Institut for Kommunikation og Psykologi

vis

Musikalsk samvær hjælper mennesker med hjerneskade

Musikalsk samvær hjælper mennesker med hjerneskade

Musik og musikalsk samvær kan hjælpe mennesker med hjerneskade og har potentiale til at forbedre sprog, hukommelse og motorik. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra AAU, hvor Tove Stenderup sammen med socialpædagoger har igangsat og analyseret musikalske aktiviteter med hjerneskadede. Studiet peger på, at særlig den musik, som borgeren kender fra sin egen hverdag, gør en forskel.

Lagt online: 10.07.2020

Tekst: Lea Laursen Pasgaard og Susanne Togeby. Foto: Tagdækkervej

Rigtig mange af de 20.000 danskere, der hvert år bliver ramt af en hjerneskade, oplever problemer med motorik, kommunikation og det at indgå i sociale sammenhænge. Det, man før kunne, kan man ikke længere. Det kræver genoptræning.

Et nyt ph.d.-studie fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet viser, at musik kan være meget positivt for mennesker, der er blevet ramt af en hjerneskade.

- Musik kan gøre en forskel for mennesker med hjerneskade. Når man hører musik, bliver man eksempelvis mere opmærksom og har nemmere ved at holde fokus. Musikalsk samvær kan give en oplevelse af meningsfuldhed, af at mestre, af at der er noget, man kan huske, eller at man har noget at byde ind med sammen med andre. Ligeledes kan musik og musikalsk samvær åbne op for at tale om noget, der er svært og i forhold til motoriske og sproglige færdigheder, fortæller musikpædagog Tove Stenderup, der står bag ph.d.-studiet fra AAU.

Musikken skal være gammelkendt

I samarbejde med tre socialpædagoger og fire borgere fra Ikast-Brande Kommune har Tove Stenderup igangsat forskellige musikalske aktiviteter målrettet den enkelte borger. Studiet peger på, at musikken gør en forskel i genoptræningen af hjerneskaderamte, også når den bruges af socialpædagoger uden særlige musikalske forudsætninger. Det, der har betydning er, at det er hverdagsmusik, som personen med hjerneskade kender.

- I den her situation gør det en særlig forskel, at det er musik, man genkender og føler sig godt tilpas med. Hvis borgeren kan lide det, så er det værdifuldt. Der er ikke noget musik, der er finere eller bedre end andet, og musikalsk samvær giver nytte, uanset om det er salmer, folkemusik eller rock. Hverdagsmusik er forbundet med en historik eller følelser, der kan genkendes og bliver bekræftet. Det er genkendeligligheden, der er det vigtige, fortæller Tove Stenderup

Hverdagsmusikken kan derfor også bruges af pårørende, som jo netop kender personens musikpræferencer. Tove Stenderup anbefaler, at man sammen synger, spiller og danser til musik, som den ramte har et særligt forhold til.

Som inspiration til ph.d.-studiet og undervejs har Tove Stenderup haft et samarbejde med Marianne Fog Martinsen fra Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetscentret på Tagdækkervej i Hammel. Hun kan man nikke genkendende til studiets konklusioner.

- I mit arbejde har jeg set, hvordan det musikalske samvær bidrager til samtale, glæde og fællesskab, og at det har været med til at give den enkelte borger personlig og social robusthed, livsglæde, udvikling og en oplevelse af sammenhæng efter hjerneskaden, siger Marianne Fog Martinsen.

Læs Tove Stenderups ph.d.-afhandling her

Kontakt

Tove Stenderup, ph.d., telefon: 87 55 37 70, mail: tst@via.dk

Marianne Fog Martinsen, pædagog ved bo- rehabiliterings- og aktivitetscenter Tagdæk­kervej i Hammel, telefon: 22453195, mail: marianne.martinsen@ps.rm.dk

Lea Laursen Pasgaard, journalist ved AAU Kommunikation, mobil: 20 97 34 19, mail: llp@adm.aau.dk

Fakta:

Ifølge Hjerneskadeforeningens hjemmeside er der over 120.000 mennesker i Danmark, der lever med en erhvervet hjerneskade – 75.000 på grund af slagtilfælde og 47.000 på grund af skade på anden måde, eksempelvis ulykke eller sygdom.

Tagdækkervej i Hammel er et bo-, rehabiliterings- og aktivitetscenter for voksne med erhvervet senhjerneskade. Centret drives af Region Midtjylland og er en del af Specialområde Hjerneskade.