Undervisningen tilknyttet søjle vedr. arbejds- og organisationspsykologi sætter dels fokus på centrale karakteristika ved moderne arbejde, arbejdsorganiseringer og styringsformer og den betydning som samme har for menneskers selvopfattelse og psykiske velbefindende, dels fokus på intervention på hhv. individ og organisationsniveau. I tilknytning til intervention lægges der særligt vægt på interventionsbidrag, der fokuserer på forbedret arbejdsmiljø og stressforebyggelse og behandling.

Arbejdslivet i dag karakteriseres af øget digitalisering og udvidet brug af forskellige edb-systemer og brugergrænseflader samt opløsning af grænserne mellem arbejds- og privatliv. Søm følge af disse processer vokser arbejdslivets kompleksitet, hastigheden, antal mennesker og systemer man interagerer med dagligt, antal af disse interaktioner samt potentiale for fejl og konflikter, herunder katastrofale fejl med store konsekvenser for både enkelte medarbejdere og arbejdspladsen som helhed. Voksende stress er blot den mest synlige konsekvens af udviklingen. Undervisningen tilknyttet søjlen ”Kognitiv arbejdspsykologi” fokuserer især på disse tekniske, systemiske og samfundsmæssige tendenser og på forskellige teoretiske og metodologiske tilgange til forebyggelse, udredning og konsekvenshåndtering både med hensyn til enkelte individer og organisationer, arbejdspladser og komplekse systemer.

Psykisk stress har været et centralt emne i hverdagspsykologien siden 1960érne, hvor Hans Selye offentliggør et centralt bidrag til forskningen i og formidlingen af stressproblematikken. I takt med nyere forskning og ikke mindst nye indsigter fra forskningen i den sociale hjerne, er der sket væsentlige ændringer i forståelsen af stress. Det er blevet klart at stresssystemet over tid ændrer sig i samspil med personens miljø, sådan at karakteren af de belastninger man udsættes for, også spiller en rolle for de psykiske belastningsreaktioner og lidelser. På en tilsvarende måde er det nu klart at stress spiller en bredere rolle i hjernes virke end tidligere antaget. Blandt andet er der et samspil mellem stress og det psykologiske smertesystem. Der vil i undervisningen indenfor den neurosociale søjle, være fokus på hvordan det moderne live medfører specifikke stressbelastninger og nye psykiske lidelser.

For at forstå betydningen af smerte i hverdagspsykologien, for diagnostik og behandling, er der brug for en integreret biopsykosocial for at belyse smertens multidimensionelle karakter og forskellige bud på vurdering og håndtering (behandling) af smertesyndrom. Smerte er på en gang en sansning og en emotion, og udgør en af de vigtigste årsager til at mennesker søger psykologisk og medicinsk behandling. Kronisk smerte er kompleks; den interagerer med ens liv og har negative følger for de ramtes fremtidige helbredsudsigter og livskvalitet. I undervisningen vil der være fokus på hvordan den dybere forståelse af hvordan biologiske, sociale og psykologiske faktorer påvirker smerteerfaringer. Der vil også være fokus på hvordan man kan trække på disse forståelser i behandling og forvaltning af smertetilstande.

I en situation hvor ændringer i verden kræver modernisering og udvikling af arbejds- og organisationspsykologien, udgør den moderne socialpsykologi en vigtig kilde til inspiration. Vi lever i en tid hvor der er større fokus end nogen sinde på individuelle kompetencer og psykologiske egenskaber. Samtidig lever vi i en verden der takket være moderne teknologi er mere social end nogen sinde. Den menneskelige psykologi afspejler altid i et eller andet omfang karakteristiske træk ved samfundet. Denne søjle indebærer fokus på og undervisning i emner som afspejler hvordan den sociale psyke har ændret sig i den moderne verden. Dette fokus omfatter emner som selvværd, selv-fremhævelse (selv-enhanchment), selvoptagethed (narcissisme og dens forskellige former), psykens vedligeholdelse (konsonans og dissonans) og identitetspsykologiske processer der omfatter social identitet og social sammenligning.

