AAU logo
 BizMedia Design 2019 - Digital Innovation

BizMedia Design 2019 - Digital Innovation

På årets konference vil vi dykke ned i nogle af de mange facetter af digital innovation - set både fra et erhvervs- og et forskningsperspektiv.

Tidspunkt

03.06.2019 kl. 08.30 - 16.00

Beskrivelse

Temaet til dette års BizMedia Design konference er digital innovation og digitale oplevelser. Digital innovation er i stigende grad særdeles relevant for os alle, da emner som digitalisering, digital disruption og digitale oplevelser grundlæggende er i gang med at forandre mange forretningsområder. På årets konference vil vi derfor dykke ned i nogle af de mange facetter af digital innovation - set både fra et erhvervs- og et forskningsperspektiv.

Hvilke aktuelle digitale trends skal virksomheder forhold sig til, og hvordan? Hvordan ser fremtiden ud for virksomheder, der ikke umiddelbart har tradition i det digitale? Hvordan påvirker digitalisering kunderelationer? Med årets tema skal vi således på en rejse i nutidens og fremtidens digitale innovationer. Dagens oplægsholdere vil stille skarpt på den aktuelle udvikling, give eksempler på digital innovation inden for forskellige områder samt give forslag til, hvordan vi alle kan bevæge os videre ud af digitaliseringens veje.

Som sædvanligt vil BizMedia Design også give mulighed for at stifte bekendtskab med projekter udført af studerende på Cand.IT uddannelserne Oplevelsesdesign og Interaktive, Digitale Medier via præsentationer og udstillinger. Dagen vil derfor også være en mulighed for at stifte bekendtskab med, hvordan de nyeste metoder og teknologier kan tænkes anvendt i forskellige sammenhænge.

Konferencen er gratis og med forplejning. Der opkræves dog et no-show gebyr på 500 kr. ved udeblivelse eller afmelding efter den 31. maj kl. 15.

Tilmelding og program

Adresse

Kedelhallen i Nordkraft, Aalborg