Psykologi

Svend Brinkmann modtager litteraturpris på 125.000 for sit ekstraordinære forfatterskab

Svend Brinkmann modtager litteraturpris på 125.000 for sit ekstraordinære forfatterskab

Svend Brinkmann, der er professor i psykologi på Institut for kommunikation og Psykologi og blandt meget andet er kendt for bogen ”Stå fast”, er netop blev tildelt Søren Gyldendals nonfiktionspris.

Prisen, der der gives for ekstraordinære forfatterskaber, er opkaldt efter grundlæggeren af Gyldendal, Søren Gyldendal. Den er på 125.000 kr. og blev i 2020 uddelt ved et arrangement på forlaget d. 24. september. Juryen begrunder sit valg således:

”Svend Brinkmann har med sit forfatterskab tændt interessen for eksistens og filosofi hos mange. Hans budskab om, at livet ikke må blive et præstationsræs, men at meningen med tilværelsen findes i fællesskabet og forpligtelsen, har vundet genklang.”

Svend Brinkmann har udgivet en række bøger, heriblandt Stå fast og Ståsteder.

Om Svend Brinkmann

Svend Brinkmann er professor i psykologi og leder er forskningsgruppen Center for Qualitative Studies på Institut for Kommunikation og Psykologi. Se en oversigt over alle Svend Brinkmanns udgivelser her.

Svend Brinkmann kan høres en gang om ugen i programmet Brinkmanns briks, der kan streames på DR.

Svend Brinkmann har siden 2017 forsket i forskningsprojektet Sorgens kultur, som han modtog 12,6 mio. kr. i støtte til fra Det Obelske Familiefond.