I en verden hvor der er stadig større fokus på det performative selv, er der også stadig større krav til personlighedsforvaltning. Personlighedspsykologien blev født som personaleselektionspsykologi. Moderne evolutionær og biosocial personlighedspsykologi ser på personlighedstræk som egenskaber ved den sociale hjerne og som en af forudsætningerne for livet i grupper og social kooperation. Denne forståelse er et alternativ til den individualisme der optræder i form af begrebet som ”robusthed”. Undervisningen vil præsentere nyere forskning og samtidig præsentere og diskutere hvordan personlighedspsykologien kan spille vigtig rolle i diagnostik og behandling.

Klinisk arbejds- og hverdagspsykologi bygger på 4 akser eller søjler. Den første akse handler om hvordan forandringer i den sociale verden medfører nye belastninger. Den anden akse handler om samspillet mellem disse nye belastninger og egenskaber ved den sociale hjerne og psyke. Den tredje akse handler om hvordan disse forhold præger forekomsten af og dynamikken i forskellige stress og smertesyndromer, angst og depression. Disse dysfunktioner inddrages og diskuteres som de optræder i hverdagslivet. Det handler altså om hvordan hverdagslivet i stigende grad er præget af et spektrum af belastningstilstande og reaktioner. Dette fokus på hverdagslivet indebærer metoder til diagnostik (udredning) og klassifikation (diagnoser) der adskiller sig fra den traditionelle kliniske psykologisk fokus på psykiatriske lidelser. På tilsvarende måde inddrages behandlings- og interventionsmetoder der fokuserer på hverdagslivet.

Et langt stykke hen ad vejen er psykologiens betydning og rolle et resultat af den anvendte psykologi. Der er en vigtig forskel på psykologien forstået som en række grundlæggende discipliner (socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, neuropsykologi og personlighedspsykologi) og anvendt psykologi. Hver enkelt af de grundlæggende discipliner er kendetegnet af et afgrænset og historisk etableret fokus på et område indenfor psykologien. Hvert område er kendetegnet ved en betydelig grad af kontinuitet. Nye forskningsmetoder og teknologier medfører løbende at man kan stille nye spørgsmål som dog afspejler fælles forståelser og diskussioner. Et stykke hen ad vejen eksisterer de uafhængigt af hinanden. Hvert område har egne historie, med fokus på emner som har tegnet dagsorden over længere tid. De er mange eksempler på at man i sin forskning lader sig inspirere af resultater fra andre områder men som hovedregel i form af berigelse af argumenter og problemstillinger der hører det enkelte hovedområde til.

Anvendt psykologi er noget helt andet. Her er udgangspunktet de opgaver verden stiller på psykologiens dagsorden. Arbejds- og organisationspsykologien er for eksempel udfordret af den moderne tids opløsning af grænserne mellem arbejde og fritidsliv. Udviklingen af nye sociale teknologier (smartphones og sociale medier) stiller nye spørgsmål der både vedrører arbejdets opgaver, udførelse og organisering. Organisationspsykologien må forholde sig til at medarbejdere forbinder sig med hinanden på nye måder, og nye og forandrede relationer mellem medarbejdere og ledelse.

Det moderne arbejde med dets forskellige arbejdsorganiseringer søges i undervisningen belyst med afsæt i multi-dimensionelle karakteristika som f.eks. fleksibilitet, grænseløshed samt usikkerhed/ prækaritet. Der fokuseres på disse karakteristikas respektive gennemslag i – og betydning for – individers og kollektivers handlingsmønstre og psykiske liv. Belysningen af moderne styringsformer og disses potentielle betydning for individer og kollektiver tager både afsæt i styringsformer, der rummer øget detailstyring og styringsformer, der rummer mindsket detailstyring. Der fokuseres også på såkaldt neo-normative kontrol- og styringsformer, samt på styring af følelsesarbejde.

Undervisningen i intervention på organisationsniveau fokuserer primært på interventioner, der er berammet på at sikre et forbedret arbejdsmiljø. Der introduceres generelt til feltet og gældende lovgivning dels til den klassiske arbejdsmiljøpsykologis bud på indhold af - og metoder til intervention, dels til klassiske bud fremsat indenfor OD-disciplinen. Der lægges også vægt på, at diskutere tilstrækkeligheden af de klassiske bud og på mulighederne for at formulere ny interventionstiltag med afsæt i karakteristikker af det moderne arbejde. I undervisningen arbejdes også med øgning af forståelsen af sammenhængene mellem syn på organisation, anlagt teoretisk perspektiv og metode, og mulige afsæt for intervention.

