AAU logo

vis

Baby, der ligger på maven af en kvinde.

Moralske dilemmaer kommer bag på udlandsdanskere

Mange udlandsdanskere har moralske kvaler ved at være rigere end lokalbefolkningen og have flere ansatte i hjemmet. Det viser ny forskning fra AAU, som kaster lys over psykologien i ’privilegeret migration’ og råder til, at man forbereder sig på rollen som arbejdsgiver inden afrejse.

Lagt online: 21.08.2019

Billedtekst: Når danskere rejser ud i verden for at arbejde, bliver hushjælpere, chauffører og andre ansatte ofte en del af hverdagen. Det kan være en udfordring for mange, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. Foto: Sanna Schliewe.

Det kan føles ubehageligt pludselig at være rig i forhold til lokalbefolkningen, hvis man flytter til et fattigere land. Sanna Schliewe fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet (AAU) har i sin ph.d. afdækket, hvad der sker, når danskere udstationeres til Indien og derved opnår en langt højere social og økonomisk position end i det danske samfund.

Antallet af f.eks. diplomater, forskere eller forretningsfolk, der rejser ud i verden for at arbejde, er stigende. Der er mange udfordringer af både praktisk, kulturel og psykologisk karakter ved at blive udstationeret til et fremmed land. En af de mere oversete er, at danskere, der udsendes til f.eks. Sydasien, ikke blot skal forholde sig til en ny kultur, men også til de privilegier der følger med deres udstationering, blandt andet at have ansatte i hjemmet.

- Det overraskede mig at finde ud af, at de udstationerede, oplevede det som ubehageligt at være i en privilegeret position. I modsætning til, hvad man måske forestiller sig, så kan det i starten være superubehageligt at have en chauffør, der sidder og venter, så man tager forskellige strategier i brug for at prøve at udligne denne forskel, for eksempel at give ekstra drikkepenge eller bede hushjælpen kalde sig ved fornavn, fortæller Sanne Schliewe.

Moralske kvaler

Hun forklarer ubehaget med, at det for mange danskere kan være i modstrid med moralske værdier at indgå i en så tydeligt hierarkisk relation, som det indebærer at have fuldtidshushjælp i Indien. Hushjælpen bliver samtidig et meget konkret billede på verdens uretfærdighed. Det kan være svært at være i, og så kan det nogle gange være nemmere at betragte sin udstationering som en oplevelse. Her spiller den korte tidshorisont for opholdet ind, fordi de udstationerede ofte berettiger deres nye levevis med, at den kun er for en kortere periode.

UDSTATIONEREDE KASTES IND I ROLLEN SOM ARBEJDSGIVER

Sanna Schliewe opfordrer til, at man inden sin udrejse til et nyt land forholder sig til det, at man skal være arbejdsgiver.

- Det er en helt ekstrem situation, fordi de færreste har tænkt på, at de skal være arbejdsgivere i deres eget hjem, når de forbereder sig til rejsen. De udstationerede prøver at gøre, hvad de kan for at skabe gode arbejdsforhold for deres ansatte, men det er meget komplekst, når man står i et fremmed land og ikke har prøvet det før. Man kan ikke gennemskue, hvad der er den bedste måde at handle, for det er et samfund, der kører på en helt anden måde end det danske, siger Sanna Schliewe.  

UDSTATIONEREDE ARVER HUSHJÆLPERE OG NORMER FRA HINANDEN

Sanna Schliewes forskning dokumenterer, at der eksister et uformelt system blandt udstationerede i Indien, hvor man arver hushjælpere fra hinanden, men også overtager normer og praksisser fra sine forgængere. Helt konkret betyder det, at lange arbejdsuger bliver normaliseret samtidig med at de udstationerede omtaler sig selv som bedre arbejdsgivere end den lokale befolkning.

I følge Sanna Schliewe er fokus i interkulturel træning og forberedelse af udstationerede typisk på mødet med den nye fremmede kultur i, hvorimod det generelt er blevet overset, at andre udstationerede kommer til at spille en så væsentlig rolle i, hvordan man opfatter det nye sted.

Læs hele Sanna Schliewes ph.d.-afhandling her

KONTAKT

Cand.psych. Sanna Schliewe, tlf: 60804015 / e-mail: sanna.schliewe@gmail.com
Kommunikationsmedarbejder Susanne Togeby: tlf: 2588 7757 / susannet@hum.aau.dk

FAKTABOKS:

Forberedelse til udstationering

  • Vær forberedt på de mange opgaver, der følger med at være arbejdsgiver i et fremmed land, og på, at det tager tid, før hverdagen forløber glat.
  • Tag ikke andre udsendtes rådgivning for givet, f.eks. om hvor man skal bo i en by, hvor mange ansatte, man har brug for osv., men reflekter mere bevidst over egne behov og præferencer.
  • Mødet med den store fattigdom er ekstra svært, fordi man selv som udstationeret træder ind i en økonomisk og social privilegeret position i værtslandet. Vær forberedt på det ubehag og den usikkerhed, det kan medføre. Vær opmærksom på de moralske dilemmaer, der ofte opstår i ulige arbejdsrelationer og livsbetingelser.
  • At opfatte hushjælpen som "en i familien" er ikke en løsning i sig selv, men indebærer gråzoner i forhold til forventninger og rettigheder.
  • Brug internationalt anerkendte standarder som retningslinjerne fra International Labour Organization og lokale politikker for mindsteløn, arbejdstid osv.
  • Samværet med andre udstationerede er ofte utroligt givende, hvilket kan stå i kontrast til de bekymringer, der udtrykkes fra politisk side og i medierne i forhold til udstationeredes manglende integration i lokalsamfundet. Andre udstationerede er ofte utroligt hjælpsomme og har derved en vigtig funktion for den udstationeres trivsel både praktisk, socialt og følelsesmæssigt.
  • Samværet med andre udlændinge former de nye udstationeredes opfattelse af det fremmede land. Derfor bør kulturmødetræning også fokusere på mødet med andre udstationerede, og hvilken viden om værtslandet og de lokale der bliver videreformidlet i disse netværk.

Kilde: Sanne Schliewe:Privilegeret migration: danskere og deres hushjælpere i Indien