Ph.d.-forsvar ved Anders Ramian Trillingsgaard: Udviklingsepisoder i ledelsesteams
Anders Ramian Trillingsgaard
Tid og sted
Fredag d. 10. december 2010 kl. 13.00, Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Auditoriet (lokale 1.104)
Vejledere:
Poul Nørgård Dahl
Laura Mott
Bedømmelsesudvalg:
Helle Alrø, AAU,
Benedicte Madsen, AU
Niels Christian Nickelsen, KU
Alle interesserede er velkomne!
Institut for Kommunikation er vært ved en reception efter forsvaret.
Resumé af "Udviklingsepisoder i ledelsesteams":
Projektet ”udviklingsepisoder i ledelsesteams” er et udforskende komparativt casestudie der har studeret de episoder, hvor ledelsesteams under udvikling starter nye interaktionsmønstre, der gør dem bedre i stand til at nå deres mål. Forskningsspørgsmålene var: 1) Er udviklingsepisoder i ledelsesteams et identificerbart fænomen? 2) Hvordan forløber udviklingsepisoder i ledelsesteams generelt? Og 3) Hvilke variationer af udviklingsepisoder i ledelsesteam er mest fremtrædende?
Den udviklede forståelse af udviklingsepisoder i ledelsesteams supplerer eksisterende teorier ved at formulere et empirisk baseret bud på processen bag ledelsesteams’ udvikling af afgørende procesfærdigheder. Den viser således vejen til at håndtere ledelsesteams’ dokumenterede største udfordringer omkring teamfærdigheder, rivalisering, gruppetænkning og fragmentering (Hambrick, 1995). Dette kan gøres ved at tilrettelægge rammer for udviklingen, der er mere gunstige for mønsterbrud end vanlige produktionsmøder, samt ved at støtte god differentiering, integration og reparation. De typer af episoder, lederne rapporterer som betydningsfulde, supplerer desuden listen over centrale procesfærdigheder for ledelsesteams (målsætning, procesledelse, håndtering af uenighed og refleksion (Bang, 2008)) med ”gensidig hjælp” og ”fejring af succes ”og peger på ”hjælp med individuelle udfordringer”, ”fælles sensemaking” og ”relationsopbygning” som opgavetyper med samme betydning for ledelsesteams’ succes som traditionelle opgaver som problemløsning og beslutningstagning.
Download Indledning og Konklusion
Hele afhandlingen kan ses på Institut for Kommunikations bibliotek ved Dorthe Christophersen, samt rekvireres hos Udviklingskonsulenterne på 86261366


Download dansk abstract