Ph.d.-afhandling ved Brita Gjerstad: Itslearning: Mangfold og ensretting

Denne afhandling handler om, hvordan mennesker forholder sig til ny teknologi. I afhandlingen undersøger Brita Gjerstad, hvordan videnskabelige medarbejdere på en norsk højskole tager it-systemer i brug.

Denne afhandling fokuserer på, hvordan mennesker forholder sig til ny teknologi. Det gøres ved at studere, hvordan de videnskabelige medarbejdere på en norsk højskole tager læringsadministrative systemer (LMS) i brug. I dag er sådanne systemer implementeret i de fleste institutioner i Norge, men på det tidspunkt, arbejdet med afhandlingen begyndte, repræsenterede LMS en ny teknologi for de fleste mennesker. Bare nogle få uddannelsesinstitutioner havde formelt vedtaget at tage systemerne i brug. Det betød, at det i høj var grad op til den enkelte medarbejder, hvordan han eller hun ville forholde sig til LMS, og der var stor variation blandt medarbejderne i deres indsigt i LMS, og i hvilken grad de brugte det.

Projektets vigtigste teoretiske inspirationskilde har været domestiseringsteorien. Denne teori siger noget om, hvordan ny teknologi tages i brug. Et centralt princip er afvisningen af teknologisk determinisme, noget som indebærer en opfattelse af, at menneskene i stedet for at være passive modtagere forholder sig aktivt til teknologi. Et andet centralt princip er det om gensidighed: når ny teknologi tages i brug, sker der en gensidig påvirkning mellem teknologi og brugeren og hans / hendes praksis. Det foregår ved en sammenvævning af teknologiske og sociale faktorer, hvilket sker i tilknytning til følgende fire elementer: tilegnelse, placering, fortolkning og integration. Dette indebærer processer i en praktisk, symbolsk og kognitiv dimension. Ny teknologi skal dermed bringes i hus, den skal placeres fysisk og mentalt, den skal fortolkes og gives mening, det skal afklares, hvad den udtrykker til omgivelserne, og der skal udvikles en praksis rundt den. At teknologi domestiseres, indebærer således, at den tages op i den daglige praksis, samtidig med, at praksis tilpasses teknologien. Dette gør at hverken forståelser, brug eller konsekvenser er givet.

Domestiseringsteorien er fokuseret på den enkeltes domestisering. Jeg kan imidlertid ikke tage for givet, at videnskabelige medarbejdere har anledning til at acceptere eller afvise LMS på egen hånd. Som ansatte befinder de sig i et system, hvor ledelsen kan træffe beslutninger på deres vegne. Jeg har lånt begreber fra diffusionsteorier for at henlede opmærksomheden på de mange typer beslutninger, som på forskellige måder udvider eller begrænser den enkeltes muligheder for at bruge LMS. Organisationstilhørsforholdet lægger på denne og andre måder anvisninger for, hvordan den enkelte forholder sig til LMS. Samtidig kan uddannelsesinstitutioner karakteriseres som løst koblede organisationer, hvilket betyder, at hvad den enkelte gør i mindre grad påvirker, hvad andre kan gøre. Dette kan give den enkelte stor frihed i sit arbejde.

Til trods for forventninger om frihed i arbejdet og de muligheder, det giver for at forholde sig til teknologien, som man vil, bliver jeg inspireret af teorier om, hvordan teknologi konstrueres socialt til at spørge, hvordan forskellige domesticeringer forholder sig til hinanden. Denne teorie hævder, at teknologien har en fortolkende fleksibilitet, der gør, at teknologien kan fortolkes forskelligt fra person til person, men at den fortolkende fleksibilitet på sigt vil blive reduceret. Derved vil der opstå enighed om, hvordan teknologien skal forstås. Sådan stabiliseres teknologien, og én forståelse bliver etableret som den "rigtige".

Studiets overordnede spørgsmål har været, hvordan videnskabelige medarbejdere udvikler brug og forståelser af LMS under de betingelser, en tidlig diffusion repræsenterer. Dette har jeg så delt op, således at jeg spørger, hvordan brugen af LMS spredes blandt medarbejdere, hvordan de domestiserer LMS, og hvordan de forskellige domestiseringene forholder sig til hverandre.

