SNOW og forskning
SNOW forskning
Her kan du finde de seneste publikationer fra SNOW samt læse lidt om vores forskningsfilosofi, som primært er baseret på de 14 forskningssøjler.
Indenfor psykologien er der to modsatte grundforståelser af den menneskelige psyke. Den ene kan bedste betegnes som ”blank slate” hævder at psyken er ligesom et uskrevet blad, og det er gennem interaktioner med miljøet at psyken udformes. Denne tradition omfatter både den ældre behaviorisme og den moderne socialkonstruktionisme. Den anden grundforståelse bygger på den antagelse at psyken er struktureret, og at der er visse forudsætninger der er givne for den enkelte, f.eks. i form af gener. Freudianismen og psykodynamikken er det et eksempel på denne forståelse. Nyere evolutionspsykologi går et skridt videre ved at fokusere på hvordan en række grundmenneskelige egenskaber er blevet til gennem den evolutionære sociale selektion. Forskningen i modularitetspsykologi fokuserer på anvendelsen af denne forståelsens som heuristik og modelværktøj i tilgangen til menneskets hverdagspsyke.
Udviklingen af en neurosocial (evolutionært orienteret) forståelse af psyken er på mange måder en af de store revolutioner i psykologien. Grundet den opsplitning af det fagpsykologiske område, er en række væsentlige diskussioner alene blevet ført i et forholdsvist snævert neurobiologisk fagmiljø. I dette forskningsproram fokuseres på hvordan disse forståelser sætter nye og væsentlige dagsordener der handler om hvordan centrale egenskaber ved psyken skal forstås. Det indebærer blandt andet hvordan sociale behov og motivation afspejler en evolutionær modifikation af psykobiologiske systemer der oprindeligt blev udviklet til andre behov og hvordan dette påvirker menneskets sociale psyke.
Menneskers sociale psyke er ikke udviklet til det formål at fremme evnen til videnskabelig tænkning. Tværtimod indebærer den spontane psykologi (også kaldt folkepsykologi) en række helt misvisende antagelse. Det bedste eksempel er diskussionen om ”fri vilje”. Frihed findes, ligesom dens modsætning og vilje findes i forskellige grader og styrke. Men ”fri vilje” findes ikke. Til gengæld medfører denne fejlantagelse at mennesker er konforme (følger reglerne) på en mere sofistikeret måde end almindelig konformitet lægger op til. Men denne illusion medfører også at det er svært at få øje på de mange og avancerede systemer der regulerer psyken uden om vores bevidsthed. Forskningsprogrammet fokuserer på identifikation og beskrivelse af psykologiske auto-moduler og deres rolle i hverdagslivet, i forbindelse med belastningsreaktioner og som et fokus i psykologisk behandling.
Der er blevet udført en meget omfattende og solid forskning i de skævheder (bias) og bygningsfejl der kendetegner den menneskelige psyke. I denne forelæsning gennemgås de vigtigste af disse fund. I dette forskningsprogram fokuseres evolutionære og socialpsykologiske forklaringsmodeller. Der er i særdeleshed interesse for hvordan disse forståelser bør og kan spille en vigtig rolle i vores forståelse af hverdagslivet, herunder identifikation, forståelse og behandling af hverdagsproblemer.
Den menneskelige krop råder over en række uhyre avancerede og energikrævende systemer, hvis eneste opgave er at reagere på smitte og fejl ved hjælp af beskyttende og reparative systemer. Spørgsmålet er: skal vi antage at der indenfor psykens område også giver mening at tale om immun og værnesystemer. Der er flere grunde til at det giver mening. I dette forskningsprogram fokuseres især på hvordan evolutionen har modificeres en række ældre systemer til dette formål, s.s. smertesystemet og sygdomsadfærds systemet. Som det også er tilfældet med de fysiske værnesystemer indebærer de psykiske værnesystemer både en række livsnødvendige fordele, men også problemer i form af sammenbrud og fejlfunktion i værnesystemerne.