Arbejdspsykologiens fokus på betydningen af arbejdsorganisation, har fra begyndelsen af også handlet om værktøjets betydning. Denne del af arbejdspsykologien kan man rammende kalde for kognitiv arbejdspsykologi, i og med at den i høj grad fokuserer på hvordan teknologien præger vores tænkning, perception og hukommelse.

Mens den 20. århundrede karakteriseres af voksende andel af funktionærarbejde og kontorarbejde, hvor man i en grad blev fjernet fra industrialiseringens tekniske værktøjer og systemer, anbragte slutningen af århundredet endnu en teknologisering af arbejdsopgaver, hvor forskellige edb-systemer blev en integreret del af dagligdags arbejde. Med udvikling af Internet, e-mail og sociale medier samt udvikling af computere til forbrugerprodukter (først som PCer og bærbare computere, derefter som smartphones og tablets) blev arbejdsmæssige systemer tilgængelige til enkelte medarbejdere døgnet rundt. Samtidigt øges brug af komplekse teknologiske og datalogiske løsninger selv i tjenesteydelser. Disse udviklinger er både teknologiske, organisatoriske, samfundsmæssige og socialpsykologiske og kan karakteriseres som at arbejdslivet fylder endnu mere i hverdagslivet samt at man er nødt til at interagere med flere forskellige maskiner i løbet af hverdagen. Derfor kan det moderne arbejdsliv beskrives som foregående på tværs af interaktioner mellem mennesker, maskiner og organisationer.

For at dække disse nye tekniske, samfundsmæssige og psykologiske tendenser trækkes der på både klassiske arbejds- og organisationspsykologiske tilgange, herunder forskning og praksis ift. trivsel og sikkerhed på arbejdsplads samt risikoperception og risikostyring, menneske-maskine interaktion, ergonomi, herunder neuroergonomi, og komplekssystemsteori. Metodologiske tilgange inkluderer både interviews og kvantitative tests samt etnografi og aktivitetsteori. Konkrete emner inkluderer anvendt perceptions- og opmærksomhedsteori, risikoperception, kognitive fejlkilder og fejlanalyse, relevante individuelle forskelle, herunder personlighedsforskelle, computer-medieret kommunikation, informationssamfundsteorier og samfundets nylige udvikling, teorier omkring fejl i komplekse systemer, herunder ”normal accidents” teori, osv. Disse teorier og tilgange integreres med hensyn til at redegøre for menneskernes rolle, oplevelser og adfærd i deres hverdagslivsinteraktioner med andre mennesker, maskiner og organisationer samt personlige og organisatoriske konsekvenser heraf.

Moderne stresspsykologi indebærer at stress i højere grad ses som en tilstand der afspejler den enkeltes stresshistorie. Denne forståelse – allostasis – medfører øget fokus på både specifik forståelse af sociale, arbejdsmæssige og organisatoriske belastningstilstande, og et bredere og mere præcist fokus på et spektrum af stressreaktioner og syndromer. Samtidig indebærer denne moderne forståelse, at nyere indsigter i den sociale hjernes karakter og dynamik at man i stigende grad er blevet opmærksom på hvordan stress interagerer med andre biopsykosociale systemer.

Her står det biologiske og psykologiske smertesystem helt centralt.

Den traditionelle forståelse af smerte ser den alene som udtryk for reaktion på fysisk skade. Moderne forskning peger på at smerte skal forstås indenfor et evolutionært og biopsykosocialt perspektiv. I modsætning til de traditionelle antagelser er smerte ikke nødvendigvis forårsaget af eller udtryk for fysisk skade. Smerte kan opstå på en lang række forskellige måder, gennem sociale belastninger, i samspil med stress, på basis af tidligere erfaringer osv. Moderne forskning peger for eksempel på at social og emotionel smerte kan opstå som følge af sociale og psykiske hændelser. Moderne psykologi og neurobiologi har i høj grad sat dagsorden for den nye forståelse af smerte. Både grunden til, de forskellige former for og behandling af smertesyndromer. I undervisningen vil der både blive fokuseret på resultater fra klinisk og eksperimentel forskning. Der vil også blive fokuseret på implikationer af og mulige psykologiske risikofaktorer for at mennesker udvikler kronisk smerte.

