Institut for Kommunikation og Psykologi

Nu kan du synge fællessang derhjemme med studerende fra musikterapi

Nu kan du synge fællessang derhjemme med studerende fra musikterapi

Studerende på uddannelsen i musikterapi på Aalborg Universitet er gået i Phillip Fabers fodspor og har etableret et online kor, hvor alle kan synge med hjemme i stuen.


I foråret 2021 spiller de studerende på musikterapi en gang om måneden op til kor fra Musikkens Hus, hvor deltagerne kan synge med via skærmen hjemme i stuen. Koret er møntet på mennesker med demens, men streamingen er gratis, og alle, der kan lide at synge fællessang, kan sagtens være med.

Det er ikke en ny ting for studerende på uddannelsen i musikterapi at afvikle demenskor, men det er nyt, at de nu tilbyder koret som e-fællessang.

Koret er et samarbejde mellem musikterapiuddannelsen, Alzheimerforeningen og Musikkens Hus.

Læs mere og find link til streaming på musikkenshus.dk.

Hør omtale af demenskoret i P4 Nordjylland d. 31. marts.

Læs mere om uddannelsen i musikterapi.

Herunder ses streamingen af den første koncert: