Ph.d.-afhandling ved Thomas Dyrmann Winkel: Madspild i familier

Ph.d.-afhandling ved Thomas Dyrmann Winkel: Madspild i familier

Denne ph.d.-afhandling undersøger årsagerne til madspil og mulighederne for at ændre praksis. Undersøgelsen fokuserer på individuelle og sociale forhold, der har betydning for, om familiens praksis forårsager et madspild. Familiers madspild viser sig som et komplekst problem, og afhandlingen har fundet 12 centrale kategorier, der er væsentlige i forklaringen af familiers madspild, blandt andet, indkøb, opbevaring, organisering, spontanitet og travlhed.

Ph.d.-afhandling ved Thomas Dyrmann Winkel: Madspild i familier - reduktion af familiers madspild gennem ændring af praksisser.

Denne ph.d.-afhandling giver en forståelse af og en forklarende teori om den del af familiers praksis, der forårsager madspild, og konstruerer en madspildsreducerende metode til organisatorisk brug. Målgruppen er familier med børn. Studiet bygger på en holistisk tilgang til praksis, der tager udgangspunkt i min egen praksis og efterfølgende familiers praksis. Tilgangen er baseret på en fænomenologisk og praksisteoretisk forståelse af madspild.

Metode. For at understøtte denne holistiske forståelse i afdækningen af årsagerne til madspild og mulighederne for at ændre praksis har jeg gennemført et fænomenologisk studie. Det starter med en autoetnografi, der efterfølgende analyseres fænomenologisk. Det fænomenologiske studie giver en dyb forståelse af egen praksis og mine forforståelser vedrørende årsagerne til madspild. Forståelsen danner afsæt for undersøgelsen af familiers praksis ved at indikere interessante praksisser, der forårsager madspild. Det udmøntede sig i familiestudiet, hvor seks børnefamilier deltog i studiets forløb på seks uger. Undersøgelsen fokuserede på individuelle og sociale forhold, der havde betydning for, om familiens praksis forårsagede et madspild. Familiestudiet startede med indledende interviews efterfulgt af en uges indirekte observation, hvorefter en workshop gennemførtes og dernæst implementering af en række interventioner. Disse bestod af nudging-tiltag og afprøvede kommunikationsstilen provokerende kommunikation, der fremstiller et emne på tankevækkende vis for at skabe en selvrefleksion hos de kommunikerende parter. Studiet afsluttedes med et opfølgende interview. Forskningsmetoderne gav mulighed for at undersøge kompleksiteten af familiernes praksis og årsagerne til madspild i familier. Formålet med familiestudiet var udover at opnå indsigt i praksis også at afprøve, hvorvidt bevidstgørelse om egen praksis ville ændre familiernes praksis med mindre madspild til følge.

Resultater. Data fra familiestudiet er analyseret med afsæt i en pragmatisk udlægning af grounded theory, og forskellige kategorier blev identificeret igennem åben kodning, aksekodning og selektiv kodning. 12 centrale kategorier, der er væsentlige i forklaringen af familiers madspild, er fundet. Disse formuleres fra en praksisteoretisk position som en teori om den del af familiers praksis, der forårsager madspild. I formuleringen bliver kategorierne praksisser og elementer i praksisser. Af disse er seks praksisser: Aftensmåltidet, indkøb, opbevaring, ordentlig mad, organisering og personliggørelse af praksisser. De restende seks er elementer: Holdninger, madplan, overblik, smag, spontanitet og travlhed. Familiers madspild viser sig som et komplekst problem.

Teorien om familiers praksis danner grundlaget for konstruktionen af en metode til at reducere familiers madspild. Analysen af data viser, at bevidstgørelsen om egen praksis havde stor effekt. Afhandlingen konstruerer en metode på baggrund af MADSPILD I FAMILIER 10 resultaterne, hvor det metodiske redskab NulMadspild står centralt. Den praksisteoretisk formulerede teori understreger vigtigheden af at gå holistisk til værks i forsøget på at reducere familiers madspild. Derfor kan den praksisteoretiske tilgang til designet af interventioner suppleres ved brug af provokerende kommunikation og nudging. Redskabet anbefales at blive anvendt før, under og efter interventioner rettet mod familier. Før interventionerne bruges redskabet i planlægningsfasen, hvor samarbejdspartnerne udvælger indsatsområdet baseret på de 12 praksisser og elementer i NulMadspild. Under interventionsfasen anvendes redskabet til at få indsigt i familiers praksis ved at danne forlæg for interviews og workshops, samt understøtte bevidstgørelse om egne praksisser. Efter interventionerne bruges redskabet til at evaluere interventionernes effekt i forhold til vedvarende praksisændringer. NulMadspild kan i brugen tilpasses den konkrete organisatoriske praksis og det givne indsatsområde, hvorved det på holistisk vis kan gribe om det komplekse problem madspild i familier.

Om Thomas Dyrmann Winkel

Modtag nyheder via mail

Tilmeld dig Institut for Kommunikation og Psykologis nyhedsbrev og modtag en mail 2-5 gange om måneden. Nyhedsbrevet indholder invitationer til åbne arrangementer, seminarer og konferencer samt nyheder om fx bøger eller forskningsresultater. Du kan til ehver tid afmelde nyhedsbrevet, hvis du ikke længere ønsker at modtage det.

* Påkrævet felt