Senhjerneskadede udvikler robotter

Senhjerneskadede udvikler robotter

I samarbejde med Aalborg Universitet udvikler og bygger senhjerneskadede borgere deres helt personlige robot. Robotterne skræddersyes i funktion og udseende, så de matcher den enkelte borgers behov

En glemt fysioterapeutaftale, et tændt lys på badeværelset eller en medarbejder, der er tæt på én, når man skal skrive en privat SMS. Det er hverdagsting, der nager, når man som senhjerneskadet pludselig er blevet afhængig af andres hjælp. Og netop derfor er det indlysende at inddrage den enkelte borger så meget som muligt ved udvikling af en simpel og personlig hjælperobot.

Det forklarer datalog Matthias Rehm fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet:

– I stedet for at spørge borgerne – og så gå tilbage og bygge en teknologi, har vi et langt og gensidigt samarbejde. Vi inddrager borgerne i alle de forskellige faser.

 

Indhold, udseende og opbygning

Matthias Rehm besøger sammen med forskerkolleger fra Aalborg Universitet ugentligt de borgere fra SenhjerneskadeCenter Nord, der deltager i projektet, og sammen finder de gradvist frem til, hvilket konkret problem den enkelte ønsker at få løst. Eksempelvis vil en borger, der er afhængig af hjælp døgnet rundt, gerne have mulighed for at kunne sende en SMS til sin bror uden hjælp fra personalet.

Også robottens udseende spiller en vigtig rolle, påpeger Antonia Krummheuer, der er sociolog på Institut for Kommunikation:

– Flere af de borgere, der deltager i projektet, har problemer med at huske. Derfor er det vigtigt, at robottens udseende er med til at minde dem om, hvad det er, den kan hjælpe med. I det nævnte eksempel kunne det fx være en papegøje, der kan klemmes fast på seng eller kørestol.

 

Ligeværdigt samarbejde

Når borgere og forskere sammen har fundet frem til den enkelte robots funktion og udseende, bygger de en papmodel. Herefter fremstiller universitetet de dele, der skal bruges til at bygge den rigtige robot. Også her er borgerne med. De tager turen til Aalborg Universitet og ser datalogerne over skuldrene, mens de laver de mere tekniske dele til robotterne. Herefter vender samarbejdet tilbage til SenhjerneskadeCentret, hvor borgerne selv skal være med til at programmere deres egen unikke robot:

– Projektet samler vores vision om at inddrage borgerne i ligeværdige samarbejder ved udvikling af reelle og banebrydende hjælpemidler, siger projektleder Anne Abildgaard fra SenhjerneskadeCenter Nord, Frederikshavn Kommune.  – Tænk at kunne fortælle, at man selv har været med til at udvikle det avancerede hjælpemiddel, man bruger i sin hverdag.

 

Ny viden og teknologi på Living Lab

Ideen til robotterne er opstået i et langvarigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og SenhjerneskadeCenter Nords såkaldte living lab, hvor forskere, medarbejdere og borgere udvikler ny viden og teknologi som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen på botilbuddet.

Helsefonden har bevilget 100.000 kroner til projektet, der løber frem til december 2017.

KONTAKT:

Mathias Rehm, faglig- og forskningsleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, matthias@create.aau.dk

Antonia Krummheuer, sociolog, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, antonia@hum.aau.dk

Anne Abildgaard, projektleder, SenhjerneskadeCenter Nord, Frederikshavn Kommune, anab@frederikshavn.dk, +45 51 18 23 89

Nelly Sander, pressekontakt Aalborg Universitet, nsa@adm.aau.dk, +45 99 40 20 18

Se også

Indslag i TV-avisen på DR1

indlæg på DR Nordjylland

Modtag nyheder via mail

Tilmeld dig Institut for Kommunikation og Psykologis nyhedsbrev og modtag en mail 2-5 gange om måneden. Nyhedsbrevet indholder invitationer til åbne arrangementer, seminarer og konferencer samt nyheder om fx bøger eller forskningsresultater. Du kan til ehver tid afmelde nyhedsbrevet, hvis du ikke længere ønsker at modtage det.

* Påkrævet felt