Hvad specifikke sprogvanskeligheder er og ikke er / What Specific Language Impairment is and not is · 4. november 2011

Nicola Botting: Specific Language Impairment: What it is, what it isn't and where we go next

(English vesion below)

Hvis et barn blot reagerer med et ja, når du spørger, om det kan samle sin frakke op fra gulvet, behøver det ikke at være fordi barnet er uforskammet. Måske opfatter det opfordringen helt bogstavligt som et spørgsmål og hører slet ikke opfordringen til handling. Måske lider barnet af specifikke eller primære sprogvanskeligheder.

Institut for Kommunikations netop tiltrådte adjungerede professor, Nicola Botting, som er reader på City University London, har i de sidste 15 år forsket i sprogvanskeligheder – eller som det hedder på engelsk: language impairments. Selv om der har været forsket inden for området i lang tid, er der stadig tale om et relativt nyt forskningsfelt i Danmark.

I sin til tiltrædelsesforelæsning gennemgik Nicola Botting, hvad sprogvanskeligheder er, og hvilke typer af sprogvanskeligheder barnet kan have. Kendetegnende for sprogvanskeligheder er, at der er tale om et handicap, som primært påvirker kommunikation. Sproget volder problemer for barnet, uden at der er en åbenlys forklaring som f.eks. nedsat hørelse eller pådraget hjerneskade. Samtidig er der tale om en neurologisk lidelse med underliggende kognitive dysfunktioner.

I sin forelæsning gennemgik Botting følgende typer af sprogvanskeligheder:

  • Sproglyde (fonologi), f.eks. udtale eller at barnet ikke opfatter forskelle i lyden (”vammer” i stedet for ”rammer”)
  • Ord (ordforåd/morfologi), f.eks. vanskeligheder med at finde det rette ord eller rette endelse på et ord (”jeg vil have 2 bold”)
  • Grammatik (syntaks)og sætninger, f.eks. svært ved at sætte ord i den rigtige rækkefølge  eller med at forstå komplekse sætninger (lad os alle gå direkte til spisestuen, så dette rum lidt mere tomt for rengøringspersonalet)
  • Betydning (semantik), f.eks. vanskeligheder med abstrakte begreber eller dobbeltbetydning (over, under, i går, om få timer)
  • Brug af sproget (pragmatik), f.eks. svært ved at konversere eller ved at give den rette mængde af information (taler f.eks. kun om biler eller svarer på spørgsmålet: ”hvor har du været henne på ferie? ” ”- Væk”  eller ”- Søndergade 47, 9000 Aalborg, et hus fra 1954”

Botting pointerede, at der ikke er tale om et opdragelsesproblem og heller ikke en lidelse, der er knyttet til børn i socialt belastede familier. Der er tale om en livslang lidelse, og kendetegnende er, at sprogvanskeligheder forbliver hovedproblemet gennem hele opvæksten. Samtidig er der tale om en uhomogen gruppe med forskellige træk, og der er behov for at udforske forskellene i gruppen af børn med sprogvanskeligheder.

What Specific Language Impairment is and not is

If a child just reacts with ”yes”, when you ask if he can pick up his coat, he maybe not intends to be rude. Maybe he understands the request literally as a question and doesn’t hear the request for action.  Maybe the child suffers from Specific or primary language impairments.

Nicola Botting, adjunct professor at Department of Communication and Psychology and reader at City University London, has conducted research in specific language impairments (SLI) for 15 years. Even if the research has been going on for several years, it is still a relatively new research area in Denmark

In her inaugural lecture Nicola Botting went through a definition of what language difficulties is and not is and the different types of language difficulties a child can have. Characteristic for language difficulties is, that it is a handicap, that primary effects the communication. Language causes troubles to the child without obvious explanations such as impaired hearing or sustained brain injury. Furthermore it is a neurological disorder with underlying cognitive dysfunctions. Botting went through the following types of language difficulties:

  • Speech sounds (phonology), e.g. articulation or failing to perceive differences (wunning for running)
  • Words (lexicon/morphology), e.g. trouble finding the right word or endings of words (I wanted two ball)
  • Grammar (syntax) and sentences, e.g. trouble putting words in the right order or understanding complex sentences (Let’s all go through to the dining room, so that this room is a bit emptier for the cleaners)
  • Meaning (semantics), e.g. difficulty with abstract concepts or dual-meanings (above, below, yesterday, in a few hours)
  • Use of language (pragmatics): e.g. trouble having successful conversations or giving the right amount of information (only talking about cars or answer the question ”where did you go on holiday? With ”Away” or “54 Beach Road, Hemsby, NR14 1xj, a house built in 1904)

It is not a parenting problem, Botting pointed out, and neither connected to impoverished settings. SLI is a lifelong impairment and language remains the key issue throughout development. Furthermore it is not homogenous and we need to explore the differences in the group of children with SLI.

---

 



 

Gå til nyhedslisten