Videnscenter for Psykologisk Rehabilitering, Recovery og Interdisciplinært Samarbejde (ViPRIS) er et samarbejde mellem  Området for Rehabilitering og Socialt Udsatte Borgere, Region Nordjylland, Klinik for Handicap- og Rehabiliteringspsykologi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet samt Voksenafdelingen, Job- og velfærd, Aalborg Kommune.

Via et tæt integreret forsknings- og praksissamarbejde er videnscenterets formål:

• at sikre organisatorisk rehabilitering, recovery- og helhedsorientering ved tæt og forpligtende samarbejder på tværs af aktører og vidensmiljøer
• at udvikle og formidle ny viden på indsatsområder, hvor der er konstateret vidensbehov
• at initiere, udvikle og formidle udviklingsprojektet hvor der er konstateret udviklingsbehov.
• at dokumentere og formidle eksisterende bedste praksis
• at sikre vidensspredning og -formidling til regioner, kommuner samt øvrige interessenter – lokalt, nationalt og internationalt.

Rehabiliteringspsykologi er et nyt begreb i en dansk kontekst, men har eksisteret i en årrække i vores nordiske nabolande, Sverige og Norge, samt i Tyskland og USA. Begrebet skal ses som en tilgang samt en samlebetegnelse for psykosociale indsatser. Det drejer sig om, hvordan vi med målrettet psykosocial støtte kan modvirke eller forebygge psykiske problemer. Det essentielle er, at se bag om diagnosen og ind til mennesket - for derigennem at fremme sundhed, velvære og social deltagelse på trods af sygdom, udsathed eller andre svære livsbegivenheder. Med andre ord handler det om, via psykosociale indsatser, at fremme personlig og social udvikling på tværs af målgrupper, om at finde måder at mestre et liv, der af forskellige årsager er forandret eller blot er svært og det kræver, at der også er fokus på familien.

I samme sekund som sygdom eller livsforandrende begivenheder rammer en person, ændres ikke kun livet for vedkommende selv - men også for den nære familie. I Social- og Sundhedssystemet er der først og fremmest fokus på personen, der er ramt af sygdom eller udsathed og i langt mindre grad på de pårørende. Der er således også et behov for et mere systematisk fokus på pårørende, og hvordan de håndterer de svære følelsesmæssige dilemmaer og situationer de kommer i.