Selvet er den gruppe af systemer hos mennesker som i videst omfang er blevet modificeret gennem menneskets evolution. Nyere socialpsykologisk forskning har fokuseret på en række psykiske fænomener som selvværd, selv-fremhævelse (selv-enhanchment) og selvoptagethed. Meget tyder på at disse fænomener bidrager til psykens vedligeholdelse. Selvværd bidrager til motivation, mening og følelse af kontrol. Self-fremhævelse motiverer til risikovillig og udviklende involvering, og selvoptagethed afspejler psykisk fokus på vigtige ressourcer. Men alle disse egenskaber indebærer også en vis irrealisme, det vil sige en selvopfattelse der er overdrevent positiv. Disse egenskaber kan efter alt at dømme både bidrage til såvel selvets vedligeholdelse og beskyttelse, som risiko for visse psykiske dysfunktioner (f.eks. narcissisme). Forskningsprogrammet fokuserer på de delsystemer/moduler i psyken som understøtter beskyttelse og vedligeholdelse af psyken (immunsystemer). Givet at de øvrige immunsystemer også kan fejle, og der findes en hel gruppe af sygdomstilstande der afspejle immunsystemfejl (immunsyndromer) fokuserer dette forskningsprogram også på fejl og svagheder ved psykens immunsystemer.
En af socialpsykologiens mest indflydelsesrige indsigter handler om dissonans. Festingers forskning på dissonans peger på at der er psyken er to modstridende men interagerende kræfter. Den ene (konsonans) handler om et stadigt fokus på konsitens. Det vil sige alle de egenskaber ved mennesker der muliggør konsekvent adfærd. Der er meget der tyder på at konsistens i adfærd bidrager til tillid, som igen er en vigtig social ressource. Men samtidig indebærer konsistens risiko for rigiditet. Og menneskets verden har det nu engang med at ændre sig. Sidst men ikke mindst indebærer det sociale liv at en kompetent aktør må være i stand til at indgå i forskellige og delvist modstridende roller. Der er altså både brug for fleksibilitet og evne til væsentlige forandringer. Dissonans er efter alt at dømme psykens metode til forandring og konsistens. Dissonans er en stærk indre følelse af ubehag, som medfører fornyet konsistens. Når vi taler om „at kende os selv“ er handler det i virkeligheden om konsonansens ståsted i psyken. Men dette system kan fejle, både i form af rigiditet og selv-dissonans (en slags selv-fremmedgørelse). Meget tyder på at der er øget risiko for dette i det moderne samfund. Forskningsprogrammet tilgår K/D som et af psykens immunsystemer.
Den moderne verden er kendetegnet ved at der trækkes enorme veksler på personers evne til selvregulering. Selvregulering virker gennem et samspil mellem selv-kontrol og motivation. Der er to fokus i dette forskningsprogram. Det ene handler om at redegøre for og diskutere disse to aspekter af selvregulering. Det andet handler om hvordan visse former for social motivation kan medføre en selvregulering der kan medføre dysfunktion, stress og depression.
Der er et stigende fokus på såvel fordelene ved som de problemer det indebærer at trække store veksler på selvkontrol. Hvor engagement og social motivation indebærer oplevelse af velbehag og gælde, medfører selvkontrol en risiko for negativ motivation, det vil sige selvkontrol gennem selvkritik og disciplin. I dette forskningsprogram fokuseres på de psykiske forandringer der sætter dagsorden når vigtige sociale mål søges opnået gennem indre negativ selvdisciplin.
