Afsættet er her overvejende tekstuelt og semiotisk, men analysen bliver ikke blot stående ved det æstetiske produkt, men undersøger hvordan kultur, identitet og forbrug formes i og gennem kommunikation.

Det handler om branding, reklamer, medierede diskurser (PR og issues management /krisekommunikation), om miljø- og klimakommunikation, om sundhedsprofessionelles dialogiske evner i diagnosekulturen og om ekspertviden og stigmatiseringsprocesser.

Gruppen undersøger, hvordan forskellige former for offentlig og politisk kommunikation indgår i demokratiske processer med henblik på at forstå og analysere, hvordan politiske aktører, herunder borgere, forbrugere, medieinstitutioner, politikere og andre professionelle interessenter, agerer i kommunikative, digitale, medierede og medialiserede sammenhænge og offentligheder.

Gruppen arbejder tværfagligt med kommunikationsteoretiske, mediesociologiske, filosofiske, diskursteoretiske, politologiske og kulturteoretiske tilgange. Vi arbejder innovativt med forskningsmetoder inden for disse fagligheder, eksempelvis: think-aloud interviews, kvalitativ og kvantitativ indholdsanalyse, netnografi og visuelle analyser.

Gruppen satser på forskning af høj international standard inden for områderne: medialisering, journalistik, borgerjournalistik og borgerinddragelse, videnskabs- og risikokommunikation, miljø- og klimakommunikation, etik og digitalisering samt sundhedsetik.

Gruppen arbejder med dilemmaer og paradokser i ledelseskommunikation, med kommunikation og inddragelse mellem forskellige ledelsesniveauer, brug af artefakter, og forandringskommunikation. Konkret handler det om ledelses- og forandringskommunikation, uddannelsesledelse i interaktionen mellem leder og mellemleder, brandingperspektiver, virtuel ledelseskommunikation, forholdet mellem lokal og global ledelse samt forskellige tilgange til studier af organisatorisk forandring, eksempelvis gennem aktionsforskning, aktionslæring eller kunstneriske tilgange.

Gruppens mål er at udvikle og producere:

• Viden om og begreber for intern og ekstern organisationskommunikation.
• Viden om og modeller om ledelsesdilemmaer og -paradokser.
• Viden om tværkulturel-, mangfoldigheds- og global ledelse.
• Viden om brug af spil, simulationer og andre artefakter i medarbejder-, ledelses- og organisationsudvikling.
• Viden om og begreber for organisatoriske processer, herunder organisatorisk læring, forandring, samt ledelse.
• Viden om det organisationskommunikative uddannelsesområdes påvirkning af praksis, herunder studerendes samarbejde med organisationer under studiet.
• Viden om branding som proces, performance og strategi.
• Viden om kvalitative metoder til studier af kommunikation, organisering og ledelse, herunder særligt etnografiske tilgange.
• Viden og begreber om kommunikationens konstituerende rolle i organisering.
• Viden om samfundsmæssige ændringers indvirkning på hverdagslivet i organisationer, herunder samspil, dialog og participation mellem stat, organisationer, borgere.