Spring til indhold

Klinik for Handicap og Rehabiliteringspsykologi

Klinik for handicap og rehabiliteringspsykologi beskæftiger sig med et specialområde indenfor psykologien, som fokuserer på studiet og anvendelsen af psykologisk viden og kompetencer i relation til personer med et handicap (fysiske og psykiske lidelser) eller kroniske sygdomme.

Rehabilitation Psychology

Logo for Rehabilitation Psychology
Logo for Rehabilitation Psychology

Formålet med klinikken er at fremme sundhed og velvære, uafhængighed, valg, funktionsevner og social deltagelse (inklusion) i løbet af personens liv ved hjælp af psykologiske tilgange, interventioner og jobudvikling.

Rehabiliteringspsykologi er endnu ikke anerkendt som specialområde indenfor psykologien i EU, modsat f.eks. USA, hvor man også kan blive specialist i rehabiliteringspsykologi. Sundhedspsykologer, neuropsykologer og andre psykologer, der arbejder med handicapgrupper, tangerer dog området. Flere europæiske lande (f.eks. Tyskland, Norge og Sverige) har endvidere de seneste 10-15 år etableret selvstændige forskningscentre indenfor rehabiliteringspsykologi. Oprettelsen af Klinik for handicap og rehabiliteringspsykologi er også led i bestræbelsen på at etablere rehabiliteringspsykologi som disciplin indenfor dansk psykologi.

Se også: