Forskere skriver monografi om trykkefrihedsideerne

Forskere skriver monografi om trykkefrihedsideerne

Professor Frederik Stjernfelt fra Institut for Kommunikation og professor ved Københavns Universitet Ulrik Langen vil i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan trykkefrihedsperioden 1770-73 for altid forandrede betingelserne for opinionsdannelse og udveksling af synspunkter i Danmark. Dette skal føre til den første danske monografi om trykkefrihedsideerne og den historiske periode, de opstod i.

For at forstå nutidige problemstillinger om ytrings- og debatkultur i både nye og traditionelle medier vil professor Frederik Stjernfelt fra Institut for Kommunikation ved AAU København og professor Ulrik Langen fra Københavns Universitet i de kommende to år rette blikket mod fortiden. I den forbindelse vil de fokusere på, hvordan de ideer om trykkefrihed, som lå til grund for det trykkefrihedsreskript, der trådte i kraft 14. september 1770 som den første af Struensees mange lovgivninger, opstod, ligesom de også vil se på fremherskende genrer dengang og de aktører, der prægede denne første frie danske offentlighed. Dette sker som led i et nyt forskningsprojekt, der er støttet gennem et af Carlsbergfondets ”Semper Ardens”-stipendier inden for humaniora og samfundsvidenskab. Projektet skal føre til den første danske monografi om trykkefrihedsideerne og den historiske periode, de opstod i.

- Det er en glæde for Carlsbergfondet at bevilge Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt en Semper Ardens-bevilling til at undersøge baggrunden for trykkefrihedsideerne og de forandringer i samfund og offentlighed, som opstod i kølvandet herpå. Spørgsmålene om, hvad trykkefrihedsideerne betød i samtiden og sidenhen, er vigtige at få belyst i en tid, hvor vi også prøver at forstå præmisserne for, hvordan både fakta og fake news spredes og udveksles i vore dages offentlighed, siger Carlsbergfondets formand professor Flemming Besenbacher.


Et vildt eksperiment

Som led i projektet vil forskerne også undersøge, hvordan den alternative offentlighed blev skabt, samt hvilken betydning den fik for fremtidens offentlighedsformer.

- Trykkefrihedsperioden og dens skrifter har tidligere kun været genstand for undersøgelse tilbage i 1886 og er siden alene behandlet gennem mindre punktstudier. Projektet er således den første store, samlede undersøgelse af trykkefrihedsskrifterne og deres betydning. I dette projekt vil vi dels undersøge skrifterne i nær sammenhæng med den samtidige københavnske urbane kultur dels indsætte trykkefrihedsperioden og dens frembringelser i en større europæisk kontekst, siger Ulrik Langen, mens Frederik Stjernfelt supplerer:

- Projektet vil vise, hvordan den første fri offentlighed i Danmark skabtes som et vildt eksperiment, der stod på i tre år, inden det afsluttedes med indskrænkninger og reguleringer. Hermed vil projektet give en forståelse af de historiske forudsætninger for offentlighedens udvikling i Danmark.


Tusind skrifter granskes

Baggrunden for trykkefrihedsideernes opblomstring var afskaffelsen af censur den 14. september 1770, der dramatisk ændrede præmisserne for vidensformidling og meningsdannelse i Danmark. J.F. Struensees initiativ byggede på forestillingen om en velordnet offentlighed med ”sandheds upartiske undersøgelse”, som det hed i trykkefrihedsreskriptet. Offentlighedens aktører skulle være ”redelig sindede og for det almindelige vel og deres medborgeres sande bedste nidkære patrioter”.

Reskriptet byggede således på idealistiske, patriotiske ideer om offentlighed, der ikke tidligere var blevet tydeligt formuleret. Til gengæld var det uklart, hvordan der i praksis skulle kommunikeres i denne nye offentlighed. Og netop kommunikationens form skulle blive et centralt problem for regeringen og de aktører, der hidtil havde monopoliseret enevældens kontrollerede offentlighed. Helt uforudset muliggjorde trykkefriheden nemlig nye typer offentligheder langt fra idealet om ”sandheds upartiske undersøgelse”. Nye stemmer, nye temaer og nye toner af kritik og satire vandt indpas og ændrede fuldstændigt spillets regler.

Kilderne, som Langen og Stjernfelt i den forbindelse vil granske, vil primært være de mere end tusind såkaldte trykkefrihedsskrifter, der udkom i løbet af 1770-73 - de tre år, som samtiden døbte trykkefrihedsperioden. Næsten alle trykkefrihedsskrifterne blev indsamlet af embedsmanden B.W. Luxdorph og findes i dag på Det Kongelige Bibliotek. Da undersøgelsen søger at placere skrifterne i forskellige relevante kontekster, vil udenlandske skrifter, periodens aviser og tidsskrifter samt relevant arkivmateriale fra Rigsarkivet også blive inddraget.

Ud over bevillingen til at skrive monografien modtager Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt en bevilling til digitalisering af B.W. Luxdorphs samling af trykkefrihedsskrifter. Digitaliseringsprojektet vil blive offentliggjort i september 2020 i forbindelse med 250-året for trykkefrihedens indførelse i Danmark.

Fakta:

- Projektet løber frem til sensommeren 2020
- Det er støttet med 885.988 kr. af Carlsbergfondet

For yderligere information kontakt:

Frederik Stjernfelt på e-mail: stjern@hum.aau.dk