AAU logo

Institut for Kommunikation og Psykologi

Undersøgelser af børn, unge og medier

Undersøgelser af børn, unge og medier

Denne metodebog følger op på Børn, unge og medier. Bogen er rettet mod kommunikations- og mediefaglige studerende, der skal foretage empiriske undersøgelser af børn og unges brug af nye, digitale medier.

Hvordan kan vi forskningsmæssigt undersøge børn og unges brug af medier, og med hvilke metodiske greb tilgår vi sådanne studier?

Denne bog introducerer væsentlige tilgange og traditioner i børne- og ungdomsmedieforskningen og beskæftiger sig med børn og unges egne perspektiver i forskningsprojekter, med interviews, etnografiske metoder og mixed methods som redskaber til undersøgelser af børn og unges mediebrug. Endelig diskuterer bogen etiske problemstillinger i forhold til bl.a. samtykke, adgang og fortrolighed, når man tilrettelægger og gennemfører undersøgelser af børn, unge og medier.

I forlængelse af Børn, unge og medier er det denne bogs formål at klæde læseren på til at foretage kvalitative interviewstudier med børn og unge eller gennemføre medie- eller internetetnografiske undersøgelser af børn og unges mediebrug i praksis.

Læs mere om "Undersøgelser af børn, unge og medier" på forlagets hjemmeside

Malene Charlotte Larsen er medlem af Mattering: Centre for Discourse & Practice. Se andre udgivelser fra Mattering.