Ph.d.-afhandling ved Lene Heiselberg: Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserier

Ph.d.-afhandling ved Lene Heiselberg: Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserier

Hensigten med denne afhandling er at forbedre det metodiske design, som anvendes til at evaluere seeres emotionelle oplevelser i fiktionsserier i DR Medieforskning. Intentionen er at tilføje en psykofysiologisk måling til de kvalitative selvrapporteringsmetoder, som traditionelt har været anvendt.

Lene Heiselberg: Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserier

Seerevalueringer af emotionelle oplevelser i fiktionsserier udføres typisk udelukkende ved hjælp af selvrapportering, men det er ikke et optimalt metodisk undersøgelsesdesign, når målet er at afdække respondenters emotionelle oplevelser, mens de ser fiktionsserier, som f.eks. ’Arvingerne’. Hensigten med denne afhandling er at forbedre det metodiske design, som anvendes til seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserier i DR Medieforskning ved at tilføje en psykofysiologisk måling til de kvalitative selvrapporteringsmetoder, som traditionelt har været anvendt. Ambitionen er at praktisere neuroreceptionsforskning. Det nye metodiske design til seerevalueringer af fiktionsserier vil blive anvendt i praksis i DR, men har også relevans for receptions- og medieforskningen generelt.

Kernen i afhandlingen er en empirisk undersøgelse, der afprøver EEGmålinger og skin conductance-målinger kombineret med selvrapportering som f.eks. narrativt interview, kortsortering og selvrapportering i spørgeskemaer. Baseret på resultaterne af de empiriske undersøgelser anbefaler jeg DR Medieforskning samt receptionsforskningen generelt at kombinere psykofysiologiske målinger med selvrapportering, når emotionelle oplevelser i fiktionsserier evalueres af seere. I anvendt receptionsforskning er der en række praktiske og økonomiske hensyn at tage. Derfor var det ikke muligt at anvende EEG og individuelle interviews. I stedet faldt valget på skin conductance-målinger kombineret med narrativt inspirerede fokusgruppeinterview og kortsortering. Det metodiske kombinationsdesign jeg foreslår, gør det muligt at få indblik i:

  • Bevidste og ubevidste emotionelle oplevelser Den psykofysiologiske måling afdækker den ubevidste emotionelle oplevelse, mens den foregår. Selvrapportering i form af kvalitative metoder afdækker, hvordan respondenten bevidst reflekterer over sin emotionelle oplevelse, efter den er slut.
  • Valens- og arousaldimensionen Den psykofysiologiske måling giver et mål for arousal, dvs. intensiteten i den emotionelle oplevelse. Selvrapportering i form af et kvalitativt interview giver en subjektiv italesættelse af valendimensionen, dvs. om den emotionelle oplevelse er positiv eller negativ.
  • Analyseværktøj som giver overblik over fiktionsserien som helhed Nøglesekvenser fra ’Arvingerne’ placeres i koordinatsystem med valensdimension på x-aksen og arousaldimensionen på y-aksen. I koordinatsystemet kan man se, om der er tomme eller dårligt repræsenterede kvadranter. Tomme eller dårligt repræsenterede kvadranter er tegn på, at der er dele af en bred målgruppe, første afsnit af ’Arvingerne’ appellerer dårligt til, eller at der er aspekter i et emotionelt repertoire, man ikke kan få ved at se første afsnit af ’Arvingerne’.
  • Stærke og svage sekvenser På baggrund af kombinationsdesignet er det muligt at identificere sekvenser med høj og lav arousal samt længerevarende lavtliggende sekvenser, hvor grafen flader ud. Desuden er det muligt at få indblik i, hvorfor sekvenserne er meget eller lidt appellerende. Den viden kan bruges til at modificere lyd og billede, så man leverer den bedst mulige fiktionsserie til tv-seerne.

For at kunne forbedre det metodiske design til seerevalueringer af emotionelle oplevelser i fiktionsserier er det nødvendigt at definere og nuancere afhandlingens centrale begreb: Emotionel oplevelse af en fiktionsserie. Jeg argumenterer for, at der er tre elementer, som påvirker respondentens emotionelle oplevelse af en fiktionsserie:

  • Stimulus: Fiktionsseriens emotionelle indhold og form.
  • Emotionel kontekst: Episodisk erindring, emotionel adfærd samt emotionelt mål.
  • Fysisk og social kontekst: Seersituationens lokalitet, aktivitet, socialitet.  

I samspil danner de tre elementer grundlaget for perceptionen af fiktionsserien.

Denne afhandlings konklusion har bekræftet min betænkelighed ved brugen af selvrapportering som eneste datakilde i seerevalueringer af emotionelle oplevelser. Derfor anvender jeg (DR Medieforskning) hyppigere end tidligere mixed methods, hvor selvrapportering kombineres med både psykofysiologiske målinger, seertalsanalyser og observationsmetoder. Det er mit håb, at afhandlingens resultater vil inspirere både anvendt og akademisk receptions- og medieforskning til at overveje, hvordan man kan forbedre seerevalueringer af emotionelle oplevelser ved at supplere selvrapportering med andre metoder.

Download 'Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserie'

Se samlet liste over ph.d.-afhandlinger