Spørgsmålene er besvaret på grundlag af kvantitative og kvalitative data indsamlet i forbindelse med ph.d.-arbejdet. Det kvantitative datamateriale består af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2003 blandt et udvalg af videnskabeligt personale ved en norsk højskole. Det kvalitative datamaterialet består hovedsageligt af interviews med et lille udvalg af videnskabelige og administrative medarbejdere samt ledere på samme sted. Interviewene blev gennemført i perioden 2002-2004. Derudover har dokumenter og referater fra uformelle samtaler og møder været brugt som data.

Dataene viser en øget brug af LMS fra sidste halvdel af 90'erne. I 2002 implementerede højskolen LMSet itslearning, og implementeringen repræsenterer en ændring i betingelserne for ibrugtagning. Før implementeringen var der få medarbejdere, der brugte LMS, og der var flere forskellige systemer i brug. Brugen var stort set et resultat af nogle få medarbejderes interesser og beslutninger, i nogen grad fremskyndet af eksterne aktører. Højskolens ledelse påvirkede udviklingen indirekte ved at yde finansiel og teknisk støtte til projekter og for øvrigt ved at være åben for de ansattes forsøg og afprøvning. Efter implementeringen blev ledelsens rolle mere direkte og tydelig i og med at de tog beslutninger om, at højskolen skulle bruge et LMS, og at LMSet skulle være itslearning. Samtidig blev der iværksat en udstrakt kursusvirksomhed med henblik på oplæring. Efterfølgende tog stadig flere ansatte implementeringen til efterretning og begyndte at bruge itslearning. Dette giver et grundlag for at hævde, at en fase præget af mangfoldighed i form af teknologi, læreprocesser, formål og påvirkningsfaktorer blev efterfulgt af en fase, hvor medarbejdernes forhold til LMS var mere ensartet. Ikke desto mindre er variation i brug og forståelse et fund, fire forskelige domesteringer blev fundet:

  • Itslearning var et strategisk nyttigt værktøj for institutionen
  • Itslearning var et praktisk, faglig og administrativt værktøj for videnskabelige medarbejdere i møde med studenter
  • Itslearning var et uegnet værktøj for institutionen
  • Itslearning var et standardiserings- og kontrollværktøj for ledelsen / IT-afdelingen i møde med videnskabelige medarbejdere

Analysen viser, at en vis standardisering ikke er til hinder for variationer knyttet til, hvad der fremhæves, når itslearning tillægges mening og tages op i daglig praksis. Som redskab indebærer itslearning ikke kun en ny måde at gøre tingene på, det skaber også ændringer og fører til omfordeling af opgaver og ansvar. Det berører forholdet mellem ansatte og studerende, såvel som mellem ansatte og organisationen. Det tillægges praktiske og symbolske effekter, der anses som både positive og negative. Dette gør det vanskeligt at identificere en forståelse af det itslearning, der anses for at være mere korrekt end andre. De forskellige forståelser er der på trods af en relativt ensartet anvendelse. Følgelig kan de ansattes forhold til LMS siges at være præget af både enhed og mangfoldighed.

Domestiseringsteorien har hjulpet mig til at afdække at medarbejdere har forholdt sig aktive til itlsearning. Det burde været et argument mod, at teknologien har en determinerende kraft, siden det viser, at den ikke har tvunget sig ukontrolleret frem. Jeg hævder alligevel, at teknologien i min case har virket indirekte determinerende. Denne effekt er resultatet af, at ledere og teknisk personel har set teknologien som den bedste løsning på en række forhold. Dette har videre den konsekvens, at det er deres, hovedsageligt praktiske forståelse af itslearning, som vinder frem. Samtidig viser mit arbejde, at itslearning kan bruges til at ændre undervisningspraksis. Dette betyder, at en implementering af et system som itslearning kan have konsekvenser, som rækker ud over det, som de centrale beslutningstagere forventer. For institutioner i uddannelsessektoren er dette nyttig indsigt.

Download afhandlingen Itslearning: Mangfold og ensretting

Se samlet liste over ph.d.-afhandlinger