Skandinaviens første effektstudie dokumenterer at coaching virker · 1. februar 2011
Coaching virker og kan øge nye studerendes velbefindende samt mindske stress og angst
Ole Michael Spaten m.fl. har som en del af et eksperimentelt studie givet 70 nye universitetsstuderende en kort introduktion til coaching og fire individuelle coachingsessioner i løbet af 4 uger. Konklusionen på undersøgelsen er, at korttidscoaching kan være effektfuldt i at øge nye studerendes velbefindende samt mindske stress og angst.
Om undersøgelsen
I undersøgelsen blev der brugt en række måleinstrumenter (Håb-Skala, DASS-21 og Velbefindende-Skala) til at måle niveauet af håb, angst, stress og velbefindende hos de studerende. Forsøget indsamlede også kvalitative data i form af interviews.
Før coachingforløbet startede, blev der indsamlet data om niveauet af håb, angst, stress og velbefindende hos de studerende, og der blev udført en række kvalitative interviews. Deltagerne blev herefter tilfældigt inddelt i to lige store grupper, én der skulle modtage coaching lige nu, og en der skulle vente til senere med at indgå i et coaching forløb.
Coachinggruppen fulgte herefter et individuelt coachingforløb, medens den anden gruppe befandt sig på en venteliste. Ved slutningen af coaching forløbet, 1½ måned senere, blev der målt på de samme variable igen, ligesom der blev gennemført en række kvalitative interview.
Resultatet var at gruppen, der havde modtaget coaching, scorede lavere end kontrolgruppen på angst og på depression samt højere på håb. Konklusionen er at korttids coaching kan være effektfuldt i at øge nye studerendes velbefindende og mindske stress og angst.
Læs mere om undersøgelsen af coachings effekt hos nye universitetsstuderende: "Virker coaching?"
Gå til Ole Michael Spatens AAU-profil
Se også tidsskriftet: Coaching Psykologi, Volume 1, Edition 1, November 2011
Se også: Ny bog: Coaching forskning på evidensbaseret grundlag af Ole Michael Spaten
Se også: Skandinaviens første effektstudie dokumenterer at coaching virker