En lang række psykologiske behandlingsmetoder er blevet udviklet og anvendt til at hjælpe smerteramte med at håndtere deres problemer, herunder biofeedback, afslapning, hypnose og kognitive og adfærdsbaserede metoder. Forskningen peger på at kombinationen af psykologisk og medicinsk behandling kan bidrage til at moderere eller afhjælpe smerteramtes problemer. I indenfor nyere tid har man eksperimenteret med nye teknologiske metoder (f.eks. virtuel realitet). Disse og andre interventionsmetoder diskuteres med afsæt i klinisk og eksperimentel forskning med henblik på at identificere, diskutere og vurdere nye metoder til smertebehandling.

Interessen for og inddragelsen af moderne socialpsykologi, bygger den opfattelse at der for nuværende er tale om væsentlige ændringer i teknologi, kultur, arbejde og organisation. Det antages at disse forandringer i et eller andet omfang kommer til udtryk som ændring af psykologiske dynamikker, både på socialt og individuelt plan. I den sammenhæng stilles spørgsmål som: ser vi nu en række nye psykologiske dysfunktioner som følge af en kultur og et samfund der meget markant fokuserer på selvudvikling og selvrealisering? Eller alternativt: er der tale egenskaber ved psyken, der optræder på en anden måde under forandrede forhold.

Det forskellige er indenfor normalpsykologien overvejende blevet forvaltet indenfor personlighedspsykologien ud fra antagelsen om individualpsykologiske forskelle. For nuværende repræsenteres denne diskussion overvejende af Big 5 modellen for personligheden. Interessen for det forskellige forvaltes på Center for Klinisk Hverdagspsykologi med henvisning til tre forskellige forklaringsmodeller. For det første en forståelse der ud fra nylige teorier og fund, der peger på at individuelle forskelle skal forstås i relation til gruppepsykologiske processer. Altså som en evolutionært erhvervet egenskab til at vi hver for sig er tilbøjelige til at udvikle og/eller udvise komplementære adfærdsprogrammer. Det neurotiske komplementerer således den ekstroverte dimension. Alternativt kan det antages at den individuelle psyke i bestemte udviklingspsykologiske forløb, på et tidspunkt udvikler relativt invariante selvantagelser (som målet ved Big 5), og at der ved side af (i et eller andet omfang påvirket af) de invariante selvantagelser. Sidst men ikke mindst kan det tænkes at individuel personlighed er resultatet af biologiske forskelle i en normal population. Sidst men ikke mindst er der grund til at vurdere betydningen af gældende antagelser om nye former for personlighedsafvigelse (f.eks. narcissisme, hyperaktiv-empati osv).

Her er der fokus på en lang række forandringer i normalpsykologiske tilstande, der medfører problemer for den berørte og øger risikoen for sværere lidelser. Der er tale om et arbejdsfelt, hvor eventuelle klienter er moderat belastede (sammenholdt med psykiatriske patienter), hvorfor de har forudsætningerne for at deltage aktivt i en evt. intervention.

Den kliniske tilgangsmåde udgør et udgangspunkt for udviklingen af en moderne hverdags psykologi med fokus på de dysfunktioner, der udspringer af et moderne liv, sociale medier, arbejde og organisationsformer. Der tages således afsæt i en konkret forståelse af det moderne livs domæner, hvor arbejdsliv og de øvrige livsdomæner opfattes som filtreret ind i hinanden.

En af grundantagelserne er at arbejdslivet har sat sig ud over tidligere tiders grænser. Det betyder at arbejdslivets metoder og mål optræder som relevante bud på hvordan det øvrige liv skal leves. Det betyder at de øvrige liv ofte optræder som ressource for arbejdslivet. Sidst men ikke mindst betyder det at det moderne arbejde forudsætter og forbruger ressourcer der alene kan etableres og vedligeholdes uden for arbejdet.

I et moderne arbejde opfattes arbejdsmiljø som et fokus på bæredygtighed. I den forbindelse diskuteres forhold, der indvirker på bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. I sin enkelthed – et fokus på hvilke ressourcer der forbruges og hvordan de fornyes og vedligeholdes. Dette indebærer også et fokus på bæredygtighed uden for arbejdet.

Undervisningen vil således indkredse flere psykologiske problemstillinger – dels på det generelle plan og dels på et mere konkret, praksisnært plan.