Om projektet

Centerets overordnede forskningsperspektiver

Ambitionen er at benytte den kommende sorgdiagnose som afsæt til at opbygge et internationalt førende forskningsmiljø for sorgforskning, der beskæftiger sig med alle sorgens væsentlige psykologiske, kulturelle og kliniske aspekter. Målet er at opbygge et forskningscenter, der bliver førende på globalt plan inden for tre områder: (I) Sorgforskning specifikt, (II) forskning i psykiatriske diagnosers betydning psykologisk og sociologisk med særlig henblik på den kommende sorgdiagnose og (III) kulturanalyse bedrevet via analyse af menneskelige lidelsesformer, hvilket er en tradition, der går tilbage til bl.a. Durkheim, Freud og kritisk teori som hos Horkheimer, Adorno og senere Honneth, hvor lidelseserfaringen (her af sorg) bliver indgangen til forståelse af den kulturelle situation som sådan. Vi mener, at centeret vil kunne integrere disse tre områder på banebrydende måder, hvilket også vil repræsentere en syntese af hovedansøgers forskningsinteresser.

Da sorg er et eksistentielt og processuelt fænomen med mange aspekter, vil de enkelte forskningsprojekter udfolde sig ud fra tre grundlæggende dimensioner:

  1. Sorgens personlige og eksistentielle dimensioner

    Temaer vil her bl.a. være sorgens fænomenologi (dvs. den umiddelbare oplevelse af tab og sorg), sorg i et livsløbsperspektiv (livslange konsekvenser af tidlige tabserfaringer), sørgendes erfaringer med diagnosticeret sorg (med fokus på dilemmaer mellem adgang til hjælp og patologisering) samt forskelle i sorgforløb (bl.a. gennem udvikling af en metode til belysning af sorgens ”affektive logik”.
     

  2. Sorgens kulturelle dimensioner

    Her vil forskningsspørgsmålene angå sorgens kulturelle transformation fra religiøse og moralske til psykologiske og medicinske optikker, sorg som ritualiseret praksis (undersøgelse af aktuelle kulturelle konventioner for praktiseringen af sorg – og den eventuelle mangel på ritualer), sorg som offentlig og kollektiv praksis i bl.a. onlinefora (fx sociale medier) og mindesmærker, ændrede institutionelle praksisser i forlængelse af ny sorgdiagnose og sorg som markør for en generel samfundsmæssig udvikling (hvad fortæller de måder, sorgen i dag opfattes og håndteres på, om vores idéer om menneskets vilkår og lidelsen?).
     

  3. Sorgens naturdimensioner

    Her vil grundlæggende spørgsmål om sorgens naturlige udtryk og funktion blive stillet: Findes der en naturlig måde at sørge på (på tværs af kulturer)? Kan sorg i nogen form overhovedet siges at være en psykisk lidelse? Har sorg en evolutionspsykologisk funktion? Lader sorgen sig i det hele taget begribe evolutionært? Sorg, lidelse og død: Hvorledes er det muligt at tænke om og finde plads til sorg i en tid, hvor mennesket undgår at forholde sig til døden og søger at eliminere alle former for lidelse?
     

Målet er at begribe sorgens mange facetter både for at opnå en tilbundsgående forståelse af fænomenet, men også i forhold til at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg med henblik på at kunne forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg. Med en ny sorgdiagnose bliver diskussionen om både over- og underbehandling afgørende for på den ene side at undgå unødig sygeliggørelse og på den anden at kunne tilbyde hjælp til mennesker, der faktisk har behov for den.