Forskningen i social identitet og social sammenligning hører til nogle af socialpsykologiens ældste og mest succesfulde forskningsområder. Indenfor denne tradition har man blandt andet fokuseret på in- og out-gruppe processer, gruppeidentitet, og den selvforståelse der forvaltes gennem social sammenligning. I dette forskningsprogram fokuseres på hvordan den moderne verden indebærer at disse processer har forandret sig fra en forankring i konkrete sociale interaktioner og grupper, til globale processer, der åbner for større og mere dynamiske sociale netværker end nogen sinde før. Men samtidig medfører disse forandringer også øget risiko for identitetsproblemer og nye sociale belastninger. Et eksempel på dette er tilsyneladende når meget velfungerende unge er mere optaget af egne begrænsninger, selv når de præsterer ganske godt. Frygten for at fejle, bliver nu til frygten for at være uperfekt.
Den evolutionære neuro-sociale forskning har efterhånden dokumenteret en række egenskaber ved den menneskelige hjerne, der demonstrerer hvordan tilpasning til et stadig mere krævende socialt liv har medført væsentlige neurobiologiske forandringer. I dette forskningsprogram fokuseres på en af de vigtigste forandringer den sociale hjerne, nemlig evnen til at modellere den ydre sociale verden i en indre version og simulere forhold, forløb og begivenheder i den ydre verden. Denne udvikling har skabt mange af de centrale forudsætninger for den enorme adfærdsmæssige fleksibilitet og sociale læringsevne der har kendetegnet mennesket gennem de seneste 70 tusind år. I løbet af kort tid er der sket omfattende sociale forandringer i accelererende hastighed. Men dette system har sine svagheder og kan komme til at fejle. Når det fejler medfører det en række distinkte og meget problematiske forandringer af den enkelte og spiller med høj grad af sandsynlighed en vigtig rolle i risikoen for udvikling af visse former for depression. Disse forståelser har betydning for såvel den bredere psykologi som forebyggelse og behandling.
Indenfor den evolutionære psykologi har der været betydeligt fokus på den hierarkiske, vertikale psykologi eller magtens psykologi. Der findes betydelig forskning der peger på at social konkurrence og oplevede nederlag i social konkurrence kan medføre risiko for særlige former for depression. Imidlertid indebærer den sociale psyke også en social akse der ikke handler om sociale relationers vertikale struktur, men også en horisontal struktur. Og det vil sige en psykologi der ligger til grund for altruisme, kooperation, arbejdsdeling og lighed. Denne akse er et unikt menneskeligt fænomen. Den er opstået gennem udviklingen af komplekse samfund og udgør en vigtig forståelse af hverdagspsykologien. Forskningsprogrammet omfatter således både fokus på selvets hierarkiske og horisontale dimension.
Diskussionen om personlighed har i høj grad handlet om den såkaldte trækteori. I dag hvor Big5 modellerne har vundet den empiriske diskussion, handler det hverdagspsykologiske fokus på personlighed i høj grad om forståelser der peger på at den evolutionære udvikling af personlighedssystemet i et vidt omfang er sket som en tilpasning til og udvikling af menneskelige fællesskaber. Dette peger på at der i personlighedssystemet er både tale om individuelle egenskaber og komplementære interaktioner i den sociale verden.
Dette forskningsprogram bygger på den trundantagelse, at når personligheder forstås ud fra dette evolutionære perspektiv, åbner det også for en bredere forståelse af samspillet mellem personlighed og andre selv-systemet, så som perfektionisme, selvværd og selvrespekt. Det er på mange måder lige præcist disse aspekter ved den sociale psyke som kommer til udfoldelse i en social verden hvor massiv satsning på uddannelse, også medfører øget fokus på den enkelte der indadtil viser sig som øget selvoptagethed.
Når man fokuserer på vores sociale hverdag ud fra et hverdagspsykologisk standpunkt, handler det i høj grad om at identificere forhold i omgivelserne der udgør et psykologiske belastningspotentiale. Disse forhold ændrer sig i takt med at samfundet ændrer sig. Dette medfører også at der opstår nye belastningsreaktioner, dysfunktioner og lidelser. Hvordan ”opdager” vi de nye belastninger og de tilhørende reaktioner. Hvordan forstår vi disse nye problemer og hvordan forebygger vi eller behandler problemerne. Det er omdrejningspunktet for dette forskningsprogram.