InDiMedias forskning

InDiMedias forskning

InDiMedia står for innovativ forskning af høj kvalitet inden for interaktive digitale medier og oplevelsesdesign - forskning der bidrager til at løse vigtige samfundsmæssige udfordringer regionalt, nationalt og internationalt

InDiMedia beskæftiger sig med interaktive digitale medier, oplevelsesdesign og IT-baserede oplevelser. Interessen hos InDiMedias forskere er rettet mod, hvordan man kan forstå såvel som designe bedre interaktive digitale medier og bedre IT-baserede oplevelser. Tilgangsvinklen er brugercentreret, og forskningen tager udgangspunkt i brugernes perspektiv på – eller oplevelser af – nye medier samt brugernes interaktion med medierne. InDiMedias forskere har fokus på følgende 6 forskningsområder:

  • Interaktivitet og interaktive medier
  • Sociale medier, co-creation og brugergenereret indhold
  • Usability og user experience
  • Oplevelsesdesign / experience design / user experience design
  • Mobile medier
  • Design, innovation, organization, ledelse.

Forskningens genstand, domæne og tilgangsvinkel

  • Genstanden for InDiMedias forskning er interaktive digitale medier.
  • Forskningens domæne er ”oplevelse”. Det omfatter analyse, design, produktion og implementering af menneskelige oplevelser. Oplevelser præger både fritid og arbejdsliv, det private og det offentlige, læring og underholdning, og det øgede udbud af medier og IT i dag skaber mulighed for teknologisk forstærkede oplevelser.
  • Tilgangsvinklen er brugercentreret og procesorienteret. Det vil sige, at forskningen tager udgangspunkt i brugernes perspektiv på – eller oplevelser af – de nye medier og deres interaktion med medierne.

Til sammen udgør genstand, domæne og tilgangsvinkel delene i InDiMedias forskning, illustreret ved denne triangel:

 InDiMedias forskning

 

InDiMedias forskningsinteresser

InDiMedias forskningsinteresser samler sig konkret om emner som:

  • Interaktivitet og interaktive medier
  • oplevelsesdesign og it-støttede oplevelser
  • servicedesign
  • oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret innovation og forretningsudvikling
  • oplevelsesøkonomisk effektvurdering
  • user experience og user experience design
  • mobile medier
  • sociale medier
  • brugergenereret indhold
  • crossmedia og transmedia
  • netværkseffekter
  • fan-kulturer
  • digital narratologi
  • gamification
  • det digitale humaniora
  • brugerinddragende metoder
  • mixed methods

Invio – Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi

Invio – Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi

Invio er et innovationsnetværk for oplevelsesbaseret innovation og forretningsudvikling og fungerer tillige som en klyngeorganisation for de danske oplevelseserhverv inden for events, attraktioner, gastronomi og turisme. Invio arbejder for at få den nyeste viden om oplevelser, teknologi og innovation bragt i anvendelse i erhvervslivet med det formål at skabe udvikling og vækst. Læs mere på invio-net.dk

Se alle projekter i Center for Interaktive Digitale Medier og oplevelsesdesign