Spring til indhold

Moderne arbejdspsykologi

SNOW er et bud på moderne hverdagspsykologi med Arbejds- og Organisationspsykologien om et omdrejningspunkt.

SNOW bygger på 5 søjler

  1. Arbejds- og Organisationspsykologi herunder
  2. Kognitiv arbejds- og hverdagspsykologi (betydningen af nye teknologier for perception, hukommelse og sociale kompetencer)
  3. Neurosocial hverdagspsykologi (den sociale hjerne, stress, psykisk og social smerte)
  4. Anvendt social og personlighedspsykologi (selv-enhancement, narcissisme, nostalgi, dissonans, social identitet og sammenligning). Herunder også karakteren og betydningen af personlighedsvariation.
  5. Klinisk arbejds- og hverdagspsykologi. Herunder udredning, diagnostik og behandling.

Kort beskrivelse

Arbejdspsykologien har i 60 år været kendetegnet ved et særskilt klinisk fokus, stresspsykologien. Arbejdet og de krav og belastninger der er forbundet med det, har været et centralt emne i stresspsykologien. Fokus på stressorer i arbejdet, psykiske reaktioner herpå og de følger det indebærer har været et grundlæggende omdrejningspunkt i arbejdsmiljøpsykologien. Arbejdsmiljøpsykologien har i høj grad fokuseret på forebyggelse af og intervention mod belastninger i arbejdet, men også på spørgsmål der vedrører diagnostik og behandling.

Men når grænserne mellem arbejde og det øvrige live flyder ud må den ”kliniske arbejdspsykologi” udvide sit fokus og gennemføre den fulde forvandling til klinisk hverdagspsykologi.

Denne udvikling er ikke resultatet af en indre logik og skiftende forskningsdagsordener, men udgør reaktioner på forandringer i verden.

Og hvordan håndterer man så de fordringer ændringer i verden indebærer? Hvordan forbliver man aktuel og relevant?

Det gør man ved at trække på relevant forskning og indsigter fra psykologiens grundfaglige områder. Hver tid og dens fordringer vil indebære at fagets relation til de grundfaglige områder vil skifte.

Hvad indebærer der for moderne Arbejds- og Organisationspsykologi (AO), eller hverdagspsykologien? For det første betyder det at stresspsykologien i moderne form må forbinde sig med neurosocial forskning der fokuserer på det psykologiske smertesystem. Samspillet mellem stress og social smerte fylder meget i det moderne hverdagsliv. Dette indebærer blandt andet et fokus på moderne stressformer, trivselsproblemer, angst og depression.

Tilsvarende må arbejdspsykologien udvikle forståelser der kan rumme den rolle moderne teknologier spiller i arbejdet og hverdagslivet (smartphones og sociale medier). Dermed vil en række moderne kognitionspsykologiske emner melde sig på arbejdspsykologiens dagsorden. Hvordan på

Historisk betragtet udgår Arbejds- og Organisationspsykologien i et vidt omfang fra socialpsykologien. Sociale medier betyder at vi lever i en verden hvor der er forstærket fokus på og belastninger af den sociale psyke. Det betyder at moderne AO må inddrage forskning i emner som selv-enhancement, narcissisme, nostalgi, dissonans, social identitet og sammenligning for blot at nævne nogle få.

Denne præsentation peger at anvendt psykologi nødvendigvis må kombinere to ting. Den må være tværfaglig og aktuel. Dette program er et bud på en sådan tværfaglig og moderne videreførelse af Arbejds- og Organisationspsykologien.

De enkelte søjler – uddybende beskrivelse